Jobinspiration
Mar 13, 2016 9:31:47 GMT
Post by Beedle on Mar 13, 2016 9:31:47 GMT
Jobinspiration
Denne læsning er en del anderledes end de andre vi har skrevet, på den måde, at der ikke er så meget sammenhængende tekst, men til gengæld en liste med forskellige måder at tjene til dagen og vejen, som vi tænker er tilgængelige for magikere i vores spiltid. En del af dem er hentet direkte fra Potterwikia, hvor du også kan se uddybelser og eksempler på nogle af dem. Resten er Nights og mange af dem er lige så meget for mugglere som magikere - I er dog mere end velkomne til, at give dem et magisk twist. Dem vi ikke har medtaget fra wikia, er dem, som vi ikke mener eksisterer i middelalderen.
For landejere, typisk adelige, er det ikke sikkert, at det er nødvendigt at have andre indkomstkilder end skatter fra bøndere og beboere på deres jorder.
Lærlinge
Uden anden skolegang end Hogwarts vil mange jobs kræve en eller anden form for læretid, hvor den unge lærling er tilknyttet en ældre mester, som lærer fra sig. Det gælder både jobs som helbreder, bogbinder og dragetæmmer, men nok næppe som kropige eller pedel. Vi lader det dog op til jeres egen fortolkning, om det er nødvendigt eller ej.
A
Amme
Apoteker
Astronom
B
Bager
Barber
Billedskærer: Træarbejde. Kirkeinventar, skulpturer, møbeludskæringer etc.
Bissekræmmer: Omrejsende sælger, typisk af tøj, sæbe, duftevand, (uægte) smykker, legetøj, træskåle, skeer og hvad de nu ellers finder på.
Bodsindehaver
Bodsansat
Bogbinder
Botaniker
Brillemager
Brolægger: Lægning af veje, indkørsler, gårdspladser etc. i sten.
Bronzestøber: Bæltespænder, finere beslag (se gørtler), udstyr til seletøj, reparation af gryder af bronzemalm.
Brygger
Brynjemager
Buebygger
Buntmager: Forarbejdning af pelsværk til fx beklædning.
Bøddel
Bødker: Tønder, stavbægere, kar.
Børnepasser
Børstenbinder
Bådbygger
D
Dragetæmmer
E
Eliksirmester
F
Farver: Plantefarving af færdigvævet klæde eller spunden uld.
Fiskehandler
Forbandelsesbryder
G
Garver: Konservation og blødgøring af dyrehuder til skind. Vil typisk arbejde sammen med en slagter.
Glarmester: Blyindfattede glas. Vinduer er dyre og klart glas tilhører kun overklassen. Har man ruder som borgerlige (og ikke bare trælåger) vil det typisk være små, rudeformede stykker grønt glas.
Glaspuster: Dyre glaskarafler, drikkeglas etc.
Gravør: Diverse indgraveringer i metal og træ.
Grovsmed: Hestesko, markredskaber osv.
Grydestøber: Støbejernsgryder, malmgryder (jernmalm, bronzemalm)
Guldsmed
Gøgler
Gørtler: Dørgreb, beslag, lysestager/holdere, oftest i kobber eller messing.
H
Helbreder
Kammager: Fremstilling af kamme i ben, horn og hjortetak, men også andre genstande som spillebrikker, terninger, nåle, skeer etc.
Kammerpige
Kedelflikker: Reparation af gryder og pander. Typisk et omrejsende erhverv rundt til landsbyer, uden adgang til grydestøbere og bronzestøbere.
Kok
Kokkepige
Kostemager
Kropige/krodreng
Kurvemager: Pileflet, store og små kurve.
Købmand: Klæde, krydderi... Kun fantasien sætter grænser.
L
Lysmager: Bivoks. Bivokslys er de dyre lys, typisk brugt af overklassen. Nogle borgerlige vælger dog også at investere i dem til køkkenet, for at blive fri for stanken fra tællelysene.
Lysmager: Tællelys. Fremstillet af talg-fedtet fra får. De er billige, men har til gengæld en ubehagelig lugt. Lysmagere vil typisk arbejde sammen med slagtere, spindere og garvere. Slagterne får kødet, spinderne ulden, garverne skindet og lysmageren reststoffer, der kan bruges til lys.
Låsesmed: Låse til kister, skabe, døre etc.
M
Metalbetvinger
Murer
Møller
Møntslager
N
Nålemager: Synåle af bronze typisk. De bliver hurtigt slidt og skiftes ud hurtigt.
P
Patinemager: En type træsandal, især de fine folk bruger under lædersko når det er mudret eller vådt.
Pedel
Pilemager
Pottemager: Lertøj, kander, kar, krus, lergryder etc.
Professor (på Hogwarts, Beauxbatons eller Durmstrang)
Q
Queerditch-spiller
Queerditch-træner
R
Rebslager eller rebmager. Som navnet antyder, fremstiller rebslageren reb og tovværk i alle tykkelser og længder. Typisk lavet af bast eller importeret hamp.
Remmesnider: Læderremme, seletøj, bælter etc.
Rektor (på Hogwarts, Beauxbatons eller Durmstrang)
Rådsmedlem
S
Saddelmager
Sejlmager
Skibstømrer: Vil sandsynligvis være tilknyttet en havneby.
Skomager: Lædersko til både borgerlige og adelige.
Skriver: Lovdokumenter, breve etc.
Skrædder: Almindeligt tøj og fine dragter, især til de velhavende.
Slagter: Slagteren arbejder sandsynligvis sammen med andre håndværkere. Eksempelvis garvere, spindere og lysmagere.
Snedker: Møbler og inventar i form af eksempelvis skabe, paneler, stole, borde, kister, inventar til kirker.
Spinder: Spinderne køber typisk uld af omkringliggende bønder eller opdrætter selv får. De kan også købe af slagteren.
Stenhugger: Skulpturer, kampesten til bygningsværker, søjler etc.
Syerske: Simpelt syarbejde, typisk ansat hos andre.
Sæbemager
Sølvsmed: Dyrt service, såsom tallerkner, bestik, kander. Smykker og pragtvåben.
T
Talmagiker
Tjener
Tjenestepige
Troldetæmmer
Tryllestavsmager
Trædrejer: Drejede krus, kopper, skåle og tallerkener.
Tækker: Tagdækning. Stråtag, træspån eller tegl.
Tømrer: Huse og større trækonstruktioner.
V
Vicerektor (på Hogwarts, Beauxbatons eller Durmstrang)
Vognmager: Oksekærrer, trillebører, trædelen af plove etc.
Vægter for Troldmandsrådet
Væver eller klædemager.
Våbensmed: Sværd, knive, økser etc.