|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 19, 2016 19:22:07 GMT
Dymphna gik rundt blandt de festende mennesker, mens hun ledte efter et kendt ansigt. Hun havde kun boet i Hogsmeade en måned og selvom hun kendte en del borgerlige fra skoletiden, var det langt fra nok til at hun følte sig tæt knyttet til byen. Nu Tristan fjollede rundt med sine venner, var hun lidt på egne ben og satte sig derfor på en bænk op af en husmur og betragtede de mennesker der gik forbi. Pludselig fik hun dog øje på sit gamle overhoved og vinkede lidt til ham, mens hun smilede. Han havde været en af hendes yndlingslærere og hun havde altid gjort et stort arbejde ud af sine magiens historie afleveringer.
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Mar 19, 2016 19:47:19 GMT
Téarlach havde kun et halvt krus af den opvarmede, gærede bærsaft indenfor vesten og resten foran sig i et trækrus, der bar tegn på, at have set bedre dage. Han nippede lidt til indholdet, som hans blik mødte en ung kvindes. Et øjeblik anede han ikke hvem hun var, men så genkendte han de svagt skæve øjne og brynene røg en anelse op.
Han nikkede let i anerkendelse og løftede sit krus i en venlig gestus, uden selv, at bane sig vej til sin tidligere elev. Hun fik dog et høfligt smil med på vejen. Han huskede udmærket både hende og hendes storebror. Den sidste med mindre positivt at sige om end den første.
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 19, 2016 20:26:40 GMT
Dymphna lod sig ikke stoppe af at han ikke gik hen til hende selv, men kom på benene og gik over til professoren, stadig med et smil på læben. "Godaften Professor Slughorn." Sagde hun og lagde hænderne på ryggen mens hun betragtede ham undersøgende. "Hvordan gik æggejagten?" Spurgte hun og løftede spørgende sine øjenbryn. Hun savnede at være med til jagten, selvom hun aldrig havde fundet særlig mange æg.
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Mar 19, 2016 20:55:37 GMT
Téarlach smilede lettere lunt til sin tidligere elev, da hun standsede foran ham. Han fyldte lungerne med luft, før han trak på den ene skulder. "Det gik såmænd som det plejede. Et par elever blev lidt for energiske, en enkelt fik næseblod og der blev fundet en vinder. Du deltog ikke selv, kan jeg regne ud?"
Blikket glimtede svagt og han fortsatte, uden reelt at vente på et svar. "Jeg kan forstå, at jeg skal ønske tillykke... Madam Flint?"
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 19, 2016 21:36:28 GMT
Dymphna smilede lidt og rystede på hovedet. Det havde været uhørt at hun deltog efter Hogwarts og nu hun var gift, havde hun en masse andre spændende ting at bruge sin tid på. "Mange tak, ja det er mit nye efternavn." Sagde hun og så en smule nervøst på ham. Det var ikke alle der syntes om hendes valg af partner. "Vi har været gift omkring en måned nu.. Det er meget anderledes end at bo i Irland. På den gode måde." Sagde hun med et smil.
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Mar 19, 2016 23:25:02 GMT
Téarlachs blik gled undersøgende over Dymphnas ansigt, før han smilede simpelt og høfligt. "Selvfølgelig," konstaterede han. "Forhåbentlig bliver du ved med at kunne lide det. Skotland er jo ikke fremmed."
Han tog en tår mere af sit krus. Rygterne sværmede selvfølgelig om hendes familie, om hende og hendes unge mand, men Terry var nu ikke så optaget af dem. Han havde sit eget at tage sig af. Hun havde været en god elev, omend lidt naiv.
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 20, 2016 11:19:08 GMT
Dymphna rystede på hovedet og grinede lidt. "Nej, selvfølgelig ikke." "Kan De anbefale et krus af det der?" Spurgte hun og vendte flygtigt blikket ned mod det krus han stod med i hånden. Hun havde ikke tænkt sig at bruge penge på det hvis det ikke smagte godt, men hun kunne godt bruge lidt at varme sig på.
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Mar 20, 2016 16:20:33 GMT
Téarlach trak lidt på smilebåndet over den unge kvinde. "Hmm. Det er sødt. Blåbær og solbær. Hvis du kan lide det, så er det godt. Ellers skal du måske lede efter boden, der sælger varm te i stedet."
Han hævede det ene bryn. "Arbejder du, Madam Flint, eller går du hjemme?"
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 20, 2016 17:04:08 GMT
Dymphna nikkede smilende til hans forklaring og begyndte at overveje sit valg, den søde saft virkede umiddelbart ret tiltalende. Hendes tanker blev dog afbrudt af hans spørgsmål og hun valgte at udskyde sin beslutning. "Jeg går hjemme i øjeblikket, men vi har talt lidt om at jeg måske skal tage en stilling på et tidspunkt. Jeg har dog ikke meget erfaring med noget." Sagde hun og smilede halvhjertet, mens hun trak på skuldrene.
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Mar 20, 2016 19:13:42 GMT
Téarlach fnøs dæmpet og trak på skuldrene, før han drak. "Diskutérbart. Du har syv års skolegang, hm? Så vidt jeg husker var dine karakterer udmærkede. Du må kunne finde noget, selvom det måske ikke lever op til hvad din familie plejer, at beskæftige sig med..."
Han så sig kort over skulderen, men kunne ikke dy sig. "Hvordan går det med din bror?"
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 20, 2016 19:34:35 GMT
Dymphna rettede sig ubevidst lidt op over hans pæne ord og hun smilede lidt, måske havde han ret, måske kunne hun rent faktisk godt finde noget at lave. Den tanke virkede ret tiltalende. Hans spørgsmål fik dog hendes smil til at forsvinde og hun så flygtigt væk fra hans blik. "Åh.. For at være ærlig så ved jeg det ikke.. Han var meget skuffet over mit valg.. Jeg tror stadig han er vred på mig. Sidst jeg så ham havde han det dog godt.. så godt som min bror kan have det." Sagde hun mens hendes øjne blev lidt blanke, hun savnede ham på trods af alt.
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Mar 20, 2016 20:41:22 GMT
Téarlachs bryn trak sig lidt sammen og hans mine blev ganske alvorlig. "Jeg beklager," fik han hurtigt frem, dog uden meget fortrydelse ved tanken. Måske var den unge kvinde ked af det, men hendes bror havde altid været utålelig og tanken om, at de var skilt, gav ham kun mere håb for hendes lykke i det lange løb.
"Du kan hente et krus frugtcider ovre på De Tre Koste. Hils fra mig, så får du det sikkert gratis."
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 20, 2016 21:02:24 GMT
Dymphna smilede forsigtig over hans ord og hun trak lidt på skuldrene, selvom det var tydeligt at det betød alverden for hende. Det betød dog også noget at hendes gamle lærer viste hende den respekt at tage hendes problemer alvorligt og det gav hende følelsen at nogen i det mindste forstod hende. "Åh tak!" Sagde hun og blev i en smule bedre humør, derefter smuttede hun hen for at hente et krus og kom tilbage til Terry et øjeblik senere. Hun havde ikke helt lyst til at afslutte samtalen endnu. "Jeg hører desuden at Deres søn er en glimrende anfører for Ravenclaws Queerditchhold" Sagde hun og tog en tår af saften, mens hun så ham i øjnene.
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Mar 20, 2016 22:00:47 GMT
Téarlach havde sat sig, da Dymphna fandt ham igen. Han protesterede dog ikke synderligt over selskabet. Hun var en kvik ung pige. Måske forvirret, men ikke desto mindre. Kommentaren om Morgan fik et smil frem på overhovedets læber og han nikkede let.
"Absolut. Forhåbentlig fører han dem til sejr. Det ville være en god måde at afslutte det på for ham."
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 21, 2016 16:43:27 GMT
Dymphna nikkede, det håbede hun da han ville gøre, hun havde stadig lidt en følelse af tilhørsforhold til sit kollegie på trods af hun ikke gik på Hogwarts længere. Derefter kom hun i tanke om noget, som en lærd mand som Slughorn nok ville være den rette at spørge om. "Undskyld, men jeg leder efter en dygtig helbrederske.. De kender vel ikke en?" Spurgte hun og blottede tænderne i et lille smil. Hun ville helst ikke sige til Slughorn hvorfor hun havde brug for det, at tale om graviditeter med sin tidligere lærer var en smule akavet.
|
|