|
Post by Kalliope Shafiq on May 8, 2016 15:07:53 GMT
Kalliope havde det ganske enkelt fremragende. Hun var ikke rigtig fuld, men sprudlede alligevel en del mere end sædvanligt. Beltane var hendes bryllupsdag og selvom det var absurd for hende, at tænke seriøst på, at båndene på hendes ene håndled signalerede, at hun nu var håndfæstet med Amal, så var det et faktum. Et faktum, der gjorde, at hun havde svært ved, at hidse sig op. Selv, da en mand stødte ind i hende på hendes vej tilbage fra skoven, hvor hun var trådt af på naturens vegne. Til gengæld betød det, at hun snublede og faldt ind i en pige, der var på vej i den modsatte retning. Et overrumplet udbrud forlod hende, før de væltede sammen ned i græsset, der var glat; sikkert efter, at nogen havde spildt deres drikkevarer.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on May 8, 2016 15:23:55 GMT
Josselyn var som altid ret forsigtig til højtider og hun havde knapt nok drukket noget, hendes aften var primært blevet brugt i Edmunds selskab, men nu var hun blevet væk fra ham og vandrede derfor rundt i søgen efter ham. Hun var derfor mere distræt end ellers og så sig slet ikke om, før hun pludselig var faldet ned i det våde græs. En forskrækket lyd kom ud af hendes mund og hun forsøgte lidt klodset at rulle ned af den anden kvinde, selvom deres skørter på en eller anden måde var blevet viklet ind i hinanden. "Åh hvad sker der? Jeg sidder fast." Mumlede hun forvirret og mens hun sparkede lidt med sine ben som en gris der snart skulle slagtes.
|
|
|
Post by Kalliope Shafiq on May 8, 2016 17:38:45 GMT
Den overraskede lyd fra Kallie blev fulgt af en fra den anden kvinde, før krøltoppen selv bandede grumt. "Lig stille!" Hendes stemme var ikke skinger, men simpelt kommanderende. Hendes skørter var røget lidt op, men mere end det var kvindens blevet fanget under hende og hun vrissede lidt, før hun selv fik hevet dem løs.
"Så. Nu kan du komme op," konstaterede hun brysk og ikke så lidt irritabel.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on May 9, 2016 15:38:05 GMT
Da Josselyn endelig havde samlet sig nok til at forstå hvad der var sket, havde hun det ret dårligt over sin egen opførsel og kom hurtigt op og stå. Hun smilede lidt til den anden kvinde, mens hun børstede jorden af sine skørter. "Det må du undskylde." Sagde hun og så nervøst på hende, den anden heks virkede en anelse irritabel men hun håbede det ikke betød at hun ville blive vred.
|
|
|
Post by Kalliope Shafiq on May 9, 2016 20:09:24 GMT
Kalliope brummede lidt og børstede sig selv fri fra jord. På trods af, at der havde været glat, virkede det ikke til, at blive siddende. Hun ville være lidt gnaven hvis hendes bryllupstøj fik varige pletter. Blikket fandt endelig rigtig pigen, som var væltet ind i hende og det nervøse blik fik hende absolut til, at tage sig selv lidt i nakken og halvt fremtvinge et smil. Det var ikke så svært. Det var en god dag.
”Jeg går ikke ud fra, at det var med vilje,” konkluderede hun, lidt mere mildt. ”Og der er jo ingen virkelig skade sket.” Hun rankede sig lidt i sin yderst begrænsede højde. ”Kender jeg dig et sted fra? Du virker bekendt.”
|
|