Friederich von Haffner

Friederich von Haffner

KALDENAVN Det kommer primært an på, hvor tæt man er på manden, hvilke tiltalerformer der tillades fra hans side, men er man tæt på ham, kan man få lov at kalde ham Prince Charming, Fred og Haffner.
FØDSELSDATO 05-01-1332
ALDER 28
NATIONALITET Germansk. Afstammer fra Lüneberg i det germanske kongerige. (nuværende Tyskland)
BLOD Fuldblods
SOCIAL STATUS Friderich von Haffner er søn af hertug Wilhem von Haffner. De kontrollerer hertugdømmet Lüneburg, som er et område i nordlige germanske rige. Familienavnet er gammelt og kendt i det nordlige germanien, men det er ikke alene det, som giver familien den høje status. De er anerkendte handelsmænd og respekteret overalt i Norden. Familien har mange rigdomme og har plads som en anerkendt, højtstående troldmandsfamilie i det magiske samfund.

Udseende

FACECLAIM Garrett Hedlund
UDSEENDE Beskriv din karakters udseende, gerne med fokus på højde, kropsbygning og andre specielle kendetegn, som ikke er så nemt at se på billeder.
Høj, rank, muskuløs og charmerende er gode stikord. Friederich er høj, en anelse bredskuldret, men gennemgående en normalt udseende mand af kropsbygning. Han har et veltrimmet skæg, som pryder et par markante kæber og hans ansigt er indrammet af viltre, om end elegante mørke hårstrå. Han er muskuløs som resultat af mange års vedvarende træning.
Alle hans normale kendetegn kan dog forandre sig, fordi han er metamorphmagus. Det betyder i praksis, at han ændre sig udseende som han lyster, når han behersker forvandlingens kunst - dvs. når han slapper af. Når han er arrig, skifter hans hår ofte farve.
SÆRLIGE EGENSKABER Metamorphmagus. En evne han benytter sig af i tilfælde, hvor han skal slippe uset ind et sted og dermed anonymisere sig selv. Dette kan være gavnligt for forretningen i visse henseende. Derudover kommer dette til udtryk, når han bliver arrig.

Praktisk information

BESKÆFTIGELSE Friederich er familiens næstældste søn og af den årsag, er han familiens ambassadør for deres salthandel, når han og deres mænd drager mod fremmede egne for at sælge ud af familiens saltdepoter og dermed sikre hertugdømmet rigdomme. Som adelsmand og arving til hertugdømmet i Lüneberg, tager han sig også af familiens gods og besiddelser, når han er hjemme. Dette er dog sekundært, fordi han ikke er den førstefødte.
UDDANNELSE I året 1343 blev Friederich eskorteret til Durmstrang Institut, hvor han senere graduerede i 1350.
TRYLLESTAV Cypres, 13”, bøjelig og med enhjørningshår som kerne.
ANDRE EJENDELE Han ejer en gammel kat ved navn Werner, ydermere ejer han en kost af elegant mahogni. Som enhver anden forretningsmand har han også en yderst aktiv brun ugle, som er energisk, loyal og pligtopfyldende. Den har fået navnet Helmut efter en gammel slægtning, som altid kom til tiden.

Karaktertræk

PERSONLIGHED Friederich er en dreng, der blev født til at skulle gøre sig bemærket, hvis han ønskede nogen form for anerkendelse. Af den årsag lærte han sig tidligt latin og engelsk, så han kunne kommunikere med højstående biskopper og munke og senere medvirke til at være familiens repræsentative ansigt i det europæiske handelsforbund. Han er født til at stå i skyggen af sin storebror, som er arving til hele hertugdømmet, men han bærer den ikke nag; tværtimod arbejder han hårdt for at opnå sin faders kærlighed og anerkendelse. Han har hovedet skruet ordentligt sammen og er derfor også en fremragende diplomatisk handelsmand, der ved, hvordan forskellige typer mænd skal tackles bedst muligt.
Udover at være diplomatisk, intelligent og taktisk, besidder han en naturlig karisma og charme, som gør ham til alles bedsteven - i særdeleshed ungmøernes.

Han er en charmør med stort C og er udmærket klar over, hvordan man på snedigste vis kan benytte den naturlige charme til at vinde kvindehjerter og en god nats selskab. Han er ikke en manipulator som sådan, men han er, som mange andre mænd, kvindeglad.
Friederich har et stort hjerte og selvom han meget sjældent elsker nogen, så gør han det med liv og sjæl, hvis han gør. Et eksempel herpå er hans søskende, som han vil gå igennem ild og vand for; ja, sågar dræbe for, hvadend det skulle ske med sværd eller stav.

Han er generelt kærlig, omsorgsfuld og venligsindet, hvilket er hovedårsagen til, at kvinderne nemt falder for ham. Han er kun voldelig i situationer, hvor han presses til yderkanten (dvs. hvis folk på groveste vis inviterer til duel eller hans familie og/eller territorium trues), hvilket måske er en smule atypisk for tidens mænd. Vold siger ham intet; diplomati og kompromisser derimod … Han mener, at vejen frem til at nå til enighed skal ske med dialog fremfor vold. Som oftest har hans gode taleevner også overbevist voldelige mænd om det samme.

Bag det charmerende ydre og det venlige sind, gemmer der sig dog nogle mørke hemmeligheder. Friederich er god til at lade som om han er en af folkets mænd - mest af alt, fordi det gør diplomatier nemmere - men han ser oprigtigt de adelige, dermed også ham selv, som mere værd end den resterende befolkning. Det betyder også, at der under den polerede overflade gemmer sig en vis arrogance og foragt for ”pøblen”, som i Friederichs øjne i særdeleshed indbefatter mugglerne. Friederich har et nedværdigende syn på disse og mener oprigtigt, at de er stupide, åndssvage væsner, der burde frarøves deres magt, så magikerne for alvor kunne overtage samfundet. Han mener altså at det parallelsamfund som mugglere og fuldblodsmagikere lever i bør opløses - eller justeres i det mindste, så magikerne har det fulde overtag. Han tager heller ikke megen hensyn til mugglere, når det kommer til magi, men som de fleste udviser han omtanke - mest af alt fordi han ikke vil have at Troldmandsrådet ser sig sur på ham over et åndssvagt hemmelighedsbrud.

Friederich er heller ikke religiøs, men i forbindelse med sit skjulte mugglerhad, har Morganakulten fanget hans interesse, da han mener, at de har fat i noget af det rigtige og hans ønske om at få mugglerne væk fra et inflydelsesrigt samfund er med til at styrke hans tro på Morgana og kulten generelt. Han forsøger derfor også at sprede budskabet blandt andre rige, indflydelsesrige muggler-skeptikere. Jo større opbakning til kulten, jo bedre.

MAGISKE TRÆK Hans patronus er en ulv, som afspejler det loyale, stærke og snedige menneske han er. Patronussen fremmanes med mindet om hans fars stolte smil, da Friederich overrakte ham sin eksamensbevis, hvor stemplet ”Fremragende” gik igen. Patronussen er dog indtil videre ikke særlig stærk, hvilket må skyldes, at Friederich endnu ikke har et lykkeligt minde, der er stærkt nok til at udleve patronussens fulde styrke.
I drømmespejlet vil han øjensynligt se sig selv overtage pladsen som hertug af Lüneburg med en hustru og to børn ved sin side. Helst drengebørn, naturligvis. Hans inderste ønske er dermed at få en succesrig fremtid og bevare familiens status.
Friederich har endnu ikke stået ansigt til ansigt med en dementor, så han aner ikke, hvad han ville se, men højst sandsynligt ville han lugte blod fra den aften, hvor moderen næsten døde i barselssengen, da hun fødte lillesøsteren Katharina.
Hans boggart forestiller familiens resistens i brand, mens skrig høres fra diverse familiemedlemmer.
Armortentia har aldrig været indenfor rækkevidde; han ved derfor ikke, hvad den dufter af.
Veritaserum ville nok afsløre det underkuede, men ikke desto mindre, brændende mugglerhad han har.

Baggrund

FAMILIE

• Far Wilhem von Haffner, fireoghalvtres årig fuldblodsmagiker (f. 1306), hertug af Lüneburg.
• Mor Sophie Charlotte von Haffner (nee , otteogfyrre årig fuldblodsmagiker (f. 1312), hertuginde af Lüneburg.
• Storebror Nicolaus von Haffner, tredieve-årig fuldblodsmagiker (f. 1330), førstearving til hertugdømmet.
• Lillesøster Katharina Amelia von Haffner, toogtyve årig fuldblodsmagiker (f. 1338), ægtehustru.
• Lillebroderen Magnus Eckehard von Haffner, attenårig fuldblodsmagiker (f. 1342), lærling som tryllestavsmager.

BOPÆL Familiens resistens i Lüneburg; en herregård.
HUSALF Familien har en, som er gået i arv. Dens navn er Held.
HISTORIE Flammerne brændte i kaminen, den iskolde vind hylede og en kvinde skreg en januarnat, da hun fødte sin anden søn på et silkeblødt lagen i Lüneburg. Sådan starter fortællingen om Friederich von Haffner, anden arving til Lüneburg hertugdømmet. Allerede denne nat viste tegnene på metamorphmagi sig, da hans øjne skiftede farve adskillige gange.
De første par år blev Friederich traditionen tro opdraget af husets tjenestepige; Margeret. Hun fortalte historierne om forfædre, magi og den store verden, der omgav dem. Hun fortalte ham om de renblodede og mugglerne og om vigtigheden af, at man holdte sig gode venner med folk - i særdeleshed sine fjender. Det var først, da barnet fyldte fem år, at han atter fik lov at træde ind i moderens gemakker. Moderen belærte ham om kærlighed, venlighed og høflighed. Hun viste ham, hvordan man drak uden at spilde - og hvordan man titulerede alverdens fremmede herrer. Faderen lærte ham at fægte og ride på en hest.
Som seksårig kunne han ride en fuldvoksen hest og begyndte sin latinlærde med en respekteret lærd fra byens fine kvarter. Samtidig erhvervede han sig sin første - og eneste - tryllestav.
Som årene gik, blev drengen ældre, mere vis og mere og mere charmerende. Fremmede grevinder forelskede sig i den lille drengs høflige, humoristiske indslag til arrangementer eller frydede sig over hans klogskab. Venner af familien roste forældrene for at have opdraget sønnerne så godt - de skulle nok blive til noget stort. Og selvom Friederich var bevist om, at der fandtes en anden verden end den, der befandt sig i Lüneburg, fik han først syn for sagen, da han som elleveårig fik besked om, at han var optaget på Durmstrang Instituttet i Skandinavien.

Som ellevårig rejste han med en eskorte til den anerkendte troldmandsskole og fik for alvor terpet sine sprogkundskaber. Pludseligt kunne han udvide sit videnskartotek med viden om magi; magiske dyr, magiske fagområder og besværgelser. Han blev meget hurtigt en dygtig duellant og graduerede med fremragende resultater.

Efter sin hjemvenden til det tyske blev han for alvor sat ind i de adelige pligter, hvilket for Friederich - til hans store skuffelse - indebar at varetage ansvaret for byens salthandel. Han skulle administrere handelen og være forgangsmand. Han skulle skabe de nødvendige alliancer, så de kunne få størst muligt udbytte og dette har han arbejdet med de sidste elleve år. Indimellem de kedelige pligter, beskæftiger han sig dog også med kvindelige besøg og bijobs, som han kan tjene penge på. Han lever alt i alt som en vaskeægte adelig handelsmand: Et liv i sus og dus og med en tryg, om end streng, barndom i bagagen.

Andet

CBOX-NAVN Tusenfryd
ALDER 18
KONTAKTBRUGER Denne, ergo: Friederich von Haffner.
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja