|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 6, 2016 21:40:31 GMT
Denne tråd foregår i LA 2016. Dymphna hedder Diana og går rundt i det her tøjDet var frokosttid og Diana stod og fik mad på sin bakke ved kantinens disk. Det var den sædvanlige klamme menu og hun havde ikke tænkt sig at røre det overhovedet. Lærerne holdt dog øje med om hun spiste sin mad, hun var alt for tynd i forvejen og var tilmed blevet slæbt til psykolog. Diana mente at de bare kunne servere bedre mad. Da hun ingen venner havde tilbage i skolen, brød hun reglerne og satte sig udenfor og spiste. Der var ingen der gad sidde med hende, fordi hun havde været populær sidste år og derfor opført sig som en nar, men nu var hendes far røget i spjældet fordi han var kendt skyldig i bedrag. Familien havde mistet alle deres penge og Diana boede nu på et ungdomshjem. Diana havde sat sig bag ved et skur med idrætsting, hvor hun tændte en smøg og skubbede bakken med mad fra sig. Hun håbede ikke at hendes eneste 'ven' ville dukke op, hun var kommet i nogle problemer sidst hun havde været ude og sælge piller og havde ikke fået den rigtige pris for stofferne. |
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Mar 6, 2016 21:51:40 GMT
Leo havde sovet dårligt. Den dulle, som han havde tilbragt natten med, havde vækket ham i løbet af den tidlige morgen, fordi hun gerne ville have mere. Ikke af ham - hvorherre bevares - men af den coke han havde lokket hende med, for i det hele taget at lade ham gøre de ting, som de havde tilbragt første halvdel af natten med. Han havde selvfølgelig nægtet - skulle ikke have hendes overdosis på samvittighed eller politirapport - men hendes klynken efter stofferne betød, at han blev nødt til at smide hende ud af lejligheden, før han kunne få et par timer mere på øjet.
Nu var han dukket op på skolen, tre timer for sent, men ubekymret. Hans far sad i bestyrelsen og han havde det med at gøre som han ville. Pengepungen var dog efterhånden ved at være lidt flad og i frokostpausen slog han et smut forbi det sted, hvor han vidste, at han ville kunne finde Diana.
Ganske rigtigt. Da han drejede om hjørnet så han røgskyen fra den anden side. Han anlagde sit hånlige smil og trådte ud foran hende med samme nonchalante mine som en hest, der lige har sparket dig i ansigtet. "Diana," hilste han, næsten kælent. "Min lille due. Har du nogen gryn til mig?"
|
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 6, 2016 22:02:40 GMT
Diana hørte nogen nærme sig og et øjeblik var hun bange for at hun var blevet opdaget. Hun havde virkelig ikke brug for at dette skjulested blev ødelagt. Hun var derfor næsten lettet da Leo dukkede op, men glæden var kort, for hun vidste at han kom efter nogle mønter.
"Ja selvfølgelig har jeg det.. " Sagde hun og smilede så sødt hun kunne og stak hånden i lommen på sin læderjakke. Hun rakte ham de sedler hun havde og håbede han ikke ville lægge mærke til at der ikke var nok penge i forhold til det hun plejede at sælge i weekenden. Sandheden var at hun var begyndt at bruge lidt af det selv.
|
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Mar 6, 2016 22:09:03 GMT
Leos blik rejste en enkelt gang op og ned af Dianas magre krop, før han tog imod pengene. Han havde knaldet med hende en enkelt gang, men det var ikke værd at genbesøge. Hun var mere værd som sælger og han tog imod pengene med et tilfredst smil. Han talte dem hurtigt igennem, før han løftede blikket med øjnene klemt sammen.
"Fik du ikke solgt det hele?"
|
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 6, 2016 22:17:05 GMT
Dymphna betragtede ham nervøst mens han talte og forsøgte at have et så neutralt ansigt som muligt. Hun skævede ned mod sin mad og op til ham, det var vist bedst at hun fandt en undskyldning for at gå sin vej.
"Åh.. jeg må have efterladt nogle sedler derhjemme.. " Sagde hun og løftede sine øjenbryn lidt. Hun kunne altid stjæle lidt penge fra nogle hvis det var, han ville aldrig opdage at hun havde taget hans stoffer.
Derefter rejste hun sig og så spørgende på ham. "Jeg kan gå hjem og hente dem.. ?" Hun smilede sødt, lidt for sødt.
|
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Mar 6, 2016 22:33:36 GMT
Leos ene hånd skød ud og ramte skuret på den ene side af Diana hårdt nok til, at det gav sig ganske lidt. "Fuck det," hvislede han dæmpet, før hans frie hånd trak op i hendes øjenbryn. Han stirrede ind i de grå øjne.
"Har du taget? MIT?"
|
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 7, 2016 20:16:19 GMT
Dymphna stivnede over hans pludselige bevægelse og var dårlig til at skjule sin frygt. Hun forsøgte at se bedende på ham i stedet, selvom hun aldrig havde fået noget indtryk af at Leo var et specielt barmhjertigt menneske.
"Undskyld, mit liv er så hårdt i øjeblikket.. jeg kom til at tage et par stykker.. " Sagde hun og så ned på græsset som et lille barn der havde taget af kagedåsen.
"Jeg skal nok betale dig tilbage.. " Mumlede hun inden hun så op og tøvende mødte hans blik, mens hun ubevidst trådte et skridt tilbage, klar til at løbe sin vej.
|
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Mar 7, 2016 21:43:24 GMT
Leo stirrede kontrolleret på Diana og hørte hendes ynkelige forklaringer, før han løftede den ene hånd og langede hende en på kassen, før han greb fat i hendes ene arm og forhindrede hende i at stikke af.
"Idiot," hvæsede han. "Hvad skal jeg bruge dig til, hvis du bliver et ynkeligt cokehoved?"
|
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 7, 2016 22:12:07 GMT
Diana forsøgte at slippe fri fra hans greb, men hendes svage krop havde ikke kræfter nok. Hun rynkede vredt sine øjenbryn og så ham direkte i øjnene. Hun havde ikke meget at miste, ikke længere.
"Jeg eksisterer ikke kun for at du kan bruge mig til noget" Sagde hun snerrende og kneb sine øjne sammen. "Og giv så slip på mig!" Hun talte højere end før, lidt mere ivrig efter at blive opdaget.
|
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Mar 8, 2016 16:46:51 GMT
Lionel hamrede Diana hårdt imod redskabsskuret. "Hold kæft, kælling," hvæsede han af hende. "Eller jeg sørger for, at ingen kan bruge dig til noget igen."
Hans blik var gennemborende og truslen åbenlys. Han var langt stærkere end hende og hun havde ingen at gå til. Det var en af grundene til, at han havde valgt hende til at starte med.
|
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 8, 2016 19:10:12 GMT
Diana mærkede det hårde træ mod sin ryg, det gjorde forbandet ondt. Hun ville garanteret have blå mærker i morgen. En afdæmpet jamren tillod hun sig selv, men det var så lavt at kun Leo kunne høre det. Det bliv efterfulgt af en mellemting mellem et trodsigt og såret blik.
"Hvad vil du måske gøre hvis jeg skriger hva? Er vi nået helt derud? Jeg stikker bare af gør jeg. Jeg gider dig ikke mere." Sagde hun og forsøgte igen at vride sig fri, mens hun så ham i øjnene.
|
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Mar 8, 2016 20:06:44 GMT
Leo pressede hende imod skuret. Ikke hårdt, men ganske bestemt. "Det ved du godt ikke er et valg," konstaterede han simpelt med et skævt smil. Han trykkede sig tæt på hende og lod hende mærke hvilke virkninger hendes lille, stædige cirkus havde på ham.
"Kan du huske hvad der skete sidst du prøvede at snyde mig, lille skat?"
|
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 8, 2016 20:25:05 GMT
Diana vred sig blot endnu mere da han pressede sig ind mod hende og hun kneb øjnene lidt sammen. "Ja og hvad så? Som om det er det værste jeg har oplevet." Sagde hun spydigt og forsøgte at skubbe sit ben over i en speciel vinkel, der ville gøre det muligt for hende at sparke ham et vist sted. Det kunne godt være det var en tabt kamp, men hun kunne ikke få sig selv til at underlægge sig hans beskidte metoder.
|
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Mar 8, 2016 20:39:20 GMT
Lionels fingre lukkede sig i et snuptag om Dianas ben og tvang det op, imens han pressede sig tæt imod hende. "Det var det bedste du har oplevet, pus," åndede han i ansigtet på hende.
"Og jeg kan se, at du gerne vil have en tur mere. Måske skal jeg også give din mor en, når jeg er færdig?"
|
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 8, 2016 21:08:54 GMT
Diana skar en grimasse da han pressede sig tættere på hende, men hun holdt op med at vride sig. Hendes kampgejst var efterhånden forsvundet og hun så blot skeptisk på ham over hans ord. Da han nævnte hendes mor vendte hendes trods dog tilbage og hun begyndte at vride sig igen og forsøgte at skubbe ham væk.
"Hold din mund din stodder! Du skal ikke blande hende ind i det hun har været gennem nok fatter du ikke det?" Spurgte hun og var igen kommet til at hæve stemmen. Hendes vrede blik var tilbage, men hun var stille igen, Leo havde vundet, hun sad fast og det bedste var måske at lade ham gøre som han ville.
|
|
