Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Tjalf brød sig ikke meget om kroen De Tre Koste. Den var næsten altid fyldt af lige præcis den type pompøse og pretentiøse personer, som han ikke kunne fordrage. Hvorom alting var, så havde han lavet en aftale og skulle bruge kroen som mødested. Det forekom han utroligt morsomt, aftalens indhold in mente - hvorfor han var i utraditionelt godt humør, da han trådte ind i kroen med et bred smil spillende på sine læber. Ganske momentært kiggede en stor del af gæsterne på ham, som han kom ind - som man jo gør på en sådan kro, men til trods for Tjalfs lasede kluns og store statur, så var alt meget hurtigt ved det gamle igen. Han slikkede sig om munden som en ulv, imens han gik op til disken og fik sig bestilt et krus med hvad fanden de nu ellers serverede af stærk alkohol.
Det var omkring middagstid søndag d. 28 februar, da Tjalf med kruset i hånden indfandt sig ved et ledigt 4-personers bord, som han intet problem havde med et optage, imens han ventede på sin kontakt. Han smilede og var fortsat i et herligt humør, som han ventede denne rendezvous; omkring ham sad de alle og grinede og morede sig i deres selvfedme og ærgerlige opblæsthed - men de skulle bare vide, tænkte han. De havde aftalt "middagstid", så hans kontakt, en middelaldrende, luset troldmand ved navn Ralf, kunne komme når som helst. Tjalf regnede kraftigt med, at Ralf ville komme til ham, hvis han allerede var på kroen, for han var ikke sådan til at overse. Altså var det bare et spørgsmål om at vente, og hvorfor så ikke blive lidt fuld og bare nyde livet imens? Man havde jo trodsalt kun det ene. Han kiggede sig omkring. Så længe han ikke blev smidt ud, så kunne han jo gøre hvad han ville alligevel. Måske han kunne uddele nogle moralprædikerne? Tjalf satte kruset fra sig på bordet og lænede sig tilbage imens han fromt bare eksisterede i dét øjeblik.
Post by Ealasaid M. Weasley on Feb 26, 2016 11:47:05 GMT
Ealasaid var taget til Hogsmeade med en gruppe veninder fra sin årgang, men de var nu blevet væk fra hinanden. Hun havde vitterligt ingen ide om hvor de var henne og det eneste fornuftige hun kunne finde på, var at vente på dem på De Tre Koste. Hun endte med at bestille et krus varm saft og så sig derefter omkring efter et sted at sidde. Der var primært optaget over det hele, så hun havde valget mellem at blive stående eller sidde. Hun havde dog virkelig ondt i sine fødder og tog derfor en dyb indånding, der kunne vel ikke være så meget galt i at sætte sig ved en fremmeds bord? Bare indtil de andre dukkede op. "Undskyld, må jeg sidde her? Mine fødder er så ømme." Sagde hun da hun var nået hen til de eneste frie pladser, hvor der sad en utrolig bredskuldret og høj mand, der næsten virkede som en gigant i hendes øjne. Ealasaid var nemlig ret lille.
Post by Thialvi Hagnisøn on Feb 26, 2016 12:01:07 GMT
Tjalf blev vækket fra sin seance og skulle til at udstøde et par ukvemsord, da det imod al forventning ikke var Ralf, men derimod en ung pige der kaldte ham tilbage til den virkelige verden. Han missede lidt med øjnene inden han så bare nikkede til svar og så holdt flad hånd ud imod en af de ledige stole, som hun stod ved siden af. "Du er fra Hoggy, formoder jer?" spurgte Tjalf og hævede øjenbrynene en anelse. "Og du løber bare lidt rundt i Hogsmeade selv, eller hvad?" fulgte han hurtigt sit første spørgsmål op, inden hun havde fået chancen for at svare, som var det indledende spørgsmål retorisk. En køn ung pige som hende måtte jo have nogle venner hun kunne fordrive tiden med, medmindre...
Tjalf rettede sig op i stolen og betragtede en smule afventende den unge pige foran sig imens han afventede hendes svar. Hans tanker virkede ganske urealistiske, for hun var sikkert ganske vist bare en ung skolepige med trætte fødder - og han skulle holde op med at være en gammel gris, men det var jo alligevel sjovere. Hun skulle nok være fint selskab indtil Ralf kom, hvorom alting var, så Tjalfs humør steg blot yderligere, uanset. Efter at have gjort sig de tanker, så førte Tjalf atter sit krus til læberne og nød rommens stærke smag og hvordan den varmede hele vejen ned. Den unge pige var ganske nydelig og han kunne særligt godt lide hendes lange røde hår. Så velplejet som hun så ud, og så fin hendes hud var, så vurderede han også, at hun måtte være en del af den mere heldige del af befolkningen: Overklassen. Det var dog svært at bebrejde hende direkte, for hun var blot et produkt af sit miljø. Hvor gammel hun mon var? Seksten? Sytten? Tænkte han.
Post by Ealasaid M. Weasley on Feb 26, 2016 16:32:20 GMT
Ealasaid satte sig pænt ned, hendes holdning var rank og hun så ikke ud til at være særlig afslappet. Hendes blik gled hen hele tiden hen mod døren, i tilfælde af hendes veninder dukkede op. "Ja.. altså der er jo Hogsmeade weekend, så har vi lov til at komme her. Men jeg var nu sammen med nogle veninder men de er smuttet nu. Ved ikke hvor de er henne.. " Sagde hun og rynkede bekymret sine øjenbryn, mens hun sukkede dybt. Derefter vendte hun opmærksomheden mod den gigantiske mand og kneb øjnene lidt sammen i undren. "Har De ikke selv gået på Hogwarts?" Spurgte hun og blottede derefter tænderne i et stort smil, der fik anspændtheden væk fra hendes ansigt.
Post by Thialvi Hagnisøn on Feb 26, 2016 20:36:21 GMT
Tjalf så lettere tomt på den unge dame, da hun talte. Han forstod ikke, hvorfor hun ikke bare kunne finde sig nogle andre venner. Han havde aldrig fundet sig i, at blive behandlet sådan som hun beskrev. Tjalf trak dog, til trods for sine andre tanker, på smilebåndet da han blev spurgt om han monstro ikke selv engang havde været elev på Hoggy. Nej, tænkte Tjalf, han havde engang været elev på en skole, men det havde ikke været Hogwarts. Langt fra - og langt fra den unge piges uskyld også. En helt anden verden.
"Nej, det har jeg sgu ikke" svarede han derfor ganske uforbeholdt og rystede på hovedet. "Men jeg hører det er en god skole" indrømmede så efterfølgende og tog endnu en slurk af sit krus. "Men hvad siger du - hvis jeg kan gætte dit kollegie, så fortæller du mig dit navn i bytte?" spurgte Tjalf lettere legesygt og spilede øjnene en smule op imens han funderede over om den unge pige var Gryffindor, Ravenclaw eller Hufflepuff. Slytherin var udelukket, og hun virkede heller ikke umiddelbart som en Gryffindor.
Post by Ealasaid M. Weasley on Feb 28, 2016 14:30:52 GMT
Ealasaid grinede afdæmpet over mandens uforbeholdte udbrud og så ud til at slappe lidt mere af i hans selskab. Hun havde altid holdt meget af mennesker, der sagde lige præcis det de tænkte. Hun nikkede langsomt over hans næste ord, men da han kom med gættelegen, løftede hun sine øjenbryn og smilede skævt. "Hm.. " Sagde hun overvejende og lagde hovedet lidt på skrå, mens hun betragtede den bredskuldrede mand. "Det kan du da godt prøve på.. Men det er svært, for jeg er en meget kompliceret type." Bemærkede hun og lænede sig lidt frem over bordet, mens hun mødte hans blik med et glimt i øjet. Hendes ængstelighed over at have blevet væk fra sine veninder, var helt forduftet.
Post by Thialvi Hagnisøn on Feb 28, 2016 15:46:34 GMT
Det fremkom tydeligt for Tjalf, at den unge pige var blevet mere afslappet i hans selskab. Han håbede i det øjeblik inderligt, at hendes veninder ville blive væk fra De Tre Koste for forstandig - uanset hvor ærgerlig en tanke det så nu engang var. "Kompliceret?" gentog Tjalf og overvejede igen kort Slytherin, men kunne bare slet ikke få det til at passe på hende.
"Du virker for sympatisk til at være Slytherin," begyndte han og lagde hovedet lidt på skrå imens han momentært betragtede den unge kvinde der nu sad lettere fremlænet og ikke vigede fra hans blik. Det passede slet ikke på hverken Ravenclaw eller Hufflepuff, men Gryffindor havde han egentlig også udelukket. "For interessant til Ravenclaw og for smuk til Gryffindor" erklærede han derfor og slog ud med armene imens han spørgende hævede sine øjenbryn. "Altså må du være Hufflepuff". Det var enten Hufflepuff eller Gryffindor, og så var det bare fifty-fifty. Han syntes ærlig talt også, at hun virkede for sød til at være Gryffindor - omend hans berøringsflade med Hogwarts-elever i det hele taget var meget begrænset, hvorfor hans sammenligningsgrundlag nok efterlod en del at begære.
Så kunne han også bare håbe, at hun i det mindste var hverken Ravenclaw eller Slytherin, som han uden tøven havde kritiseret for at være usympatiske og uinteressante. Han var nu også fuldstændig overbevist om, at hun ikke kunne være fra nogen af dem - men man vidste jo aldrig.
Post by Ealasaid M. Weasley on Mar 1, 2016 15:13:57 GMT
Ealasaid elskede når folk talte om hende og dette var ingen undtagelse, hun smilede stort mens han forsøgte at gætte sig frem til hendes kollegium og morede sig lidt for meget over hvor svært det var for ham at gætte. Da han afsluttede med Hufflepuff, rystede hun på hovedet, så hendes fletning faldt ned bag skulderen. Derefter lagde hun hovedet let på skrå og smilede drillende. "Gryffindor." Sagde hun og strøg en lok af sit røde hår. "Og der er da mange smukke piger på Gryffindor, men ingen så pæne som mig." Hun smilede en anelse mere og bed sig i underlæben, mens hun så ham i øjnene. "Men du kan godt få mit navn alligevel.. Det er Ealasaid, men de fleste kalder mig bare Eala" Forklarede hun og pillede lidt ved sin fletning.
Post by Thialvi Hagnisøn on Mar 1, 2016 18:56:57 GMT
Tjalf skar en anstreng grimasse da den unge pige fortalte ham, at han havde gættet forkert. I det mindste var det Gryffindor, så han havde trodsalt været på rette spor. Halvtreds procent chancen var tydeligvis ikke nok for ham. Grimassen ændredes så til et skævt, ungdommeligt smil da hun talte om de smukke piger på Gryffindor. Han troede på, at ingen var så kønne som hende - men at der skulle være så mange smukke piger i det hele taget, det var han bestemt ikke overbevist om. Da præsenterede hun sig så alligevel, det skæve smil blev til et rigtigt, varmt smil istedet.
"Udmærket, Eala" svarede Tjalf og kunne ikke undgå, at bemærke hvordan Eala sad og nussede sit hår. Enten var hun nervøs, eller også var det en af de der pigede-ting som de i hendes alder kunne finde på, når de var tiltrukket af en anden. Måske det var en kombination. Måske han var helt ved siden af.
"Jeg bliver bare kaldt Tjalf, så den er der ikke så mange ben i" præsenterede Tjalf så ligeledes sig selv og lænede sig ordenligt tilbage i sin stol. "Hvad havde du ellers planlagt, at du skulle lave i Hogsmeade idag?" spurgte han, med reel interesse og hævede sine øjenbryn. Der var værre ting at fordrive tiden med, end at lytte til Eala tale. Ralf var sent på den, men han var også skubbet lidt i den mentale baggrund. Fokus var på den unge pige, som Tjalf så muligheder i.
Post by Ealasaid M. Weasley on Mar 1, 2016 19:53:21 GMT
Ealasaid smilede tilfreds over hans svar, hun var altid glad for at folk kaldte hende den forkortede version af hendes navn. Hun gik meget op i sådan nogle ting. "Tjalf" Gentog hun for at se om hun kunne udtale det rigtigt. Hun så derefter overvejende opad og rynkede sine øjenbryn en anelse. "Tror jeg var ret interesseret i et par frugttærter.. eller andre søde sager fra Kandisbaronen.. Det er vist det jeg er mest begejstret for at lave når der er Hogsmeade weekend." Fortalte hun og blottede sine tænder i et stort smil. "Og måske lige købe nogle flere fjerpenne.. Men ellers bare fjolle rundt, altså hvad laver man ellers i Hogsmeade?" Spurgte hun og grinede lidt, mens hun så afventende på ham.
Post by Thialvi Hagnisøn on Mar 1, 2016 21:19:34 GMT
Tjalf smilede ganske begejstret og nikkede, som Eala talte. "Ja, der er ting der er værre end at tilfredsstille den søde tand." svarede han først i henhold til hvad hun havde planlagt, og så så mere indgående på hende, da hun stillede ham et spørgsmål, som han allerede havde tænkte et svar klar til.
"Hvad man ellers laver?" gentog han og så eftertænksom ud, med mundvigene nedad, i et sekund eller to, og så fortsatte: "Umiddelbart havde jeg jo tænkt, at jeg skulle mødes med en ven her i kroen, men i stedet ville skæbnen, at smukke Frøken Eala fik ondt i fødderne og dermed blev til mit selskab i stedet" han smilede til hende og hævede så sit krus til skål imens han afsluttende sagde "Og jeg klager bestemt ikke"
Tjalf drak kruset ud og lænede sig en smule fremad. "Hvilken årgang går du på, derude?" spurgte han, for at kunne aldersbestemme hende. Han skød jo selv på mellem femten og sytten, men det var sommetider umuligt at vide.
Post by Ealasaid M. Weasley on Mar 2, 2016 13:28:42 GMT
Ealasaid lyttede til hans ord om planerne idag og kom til at rødme lidt, da han kaldte hende smuk. Hun så genert ned mod sit krus med saft og drak en tår af den, for at skjule lidt af sin akavethed omkring hans kompliment. "Det er jeg glad for." Svarede hun, mens hendes smil blev en anelse større.
"Sjette, men jeg er 17." Sagde hun i et tonefald der understregede at hun gerne ville pointere at hun var voksen, en typisk tilgang til alder for den aldersgruppe. "Så jeg er selvfølgelig en del ældre end resten af min klasse, men det gør mig ikke så meget." Svarede hun og løftede hagen lidt med et selvsikkert smil, tydeligvist stolt af ikke at være en lille snotunge længere.
Post by Thialvi Hagnisøn on Mar 2, 2016 21:09:09 GMT
Tjalf nikkede forstående, som Eala svarede ham. Han havde tydeligvis ikke været helt galt på den, med sine egne tanker omkring hendes alder. "Nej, mon ikke de også ser lidt op til dig?" spurgte han og hævede sine øjenbryn en smule, ganske ubevist, "Du er lidt ældre og virker jo meget moden for din alder" det var naturligvis smiger igen, men Tjalf mente det også - og håbede naturligvis, at hun måske var lidt frisk af sig også; hvem i alverden ville dog håbe andet, i hans sted?
"Er det ellers godt at gå derude?" spurgte han efterfølgende og studerede Ealas ansigtstræk, inden han hurtigt fulgte sit spørgsmål op: "For jeg har nemlig hørt, at det er til at følge med i derude og måske ikke så voldsomt stimulerende, som elev" og det var sandheden, i hvert fald af hvad Tjalf vidste. Det var del af Durmstrangs dogma. Hogwarts var nemt og for svage elever. Eala virkede ganske vidst ikke ubegavet, men undervisningen kunne sagtens være sketchy alligevel.
Post by Ealasaid M. Weasley on Mar 2, 2016 21:41:30 GMT
Ealasaid nikkede og trak på skuldrene. Det troede hun egentlig ikke, men hun var ikke så interesseret i at tale om de andre elevers holdning til hende. Hans næste spørgsmål vakte mere interesse, selvom hun rynkede øjenbrynene lidt i en stødt mine. "Ikke så voldsomt stimulerende?" Gentog hun og rettede sig en smule op, mens hun drak lidt af den varme saft. "Hogwarts er en glimrende skole og jeg tror at man har alle muligheder for at udvikle sig i en fantastisk retning. Jeg er bare for impulsiv og for rastløs til studierne. Men jeg behøver jo heller ikke gå op i det, siger min mor." Sagde hun og himlede med øjnene, mens hun rystede på hovedet. "Forældre." Bemærkede hun og sukkede.
Post by Thialvi Hagnisøn on Mar 2, 2016 22:25:00 GMT
Tjalf lyttede ganske opmærksomt, da Eala svarede ham på hans spørgsmål. Det var ganske som forventet, lige indtil det sidste. Det sidste kom lidt bag på Tjalf, indtil han hurtigt satte to og to sammen. I stedet for at skyde Eala det i skoene, måtte han hellere få hende til selv at sige det.
"Siger hun det?" spurgte han derfor indledningvis retorisk, og fulgte hurtigt op: "Men hvorfor behøver du ikke det? Det er vel lækkert, at blive klogere og mere indsigtsfuld og sådan noget, er det ikke?" han smilede til hende og sluttede af: "Jeg mener, uanset hvor rastløs man nu engang er"
Tjalf gik naturligvis ud fra, at der var tale om en eller anden form for adelig familie hvor hun som kommende kone til en eller anden flottenheimer bare skulle tulre rundt på et gods eller en villa og derfor ikke behøvede kloge sig i det ene eller andet, for det var jo altid manden der vidste bedst og sådan noget, alligevel.
