Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Amal Khalid Shafiq on Feb 29, 2016 23:41:46 GMT
Lyden af hendes små gisp var mere tilfredsstillende end han kunne forestille sig noget være. I et forsøg på at lokke flere nydende lyde ud af hende, slap hans ene hånd hende, men kun for at hans anden hånd simultant holdt begge hendes arme nede. Den frie hånd gled ned over hendes krop, langsomt, men målrettet. I takt med at hans hånd gled ind mellem deres kroppe for at vride flere gisp over hendes læber, bevægede hans hofter sig meget bevidste på hendes krops reaktion i kombination med hans fingres aktivitet.
Kontrollen virkede berusende på ham, og han hævede sin overkrop en anelse højere op over hendes igen for at kunne betragte synet under sig med et begærligt blik. Små overgivende støn gled dæmpet over hans læber med gradvist mindre mellemrum. Hver en muskel i hans krop syntes at være spændt til det yderste, og omdrejningspunktet for hans tankespind syntes i dette øjeblik utroligt primitivt og ensrettet. Hektisk hev han efter vejret og følte en opbyggende spænding under bæltestedet, der fik ham til at nedsætte tempoet en anelse.
Post by Kalliope Shafiq on Mar 1, 2016 0:03:47 GMT
Kalliopes fortænder lukkede sig om hendes underlæbe igen, men det fangede ikke den dæmpede klynken, der fløj ud af hende, som Amals ene hånd forsvandt mellem dem. Hun åbnede øjnene og så op i lyse øjne i halvmørket. Noget ved at være udstillet på den måde gav hende både en svag farve i kinderne og en total mangel på hæmninger, som fik hende til at hengive sig helt til hans kærtegn og skyde lidt ryg, for at bringe dem tættere sammen. Hun gav temmelig tydelige tegn på hvad han gjorde rigtigt, selvom en svag rest af fornuft fik hende til at dæmpe sig en smule, selv da hun nærmede sig det uundgåelige endelig.
Hun spændte i kroppen, da hun nåede sin forløsning med øjnene lukket, svag krampe i benene og et ræsende hjerte. En tung udånding forlod hende og hun tog endnu en ind uden nogen ord; mest af alt lidt fortumlet.
Post by Amal Khalid Shafiq on Mar 1, 2016 0:43:58 GMT
Amals ansigt fortrak sig i nydelse. Kombinationen af den begyndende knude af indestængt velbehag og synet af Kalliope; blottet for ham og rødmende, lokkede stadigt mere hektiske bevægelser ud af ham med underliggende nødvendighed for mere. For en kort stund lænede han sig tæt ned over hende og pressede sine læber imod hendes i et sjusket kys og et forsøg på at dæmpe de syndige lyder, der fik det til at ringe for Amals ører af ophidselse. Men som også ville være grundlag for en del spørgsmål, skulle disse lyde forplante sig til den anden side af døren.
Nødlidende snappede han efter vejret og udstødte dybe støn. Igennem hendes forløsende åndedræt og spændte muskulatur, rullede han langsomt sine hofter i nærmest cirkulære bevægelser. Grebet på hendes arme blev løsnet, og hans hænder fandt deres vej til hendes lidt smallere talje, hvor han med et blidt tag kunne guide hende. Med få, sidste ryk i hofterne følte han ligeså den langsomt opbyggede knude forløse sig med et højlydt åndeløst suk.
Brystkassen hævede og sænkede sig i takt med hans overfladiske åndedræt, som dog langsomt blev roligere og dybere. Støttende med sine hænder og underarme mod skrivebordet på hver side af hende, begravede han kortvarigt ansigtet ind mod hendes hals. Dovent placerede han et kys mod hendes hals, og lænede sig en anelse tilbage for at kunne presse endnu et lav-tempo imod hendes læber.
Post by Kalliope Shafiq on Mar 1, 2016 12:38:40 GMT
Kalliope bevægede sig langsomt mod overfladen og den syngende bevidsthed om hvad hun lige havde gjort. Skyldfølelsen lod dog vente på sig og indtil videre var alt hun virkelig følte en behagelig mæthed. Hendes ankler var stadig hægtet om livet på Amal, som hans kys fik hendes hud til at sitre og en svag kuldegysning til at gå gennem hende. Hun mødte hans læber velvilligt og lettere dovent og lod fingrene på den ene hånd glide gennem hans hår i nakken. Fortænderne fangede blidt hans underlæbe i et øjeblik, før hun trak sig væk og så op på ham.
Hun havde lige siddet og sagt, at han skulle være voksen og tage en beslutning, men liggende der på hans skrivebord følte hun sig ikke ligefrem særlig voksen selv. Hun havde handlet på instinkt og nu forplantede en forlegen latter sig til hendes øjne, som hun skubbede sig op at sidde igen, endnu tæt forbundet med hans varme krop og temmelig bevidst om hvad han havde efterladt i hende. Hun kørte en hånd gennem sit eget hår og vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre, nu hvor akten var ovre og hendes begær pludseligt rendt ud. Blikket løb lidt over Amals nøgne krop og hun tog en hørlig indånding gennem næsen. Intet under, at alle skolepigerne gik og fnes over ham.
Post by Amal Khalid Shafiq on Mar 1, 2016 14:27:56 GMT
En kuldegysning lød ned langs hans rygsøjle og forplantede sig. Efterdønninger af nydelsesakten løb gennem hans krop som glohed ild, hvis’ flammer dovent slikkede sig opad, indtil de roligt døde ud og kun efterlod de brændende gløder i asken. Hjertet bankede stadig hektisk i brystet på ham, overvældet af det hele; det begær, der havde overrumplet ham ud af det blå og fået ham til at handle instinktivt og med hovedet under armen. Men med nærheden af Kalliope og fornemmelsens af hendes kropsvarme, kom fortrydelsen endnu ikke. Hans samvittighed blev holdt for døren af de friske minder om små gisp og udpenslede billeder på hans nethinder.
Han trak sig væk, da hun satte sig op. Tavsheden var kun brudt af lyden af hendes forlegne latter og hans åndedræt, der stadig var ved at blive stabiliseret igen. Det overvældede ham stadig og fik ham til at synke en enkelt gang, at se hende blotlagt på denne måde. Alkoholen, der stadig pumpede rundt i hans blod, medvirkede at han talte rent ud af posen. ”Jeg må indrømme, at jeg ikke troede, du fandt mig så charmerende.” Lød det fra ham på tør facon idet han humorøst skød øjenbrynene svagt i vejret for et øjeblik. Uden den samme målbevidsthed, men nærmere for komfort, strøg hans hænder blidt op ad hendes lår og om på hendes lænd, hvor de udforskende fulgte hendes rygsøjle opad. De varme håndflader gik langsomt i stå, da hans øjne fristedes til at sende et blik ned over hendes krop for at tage herligheden til sig. Det var helt ærligt intet under, at han havde følt sig draget mod hende. Et syn for guder.
Post by Kalliope Shafiq on Mar 1, 2016 17:19:10 GMT
Kalliopes hud var varm, men sveden, der var sprunget frem under akten, nedkølede hende hurtigt og fik en svag kuldegysning til at gå igennem hende, som hun satte sig op og bevægede luften omkring sig. Hendes blik gled op over Amals brystkasse med svag betagelse og hans ord nåede hende, som hun fandt hans lyse øjne. Hun registrerede et let hævet, mørkt øjenbryn samtidig og hendes mundvige sitrede forræderisk, før hun trykkede læberne sammen med et dæmpet fnys.
Det kriblede i huden under hans hænder og Kallies øjne gled flygtigt i. Alting var oversensitivt efter forløsningen og et dæmpet suk røg over hendes læber, før hun åbnede øjnene igen og trykkede sine læber dvælende imod Amals. Hun vidste godt, at det var helt forkert, men han var charmerende og hun havde haft brændende lyst til ham. Hun skyldte ikke nogen noget.
Da hun trak sig væk, gav hun hans side et let klem og klarede halsen. "Jeg finder dig mange ting, Amal Shafiq," konstaterede hun, uden at se væk. "Men inden nogen beslutter sig for at finde os begge to her..."
Post by Amal Khalid Shafiq on Mar 1, 2016 19:22:29 GMT
Villigt imødekom han de bløde læber. Hun kunne have bedt ham om hvad som helst, gjort hvad som helst ved ham, og han ville have været fuldstændig medgørlig i dette øjeblik. Dovent lod han hende trække væk igen, og kunne ikke undgå det begyndende skæve smil i at brede sig ved hendes ord, som han lyttede til med direkte øjenkontakt. Ingen flakkende blikke. ”Jeg kan kun sige, at følelsen er gengældt, Kalliope Shackebolt.” Langsomt fugtede han læberne med sin tungespids.
Han trak sig væk for at samle deres tøj op, hvor det var blevet krøllet sammen på gulvet. Før han rakte hende natkjolen, tog han med sin frie hånd fat omkring hendes hage og vippede hendes ansigt op mod hans. Nu hvor hun ikke længere var placeret på hans skrivebord blev højdeforskellen igen tydelig. Ikke desto mindre trykkede han et sidste krævende kys mod hendes mund, memorerede smagen af hende, før han tilfredsstillet gav slip og rakte hende kjolen. ”Smut så, dit charmerende kvindemenneske, før du kommer i tanke om at udnytte mig mere for min krop.” Humoren glimtede i de blå øjne idet han gav hende et kærligt klap bagi.
Post by Kalliope Shafiq on Mar 1, 2016 19:57:27 GMT
Kalliope gled ned fra skrivebordet, uden at få splinter i sin fyldige bagdel. Hun rakte ud efter natkjolen, men protesterede ikke, da Amal i stedet tiltede hendes hoved opad. Hendes øjne gled i under kysset, som fik det til at krible lidt i tæerne. Hun måtte indrømme, at eliksirprofessoren var bedre selskab på denne her måde, end når man overvejede ham som fremtidig ægtemand. Det gav hende en lidt mærkelig følelse i kroppen og hun var et øjeblik om at tage imod sin kjole.
Et fnys forlod hende dog, før en lige så indigneret lyd og hun vendte sig mod ham med øjnene let klemt sammen. "Ja," drævede hun. "Det var voldsomt nemt at udnytte dig i den prekære situation du puttede mig i." Hun så sigende på ham, før hun trak natkjolen over hovedet og bandt det ene bånd, der holdt den oppe. "Få noget søvn, fulderik," halvt beordrede hun, før hun gik over til døren og lirkede den op på knæ. Gangen var tom og hun drejede hovedet halvt imod ham. "Jeg skal nok lade være med at sige noget," lovede hun, inden hun var ude af døren og lukkede den i efter sig. Hendes hjerte bankede en smule hurtigt, men det tog hende ikke lang tid at være inde hos sig selv og få låst døren. Det tog en del længere tid, at falde i søvn.
Post by Amal Khalid Shafiq on Mar 1, 2016 21:37:28 GMT
Som respons bredte der sig blot et fjoget smil af drenget karakter på hans læber. Han ville skam ikke protestere, hvis hun skulle få lyst til at ’udnytte’ ham igen på et senere tidspunkt. Det var også med en lettere modvillig brummen, at han betragtede hende trække i kjolen igen. Svagt rynkede han brynene og betragtede hende imens han bed let sammen om sin underlæbe med et muntert glimt i de blå øjne. ”Mmh.” Mumlede han blot uforpligtende, og tilføjede med et smil i stemmen: ”Godnat, Kallie.”
Den sidste kommentar om, at der ikke var nogen, der ville finde ud af det, bevirkede blot at det rolige smil på hans læber stivnede en anelse. Men det så hun ikke, for døren var allerede lukket bag hende, og Amal stod tilbage med sit tøj i favnen og en ambivalent følelse af tilfredshed. Han havde aldrig været særlig god med hemmeligheder.