|
Post by Night on Apr 16, 2016 10:09:55 GMT
Magiske væsner
Vampyrer Vampyrer findes i den magiske verden, men de er et fåtal og lever oftest alene og væk fra større forsamlinger af mennesker. De falder ikke nemt i ét med mængden. Vampyrer er levende døde og det fremgår af deres udseende. De er utiltalende væsner med bleg og udtæret hud, der får dem til at ligne gespenster. Deres hugtænder er skarpe og kan ikke trækkes tilbage; kun forsøgt skjult gennem sammenbidt tale.
Deres udseende gør det svært at færdes i den religiøse mugglerverden, hvor flere vampyrer gennem tiden er dømt dæmoner eller djævle. I den magiske verden kender magikerne til vampyrer, men på linje med varulve, er de udstødt af samfundet og det er komplet lovligt at slå en vampyr ihjel, hvis man møder en. Vampyrerne er derfor ensomme, udstødte væsner, der lever i ly af skyggerne og kun kan færdes om natten. Det er især vampyrerne som rovdyr, der frastøder magikerne.
Vampyrer lever af blod. Menneskeblod er det mest potente og det, der giver vampyrerne den længste levetid. Det er også muligt for en vampyr at leve af dyreblod og de kan spise almindelig mad, men begge dele forkorter levetiden drastisk - især den sidste mulighed. Den ældst kendte vampyr blev 252 år gammel, før han døde af alderdom. Vampyrer ældes, men langsommere end magikere, der som det allerhøjeste bliver omkring 150 år gamle. Modsat, vil en vampyr komme sig hurtigere over en skade end en magiker, men ikke i løbet af få minutter. Hvis det vil tage en magiker en måned at komme sig, vil det måske tage en vampyr to uger.
Der er meget, meget, meget få vampyrer, der stammer fra de britiske øer. Vampyrracen er østeuropæisk og det er endnu der, langt de fleste vampyrer holder til. For at blive vampyr, er det nødvendigt for vampyren og magikeren at dele blod. Mugglere kan ikke blive vampyrer, da deres kroppe ikke kan klare den magiske transformation. Vampyrblod har ingen helende egenskaber, men er i alle tilfælde dødeligt. En ny vampyr skabes kun, hvis vampyren også drikker magikerens blod.
Der findes ingen kur mod vampyrisme. Desuden har vampyrer meget svært ved at udholde hvidløg og mange magikere, særligt i Østeuropa, bruger det som værn ved døre og vinduer.
|
|
|
Post by Beedle on May 22, 2016 13:11:08 GMT
Willier Williernes forførende egenskaber har gjort dem både sagnomspundne, frygtede og efterstræbte, men også andet end deres evne til, at sno mænd om deres fingre, gør dem genkendelige. Vi forsøger her blandt andet, at opstille rammer for omtrent hvor tydeligt alt dette er hos henholdsvis fuldblods-, halvblods-, kvarte og ottendedels-willier. Indenfor rammerne er det op til jer selv, at bedømme i hvor høj grad trækkene er gældende hos jeres karakterer. Der vil derudover være magikere, der er imod willier, såvel som andre magiske væsner og del-mennesker. Nogen vil måske endda jage dem. I hvor høj grad dette går ud over den enkelte willie eller del-willie er dog helt op til spilleren med willien. Det gælder også for magikere, der danner par med willier.
Overordnet Helblodswillier kan både reproducere sig ved kønnet og ukønnet befrugtning. Med andre ord er de både i stand til at få helblodswillier alene, der i så fald er døtre og halvblodswillier med en mand, der i så fald kan være både døtre og sønner. Helblodswillier klækker i æg, hvorimod del-willier bliver født ligesom mennesker. Der findes kun kvindelige willier. Mandligt afkom af parringer mellem willier og mennesker arver ikke de magiske egenskaber. De bliver dog typisk utrolig smukke drenge og mænd. Bliver de opdraget af deres mødre er de også oftest næsten sygeligt loyale over for både dem og deres eventuelle søstre, der forgudes med en ensidighed så markant, at det kan være svært for dem, at finde ægte kærlighed til andre, almindelige mennesker. Fuldblodswillier har deres egen form for magi som blandt andet sidder i håret. Blondine, brunette eller rødhåret - der er magi i hvert et strå og også dette gør det attraktivt, at jage dem. Selvom willier langt fra har samme status som varulve, er de ikke velsete skabninger i den magiske verden.
Willie Utrolig smukke, menneskelignende væsener, der har en stærk tiltrækningskraft på alle mænd uden undtagelse, specielt når de synger og danser. De er utrolig temperamentsfulde. Når de bliver vrede forvandler de sig til harpylignende væsner. De får store næb, kløer, et fuglelignende ansigt, store skællede vinger kommer frem på deres ryg og de kan tilmed kaste ildkugler efter deres ofre. Willier ses generelt ikke i gadebilledet, men lever oftest i flokke af andre willier. Til tider forlader en willie sin flok af den ene eller anden årsag og det er primært disse strejfere, der tager sig menneskelige elskere eller mænd. Det sker yderst sjældent, at en kvindelig willie danner par med en muggler og at der dermed opstår afkom, som er del-willier, men ikke magikere. Mugglerne er ekstremt bange for det de ikke kender og willier er så anderledes, at det vil skræmme de fleste langt væk.
Halvwillie Den stærke tiltrækningskræft slår også igennem i halvblodswillien. De får små vinger og klør, samt svagt næbbede ansigter når de bliver vrede eller utrygge. Alt efter i hvor høj grad de har arvet williernes magi kan de også få ild frem i deres hænder. De er dog typisk bedre til at beherske sig end fuldblodswillierne og de fleste halvblodswillier er en del af det ordinære magiske samfund. Det sker indimellem, at en fuldblodswillie tager sit halvblodsafkom med tilbage til flokken, men de vil aldrig helt komme til, at passe ind.
Kvartwillie Utroligt smukke og forblændende. De får skæl på ryggen og et svagt fuglelignende ansigt og klør når de bliver vrede eller utrygge. Deres tiltrækningskraft er typisk kun reelt mærkbar når de danser eller synger. Prøver de aktivt at forføre en mand, vil den dog også slå igennem for forbipasserende, såvel som overfor ham. Kvartwillier har ikke den beherskelse over ild, som fuldblods- eller halvblodswillier har. Flere af dem oplever dog en særlig fascination af elementet.
Ottendedelswillie Smukke og forblændende for de mænd, der er særligt modtagelige. Ganske svage, fuglelignende træk når de bliver vrede. De er ikke i stand til at bringe nogle mænd i trance eller få dem til at gøre noget imod deres vilje.
Det der er mindre Et udseende der er kønnere end gennemsnittet, dog uden de særlige willieevner.
*Fuglelignende ansigt betyder en mere spids næse og skift af øjenfarve til eksempelvis gul eller helt sort.
|
|