Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Denne højtid var nok en af Helenas yndlings. Luften emmede af kærlighed, men også frugtbarhed, og Helena ønskede på en måde hun havde nogen at dele denne begivenhed med. Hun kunne ikke skimme nogen bekendte ansigter - eller auraer, for den sags skyld - ej sin familie som hun var ankommet med, for at plante deres Beltanebusk. Hun var dog ikke bekymret; Helena var som en blomst for bierne, hun skulle nok finde noget selskab, både på den ene eller anden måde, og med bålet tændt i lys lue, var det nemt at skue folk.
Natten var endnu ung, ja, den var ikke født endnu, som Helena sad ved bålet. Hun var ikke en klassiker og havde bestilt noget mjød, men blot noget te, det var godt for sjælen og hun kunne godt bruge noget til at varme sine hænder med; hun frøs ikke, men hun mærkede kulden ude i fingerspidserne, som hun sad der og underholdt sig selv, med blikket rettet mod de dansende flammer.
“You become greater than what you conquer within.”
Post by Evangeline MacFusty on May 9, 2016 20:45:18 GMT
Evangeline havde netop fyldt et krus med øl fra Dodderidges egen, medbragte tønde, da hun fik øje på sin lillesøster alene ved bålet. Hun tog en tår, skænkede Bhaltair et kort blik og sank derpå roligt ned, at sidde ved siden af den yngre kvinde.
"Hvad sidder du og tænker på?" Blikket fandt søsteren og et smil trak op i hendes læber. Ikke bredt, men varmt.
Post by Helena Dodderidge on May 9, 2016 21:49:14 GMT
Helena behøvede ikke at sidde alene alt for lang tid. Snart, kom hendes ældre søster valsende, med et krus øl selv og satte sig ved den yngre generation. Hun smilede til sin søster, med en søsterkærlighed på læberne, der nysgerrigt spurgte ind til hendes ellers så private tanker; men det var nu ikke fordi at Helena var den mest private af søskende.
,,Åh, kun på hvor smukt bålet er. Og hvor godt den her mjød er,” sagde Helena, mens hun tog en tår af kruset, med hænderne af sædvane om begge sider af det brede krus. ,,Men det forpurrer ikke ligefrem min sjæl,” tilføjede Helena, med et muntert fnys, tanken bevidste en brøkdel af den spirituelle søsters tanker.
“You become greater than what you conquer within.”
Post by Evangeline MacFusty on May 18, 2016 20:14:04 GMT
Evangeline bevægede sig roligt med et lille svaj i hofterne og sank ganske elegant ned, at sidde. Hun havde ikke drukket så meget og det var kun det lettere gærede øl; stærkere end hverdagsdrikken, men ikke meget. Hun havde alle planer om, at slutte aftenen i Bhaltairs stærke arme. Lige præcis den slutning fyldte i hendes tanker, men hun skubbede den lidt væk og skiftede sit fokus til den drømmende lillesøster med et vågent blik.
Over det, løftede et bryn sig lidt. ”Hvorfor skulle bålet eller mjøden forpurre din sjæl?” Hun smilede en anelse, men dog primært uforstående. ”Medmindre du har tænkt dig, at gå for tæt på det og har glemt flammefrysnings-besværgelsen, altså...?”
Post by Helena Dodderidge on May 29, 2016 11:49:54 GMT
Helena (der var overbevidst om hun havde evnerne til at se auraer) fornemmede at søsteren havde noget på tankerne, der blokerede for en åben sindstemning. Helena hævede sine bryn i en optimistisk, lidt drillende aittude som hun lænede sig ind mod søsteren; ,,Hvad tænker du mon på, kære søster? Hvad aftenen bringer dig?" Helena vidste godt søsteren ikke var meget for at andre snagede i hendes sager og derfor morede det hende at stikke til ilden, drille lidt som den muntre person hun var. Der gik dog ikke lang tid før hun lænede sig tilbage, mod det der udgjorde en stoleryg.
Helena så humor i sin søster uforstående attitude, selvom det ikke var første gang Helena havde passet en uvidende sjæl. ,,Det blokerer mine gange, søster. Mine passager og slører mine sanser. Og det er ikke ligefrem helliget vand," svarede hun, i sin dybeste alvor. Hun vidste godt hun lod tosset - men det fik hende til at tro, slippe det negative og skabe mirakler med smil og latter.
“You become greater than what you conquer within.”
Post by Evangeline MacFusty on May 29, 2016 18:43:30 GMT
Evangeline kastede et temmelig langt blik på Helena, før hun fik øje på Bhaltair, der kom stavrende med en anden bredskuldret mand, tydeligvis ikke med samme hæmninger omkring alkohol, som Helena havde.
Det var en glimrende undskyldning for, at undslippe søsterens snak, der absolut ikke efterlod hende i det lette humør hun ønskede for dagen. Hun rejste sig med et flygtigt smil til den yngre Dodderidge, før hun gik imod Bhaltair, hvis blik hun havde fanget på vejen. Hun ville gerne møde hans ven, som hun ikke havde hilst på før.
