|
Post by Hakob Gabor on Jul 4, 2016 14:38:37 GMT
Hakob havde ikke forventet at hun tog hans hånd og med et mærkede han hvordan hun trak ham efter sig. Let som han var havde han ingen problemer med at følge med, og i forhold til hende, så var hans hud ikke nær så sårbar på grund af hans vampyrisme, der gjorde, at han allerede var halvdød. Derfor havde Hakob heller ingen problemer med at løbe barfodet igennem skovens bund der var fyldt med kviste og grene, og ligeledes virkede det let for ham at løbe ind i krattet.
Menneskeflokken havde ikke opdaget dem, og deres forspring gjorde, at de højst sandsynligt heller ikke ville kunne vide hvor de var løbet hen. Derfor fortsatte de ned ad den forkerte sti efter at en herre i gruppen havde peget ned ad dens retning.
"Jeg tror de er borte.." Hakob så efter menneskene og havde derfor ikke opdaget Mandrilla før at hun pludselig væltede ind mod ham. Straks greb han fat i hende og støttede hende ind til sig for at hun ikke skulle snuble. "Nej.." hviskede han til sig selv, tog sin mørke kappe af og lagde den om hende så hun ikke længere var så bar. Så duftede han blodet fra hendes kind, og Hakobs øjne fæstnede sig på den. "Nej!" hviskede han højere til sig selv da han følte trangen dukke op i ham. "Hold dig væk fra mig," hvæsede han til sidst og satte hende ned op ad træet, "De gør dig ondt hvis de ser dig med mig." lød det fra ham i det at han trådte ud af krattet, "- og samme vil jeg," afsluttede han en smule mærkværdigt før at han løb bort ud i skovens mørke.
/Out
|
|
|
Post by Mandrilla Dalca on Jul 4, 2016 15:26:21 GMT
Mandrilla nåede ikke at gøre meget. Hun betragtede ham dybt uforstående, mens hun lagde armene om hans kappe og sig selv. Kort efter var han løbet fra hende. Hvad det gik ud på anede hun ikke, hun rakte ud efter ham, som om den bevægelse kunne stoppe ham, men snart var han ude af synsfelt. ”Men… Skygge?”
Hun blev stående lidt tid indtil hun følte at hun var alene og forfølgerne væk, så begav hun sig tilbage mod sit telt og rykkede sig for natten.
//End
|
|