|
Post by Argus Black on Mar 2, 2016 18:49:37 GMT
27/02/1360 Argus var lige ankommet, velvidende at ceremonien og alt det trivielle var overstået for et stykke tid siden. Han var her kun på grund af maden, dansen og musikken, men han ville nok have været her til ceremonien også, hvis Tristan ikke havde været en bastard. Han fik hurtigt et overblik over festen og fangede et kendt ansigt, som han ikke havde set siden sidste højtid. "Min skønne kusine Lily, det er sørme en dejlig overraskelse at du kunne slippe ud af Hogwarts. Fortæl mig alt om hvordan det nye semester går?" Sagde han og mødte hendes blik, med et varmt smil på sine læber.
|
|
|
Post by Cecily Crouch on Mar 2, 2016 18:57:10 GMT
Cecily havde varme i kinderne efter endnu en dans og lyste op i et varmt smil over det kendte ansigt. Så var det ikke helt frygteligt at være her. Ikke hvis Argus kunne tillade sig det. Hendes skuldre faldt en smule og hun faldt fætteren om halsen. Stemningen var så løssluppen.
"Argus," hilste hun varmt. "Det er Hogsmeadeweekend. Conrad tog mig med. Du siger det ikke til fader, vel?"
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 2, 2016 19:02:29 GMT
Argus blev en smule overrasket over hendes løsslupne hilsen, men han skulle ikke overtales til at gengælde hendes kram. Han holdt utrolig meget af den yngre heks, hun var en af de mest sympatiske mennesker i familien. "Nej selvfølgelig ikke, det kræver jo at jeg afslører mig selv gør det ikke?" Sagde han og grinede afdæmpet, mens han så sig omkring. "Så Conrad er her også.. Hm.. Godt at se jeg ikke er den eneste der har vovet sig til en bastards bryllup" Bemærkede han og smilede drillende til hende.
|
|
|
Post by Cecily Crouch on Mar 2, 2016 19:14:11 GMT
Cecily trak sig væk, glattede diskret fingrene ned over sit skørt og rødmede over Argus' drilleri, som samtidig fik hende til, at slå blikket ned for en kort bemærkning. Hun skævede dog hurtigt op på ham igen og kom til at besvare smilet en smule halvhjertet.
"Conrad siger, at vi burde kunne gå til vores halvbrors bryllup uanset hvad fader mener," næsten hviskede hun. "Det er spændende. Jeg vidste ikke man kunne holde bryllupsfest på en kro."
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 2, 2016 19:27:42 GMT
Argus grinede godmodigt over kusinens ord og rystede lidt på hovedet. "Folk der ikke er adelige kan leve deres liv en del friere end os, det er derfor jeg elsker at bruge min tid på De Tre Koste. Ikke så meget snak om hvad man bør og ikke bør." Sagde han og smilede skævt til hende. "Og det burde i da også! Og han finder aldrig nogensinde ud af det Lily." Han smilede varmt til hende og rakte derefter sin hånd ud mod hende. "Kom så, jeg vil danse med min yndlingskusine" Sagde han og så afventende på hende med et bredt smil på læberne.
|
|
|
Post by Cecily Crouch on Mar 2, 2016 21:42:22 GMT
Cecilys tvivl blev hurtigt gjort til skamme og hun smilede til fætteren, så tænderne var synlige et øjeblik. "Hvis du insisterer," svarede hun koket, før hun gav ham sin hånd, mindst lige så ivrig som han var. Hun elskede at danse og det var sjovt blandt disse mennesker, som slet ikke holdt så meget på formerne.
Hun snurrede en enkelt gang og var kort efter en smule rød i kinderne af dansen, da hun blev overdraget fra en anden til fættere. "Er jeg virkelig din yndlingskusine, Argus?"
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 3, 2016 13:45:50 GMT
Argus fandt stor fornøjelse i at danse, han elskede at komme folk ved og muligheden for at komme tæt på de kønne unge damer. Intet havde ændret sig i aften og han trak derfor Lily tættere ind til sig end der havde været anstændigt til et adeligt bal. Den løslupne stemning fik ham til at glemme de forfinede manerer. "Selvfølgelig er du det. Kan du ikke huske alle de somre hvor vi var nede og lege pind ved broen hjemme hos os? Af en eller anden grund var det altid din pind der flød hurtigst." Sagde han og smilede varmt til hende, mens han dansede og så hende i øjnene. Han havde vist nok valgt en pind, der var lidt tungere.
|
|
|
Post by Cecily Crouch on Mar 3, 2016 16:38:05 GMT
Cecilys øjne blev en anelse større, før hun kneb dem mistænksomt sammen. "Snød du?!" Hun kom til at smile lidt, men forsøgte ellers at se alvorligt på fætteren.
"Conrad blev altid så vred, når han tabte," konstaterede hun, svagt bebrejdende. "Brugte du magi?"
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 3, 2016 17:07:26 GMT
Argus rystede på hovedet. "Nej, jeg gav bare altid dig den lette pind." Sagde han og grinede mildt. "Selvfølgelig blev han sur, han er jo den værste taber der eksisterer på jorden." Han smilede skævt til hende og løftede hende derefter op i taljen og svingede hende en halv omgang rundt, før han satte hende forsigtig på gulvet igen. "I to er utrolig anderledes selvom i er tvillinger." Sagde han med et varmt smil.
|
|
|
Post by Cecily Crouch on Mar 3, 2016 19:40:03 GMT
Det sugede i maven på Lily, da hun blev svunget rundt. Hun blinkede og så sig lidt fra side til side. Det var en mystisk dans og hun kendte ikke trinnene. Alligevel lod hun Argus føre sig i den og smilede en smule usikkert til sin fætter.
"Han er ikke en dårlig taber. Han kan bare ikke lide det. Det er der ingen, der kan." Hendes bryn trak sig lidt sammen. "Kan du?"
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 3, 2016 20:22:40 GMT
Argus smilede lidt over sin søsters forsvar af broren, hendes loyalitet var sympatisk, selvom hun nogle gange var en anelse blåøjet. Det var dog ikke noget Argus anså som en svaghed, han håbede bare ikke at hun ville få en hård opvågning til det virkelige liv nogensinde. "Det har du måske ret i, men jeg har ikke så meget imod det. Hele livet handler ikke om at vinde eller tabe. Jeg vil hellere nyde vejen end at tænke for meget over hvad målet er." Sagde han og smilede bredt. "Tænk hvis jeg nu ikke sætter pris på noget mens det sker.. som fx denne dans.. den ville jeg ikke nyde, hvis jeg kun fokuserede på hvad jeg kunne få ud af den." Sagde han og så drillende på hende.
|
|
|
Post by Cecily Crouch on Mar 3, 2016 20:29:35 GMT
Cecily lyttede til Argus og nikkede lidt, til det han sagde. Nogen gange virkede det som om, at alle andre var meget kloge. Måske var det mest fordi hun ikke selv var så god til at tænke sig om. Denne gang fik det hende dog ikke til at blive trist, men i stedet til at smile. Hendes øjne skinnede lidt, som hun slap fætteren kortvarigt, før hun var tilbage hos ham med et spørgsmål på tungen.
"Hvad kan man få ud af en dans, Argus?"
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 3, 2016 20:40:26 GMT
Argus havde måske talt lidt for hurtigt, for da hun stillede ham spørgsmålet, var han lidt usikker på hvad han skulle svare. Han kunne ikke rigtig tillade sig at svare ærligt, ikke til Lily. "En mulighed for at tale med en køn ung frøken som dig Lily." Sagde han og smilede venligt. Derefter dansede han de sidste trin i dansen og bukkede for hende, da musikken stoppede. "Og det har været en fornøjelse." Sagde han og tog hendes hånd og kyssede den, mens han så hende i øjnene.
|
|
|
Post by Cecily Crouch on Mar 3, 2016 20:53:03 GMT
Cecily grinede af Argus svar og rystede lidt på hovedet af ham. "Men den mulighed har du da fået," svarede hun drillende, uden at hænge sig særligt i komplimenten. Hun vidste godt, at hun var køn. Det var ingen nyhed.
Da fætteren kyssede hendes hånd smilede hun lidt, før hun tjattede let til ham. "Vil du købe mig et bæger vin? Conrad synes ikke jeg skulle have noget, men hvis du nu synes det...?"
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 3, 2016 21:34:31 GMT
Argus himlede med øjnene og sendte hende et sigende blik. "Conrad." Kommenterede han og trak på skuldrene. "Selvfølgelig skal du have et bæger vin, men lad os bare sige et, til at starte med." Sagde han og sendte hende et skarpt blik. Derefter fik han øjenkontakt med en forbipasserende kropige og bestilte to bægre med vin. "Sig mig hvornår kan jeg se dig igen?" Spurgte han og smilede til hende.
|
|