Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Det var ikke første gang at hun tog turen, men til gengæld første gang, at hun gjorde det fra pejsen på Hogwarts. Det fungerede dog lige så fint som noget andet, selvom det var en kontrast at rejse fra den stille sygefløj, til den fyldte kro, der emmede af liv, tunge røster og sporadisk latter, der var mere oprigtigt nogle steder end andre.
Agnes tog sig dog ikke meget af det. Hun kom ikke for livet på kroen eller det, der foregik bag lukkede døre ovenpå. I hvert fald ikke det, der krævede betaling. Til gengæld gjorde hun heller ikke meget for at gøre sin tilstedeværelse diskret. Hun var lige så flamboyant klædt som altid, denne gang i flaskegrønne farver og krydsede rummet, som hørte hun til lige så meget som nogen anden.
Inden længe havde hun forceret både rum og trappe, indtil hun stod foran en velkendt dør og kunne banke på. Antydningen af et smil hvilede allerede over de malede læber og hun lænede sig ganske afslappet ind mod karmen, mens hun ventede på svar.
Gi var ikke alene. Han sad tilbagelænet og talte med en leverandør, da det bankede på døren og kneb dørene sammen, da det bankede på døren. Tryllestaven var fremme, da han gik over imod døren og han var ikke sårbar, da han forsigtigt åbnede døren. Synet af den unge heks fik ham dog umiddelbart til at slappe af i skuldrene og hans tænder var synlige.
"Agnes," hilste han blødt. "Smukke." Han lænede sig ned for et flygtigt kys på de søde læber. "Jeg er hængt op, men du vil måske drikke et krus på min regning og vente på mig?"
Post by Agnes Slughorn on Feb 21, 2016 9:54:26 GMT
Agnes rettede sig op, da hun hørte skridt på den anden side af døren og allerede inden den blev åbnet, hvilede et roligt smil på hendes læber. Hun tog imod den varme hilsen og lod ikke til at lade sig synderligt gå på af, at han ikke var frit tilgængelig til hendes rådighed. Det var ikke første gang.
"For et krus af din solbærrom," begyndte hun roligt og så op på ham med et glimt i de mørke øjne. "Venter jeg gerne. Find mig, når du er ledig." Hun blinkede en enkelt gang og behøvede ikke mere opfordring til at gå. Hun blandede sig ikke i hans forretninger. Faktisk, havde hun ikke nogen interesse i det overhovedet.
Gi smilede til hende og fulgte hende med blikket et stykke ned af gangen. Han nød udsigten, før han lod døren falde i og vendte tilbage til sine forretninger. Forventningen om at tage den veldrejede brunette med op senere betød, at han ikke trak tiden ud, men gjorde sig hurtigt færdig, tog afsked med den anden magiker og begav sig ned i virvaret af farver, lugte og lyd, der var hans hjem og arbejdsplads.
Han fandt Agnes med blikket og standsede bag ved hende med en hånd over hendes øjne. "Hvad laver du her, smukke?" Ordene blev hvisket ind i hendes øre, før han fangede øreflippen blidt mellem læberne. Fristende.
Post by Agnes Slughorn on Feb 21, 2016 10:55:38 GMT
Agnes følte sig ikke malplaceret i rummet. Selvom det også var mere, var det stadig en kro og hun kendte efterhånden flere blandt personalet. Halvt faldet i snak med en af dem, døde en sætning ud på hendes læber, da en hånd lagde sig over hendes øjne og en velkendt stemme lød i hendes øre.
Læberne spidsede sig i et smil og hun lænede sig en anelse tilbage mod manden bag sig, allerede med en behagelig, forventningsfuld følelse over de varme læber. Fingrene lukkede sig om hans hånd og trak den væk, så hun kunne dreje ansigtet halvt mod ham. "Forsøger at bortføre dig fra dit arbejde," svarede hun roligt og simpelt, tilsyneladende upåvirket.
Hun drejede sig halvt, så hun kunne se op på ham. Et enkelt øjenbryn hævede sig let og smilet på hendes læber var spillende. "Virker det?"
Gis tænder blev synlige, som han så den yderst charmerende størrelse i øjnene. Det var ikke fordi det skortede på muligheder for bordelejeren, men der var forskel på at teste sine egne varer og at tage en udenforstående med til sin seng. Han var dog, uanset, ikke genert. Den ene hånd lagde sig om hendes side og han kneb øjnene en smule sammen.
"Jeg er her, er jeg ikke?" Hans lænede sig frem og stjal et enkelt, prøvende kys på hendes søde læber. Det vakte ikke megen opsigt i krostuen.
Post by Agnes Slughorn on Feb 21, 2016 11:10:01 GMT
Agnes gengældte kysset uden tøven og tog sig ikke meget af, at det var til offentligt skue. Hun havde intet at skjule, men smilede blot tilfreds, da hun lænede sig den mindste smule tilbage igen. "Jo," svarede hun forsinket og så på ham halvt gennem sine øjenvipper, endnu uden at have rejst sig fra den høje skammel. Når hun gjorde, ville hun alligevel være længere fra øjenhøjde, end hun var nu.
Hun tiltede hovedet lidt til den ene side og blottede tænderne i et afslappet smil, mens hendes fingre var gået på vandring over den arm, der hvilede ved hendes side. "Du er altid ganske tilfredsstillende."
Gi fugtede læberne og smilede, før han rakte frem og samlede kruset foran Agnes op. Han tog en tår og smagte tydeligt på indholdet, før han sank veltilfredst og gav det tilbage til hende. "Du smigrer," pointerede han, ikke utilfreds. "Med andre ville jeg spørge hvad du er ude efter, men..." Han hævede et bryn. "Mm."
En hånd blev strakt frem i et tilbud. Han så ingen grund til at blive hængende i krostuen. Han havde loyale ansatte. De skulle nok forstyrre, hvis der var grund til det.
Post by Agnes Slughorn on Feb 21, 2016 20:08:59 GMT
Agnes spidsede læberne i et tilfreds smil over hans konstatering og blinkede en enkelt gang, før hun uden tøven tog imod den tilbudte hånd og elegant gled på benene. "Du kender mig for godt," konstaterede hun simpelt og kastede ham et enkelt blik, der var alt andet end uskyldigt.
I virkeligheden var det sjældent tale de brugte mest tid på og det passede hende fint. Hun havde ét bestemt formål med at komme der og der havde endnu ikke været undtagelser. Der kunne da heller ikke være nogen tvivl om det, hvis der skulle være nogen, der betragtede dem. Agnes gjorde sig ikke meget i hemmelighedskræmmeri.
Gi var grundlæggende en ærlig mand. Ligetil. Han lod ikke som om, at hans interesse i Agnes var mere end den var. Hun var et underholdende bekendtskab, de havde sjovt mellem tæpperne. Det var det. Det var en god ordning.
"Jeg kender dig knapt nok," pointerede han underholdt, som han lukkede sin hånd om hendes. "Lad os uddybe bekendtskabet, frøken Grimsby." Han førte hende med sig gennem kroen. Der blev udvekslet et enkelt blik over baren, men det var ikke første gang.
Da de nåede trapperne slap han hendes hånd og gjorde en høflig gestus. "Damerne først, mener jeg der siges." Hans skæve smil afslørede tænderne.
Post by Agnes Slughorn on Feb 21, 2016 22:34:26 GMT
Agnes lo blot dæmpet over konstateringen og modsagde ham ikke. Hun foretrak, at det var sådan og havde det personligt fint med også selv at blande sig udenom hans liv. De havde en god ting kørende og det var det, der fyldte hendes tanker, da hun fulgte med ham.
"Sikke manerer," svarede hun med et enkelt, drillende blik og spidsede læberne en anelse, med endnu en tilføjelse, før hun gik op ad trappen: "Man skulle næsten tro, at du havde ærbare intentioner."
Det var en god ting, at det ikke var sandt. Hun holdt sig generelt fra den slags komplikationer og var mere end tilfreds med blot at gå mod det værelse, hun før havde tilbragt aftener i. Hun førte an med rolige skridt og svingende hofter og kastede ham kun et enkelt, udfordrende blik over den ene skulder på vejen. Nej, samtale var ikke nødvendigt.
Gi lo, uden at svare. Hans intentioner var klare nok. Gåturen gav ham en glimrende udsigt og forsmag. Agnes' hofter svingede som en dygtig forførerskes og han kunne både sætte pris på synet og det arbejde, der lå bag. Han skulle nok belønne hende for indsatsen.
Da de nåede døren, stoppede han op og fandt den nøgle, der kun hørte til her. Den var fortryllet og havde knapt rørt låsen, før døren sprang op og han førte Agnes med sig ind.
Længe efter lå han nøgen på sin seng med armene samlet bag nakken og så op i loftet med en tænksom mine. Hans puls var ved at stabilisere sig igen og han kunne tænke på andet end den villige kvinde ved siden af sig. Han drejede dog hovedet kort imod hende og løftede et spørgende bryn.
Post by Agnes Slughorn on Feb 21, 2016 23:37:23 GMT
Agnes havde kortvarigt lukket øjnene, men var ikke tilnærmelsesvis i nærheden af at falde i søvn. Hjertet hamrede stadig en anelse hurtigere i brystet på hende og hun sukkede veltilpas, før hun slog øjnene op og så kort op i loftet. Smilet på hendes læber var mættet og forblev der, da hun drejede hovedet og fandt et blik rettet mod sig.
"Hvad?" spurgte hun dæmpet og hævede et bryn lige tilbage. Hun havde ikke tænkt sig at blive hængende længe endnu, men blev oftest indtil hun som det mindste havde fået vejret. Det var ikke langt fra, men hun trillede alligevel om på maven og så spørgende på ham.
Gis smil voksede en anelse og han fulgte hende med blikket, før det gled langsomt ned over hendes veludviklede former, uden skam. "Mm," svarede han, uden rigtig at svare.
Han så hende i øjnene og kneb sine egne lidt sammen. "Du behøver ikke stikke af med det samme, smukke. Jeg har ikke andre planer i nat..."
Post by Agnes Slughorn on Feb 22, 2016 8:45:58 GMT
Agnes hævede et enkelt øjenbryn og spidsede læberne en anelse i et smil. "Nej?" spurgte hun roligt, men uden at forvente svar. Hun så, påtaget, overvejende på ham og slap et dæmpet "hm," uden decideret at svare ham.
Normalt blev hun ikke hængende, men undtagelser skete. Det var for eksempel også en undtagelse, at hun endnu kom hos Gi efter deres første sammentørning. Hun løftede dovent en hånd og lod fingerspidserne, med de relativt lange negle, glide op over hans arm. "Et fristende tilbud."