|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 19, 2016 12:23:13 GMT
Griselda MacFusty For Devyn var denne dag en fridag og han havde bevæget sig hen til Hogsmeade for at ånde noget andet luft ind. Han havde dog alligevel måtte løbe et ærinde og havde været inde i Skrivenskafts Fjerpennebutik for at skaffe nogle skriveforsyninger som han nu bar rundt på i en lille lædertaske taske, der dog trods alt var nødt til at være større end hans pung.
Solen skinnede på den ellers kølige vinterdag og i dens stråler spottede han et skinnende lyst hår længere nede ad hovedgaden hvor der var en del magikere der strømmede frem og tilbage. For en stund tænkte han ikke videre over det men da heksen det tilhørte kom tættere på synes han at kunne genkende ansigtet. Hans ansigt lyste noget op da det millisekunder efter gik op for ham hvem det var og han begyndte bevidst at styre i hendes retning.
|
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Feb 19, 2016 13:24:21 GMT
Griselda opholdte sig normalt ikke særlig tit i Hogsmeade for tiden, faktisk var det ikke noget hunhavde gjort siden hun var elev på Hogwarts, og der kneb det også med tid og lyst i den lille by. Men hun var her for at besøge sin lillesøster, og det sagde hun ikke nej tak til. De så trods alt ikke hinanden så tit. Lige nu var hun dog alene og vidste ærlig talt ikke hvad hun skulle give sig til. Hun havde brokket sig hele formiddagen over hvor træls det var at rende rundt i lang kjole, den blev alligevel fugtig af den resterende sne. Hun hadet at gå i kjole, man kunne jo ingen ting. Men det var helt sikker med vilje. Selvom hendes var simpel, og mindede mest af alt om en bondekjole, så brød hun sig ikke om det. Det lange, krøllede, og lettere filtrede blonde hår hang løst om hendes skuldre. Det var umuligt at sætte, og hun havde ikke gidet at gøre en pind ved det. Det gav hende da også en hvis charme.
Hun stod og var ved at kigge på nyt stof til at par gode benklæder som ikke så let gik i stykker. Det skulle være tykt og robust. Hun kneb øjnene let sammen og følte på et par forskellige ruller inden hun rystede på hovedet og vendte om for at gå videre. Til sin store overraskelse fandt hendes blik frem til et bekendt ansigt. Hun mærkede hvordan vreden steg hende til hovedet, hænderne blev knuget og hun havde mest af alt lyst til at vende om og gå. Af alle mennesker hun kendt var Devyn den sidste hun ville se. |
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 21, 2016 20:08:40 GMT
Devyn kunne godt mærke at det ikke ligefrem var velvillighed der prægede den unge heks' ansigt. Umiddelbart kunne han ikke rigtig forstå hvorfor og han undrede sig en anelse. Samtidig havde han også altid fundet hende en noget temperamentsfuld pige, så han tog umiddelbart ikke reaktionen så tungt. Han lod sig heller ikke så let slå ud og gjorde en vinkende gestus inden han stoppede op foran hende med et smil.
"Selda," hilste han og i et ganske kort øjeblik blev smilet en smule bredere. Ligeså kort flakkede hans blik til de stofruller hun havde stået og kigget på. "Har du det godt?" spurgte han direkte bagefter, velvidende at han ligeså godt kunne have stukket hånden ind i et hvepsebo uden at vide om det var beboet eller ej, og alligevel med oprigtig interesse.
|
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Feb 22, 2016 0:05:45 GMT
Selda så ingen grund til at vise ham nogen form for venlighed, i hvert fald ikke før han havde gjort sig nogenlunde fortjent til det. Eller i det mindste viste lidt interesse i hende. Han var ikke til at finde ud af, og hun vidste ikke hvor de var henne i forhold til hvor de havde været på vej hen i skoletiden. Viden trak i de lyse krøller og hun blev stående med et blandings ansigt udtryk imens hendes blå øjne søgte hans. Det virkede ikke til at han havde forandret sig særlig meget, men på den anden side, det havde hun jo heller ikke. Hun vinkede ikke til ham, nikkede blot med hovedet, for at vise at hun havde bemærket hans tilstedeværelse.
"Devyn." kom det kort fra hende med et let skuldetræk. Hun kæmpede med sig selv om ikke at sende ham et smil. Det lykkedes hende halvt, for et meget svagt smil trak i den ene side af mundvigen. Hun vendte opmærksomheden mod stofrullerne i stedet for. Det var nemmere at tale med ham når hun ikke behøvede at kigge direkte på ham. "Jeg har det fint" kom det fra hende. Hun rynkede lidt på næsen. Hun var virkelig kræsen når det gjaldt godt stof til bukser. De skulle jo kunne holde. "Hvad med dig?" Hun ville jo egentlig gerne vide hvordan han havde det. |
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 22, 2016 16:49:17 GMT
Da hendes blik blev ved stoffet fulgte hans med og der hvilede det i et lille stykke tid. "Udmærket," svarede han med en rolig stemme. Devyn satte hånden på kassen hvori stoffet lå og lænede sig en smule op ad den, dog med minimal vægt for ikke at vælte og tage sig ud som en idiot nu hvor han måtte forsøge et indynde sig hos Griselda der ikke ligefrem gav ham den varmeste velkomst.
"Det er alt for lang tid siden.. Leger du stadig på koste?" lød det så fra ham, inden han var ved at miste balancen og måtte rette sig op så han stod lige op og ned. I en overspringshandling som en anden kat tog han hånden op til nakken og rettede kort på sit hår. Det blev efterfulgt af endnu et smil rettet imod Selda. Han var lettet over at han havde undgået at falde på halen og håbede egentlig bare at hans forfjamskethed ville forsvinde ligeså hurtigt som den var kommet.
|
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Feb 23, 2016 13:46:06 GMT
Griselda havde virkelig lyst til at forsvinde fra hvor hun stod. Hun kunne ikke finde ud af hvad hun skulle stille op med Devyn og de små spirende følelser hun engang havde haft for ham, og ville da slet ikke begynde at overveje om de stadig var der. Hun som kvinde mente ikke at det var hendes arbejde at være den der viste interesse først. Hun skulle bare stå og så pæn ud, hvilket hun heller ikke var super tilfreds med. På den anden side skulle hun ikke giftes, så det var da helt ligemeget med Devyn og hende. Han fortjente vel bedre? Selvom hun med sikkerhed ville slå andre piger med trutmund ned hvis de forsøgte at charme sig ind på Devyn. Det var ikke i orden så længe hun ikke selv havde haft chance. Hun strammede grebet om stoffet grundet sin endelæse diskussion med sig selv. Hun betragtede ham halvt ud af øjenkrogen. Der lå et skjult smil bag hendes læber. Hun var sikker på han lige som lidt ville vælte, og lade med rumpen mod de kolde brosten.
Det smil som hun havde holdt inde blev nu synligt da hun drejede hovedet og de blå øjne mod Devyn. Det hang ved længe før læberne blev skilt af og hun talte. "Nej Devyn. Kosten er blevet skiftet ud med en vaske ægte drage." sagde hun stolt og løftede hovedet. Okay hun havde aldrig siddet på en, men hun havde været tæt på, og det måtte gælde blot en lille smule. Det var trods alt et af hendes mål at sidde på en. Om det så skulle være et kort øjeblik. Hendes familie tæmmede drager, som andre tæmmede heste. Hun elskede det, det gav hende sådan et rus gennem kroppen at intet andet kunne toppe det. Indtil videre i hvert fald. Hun grinte af ham. Fnøs. Da han lettere elegant forsøgte at lade som om han ikke lige havde været ved at snuble. "Jeg ser du heller ikke har ændret sig spor" sagde hun og fik betalt for en rulle stof som hun forsøgte at få lagt ned i kurven. |
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 23, 2016 17:22:11 GMT
Devyn nød endelig at kunne se at smil på hendes ansigt. Han var også hurtigt klar over, ud fra Griseldas reaktion, at han ikke havde formået at lade hans klodsethed gå ubemærket hen. Samtidig var han stadig glad for at det ikke var gået værre til, for det gjorde det gerne når det endelig var. Selvom han ikke mindedes det, var han sikker på at hun havde set ham komme galt afsted tilbage i tiden på Hogwarts - det var ikke en sjældenhed.
Ved hendes kommentar smilede han skævt og trak let på sine skuldre i en glidende bevægelse. "Det er bravt at påstå," svarede han med et glimt i øjet. "Men du har vidst heller aldrig været frygtsom af dig, har du, frøken har-ikke-ændret-dig-spor?" kunne han ikke lade være med at tilføje i en drillende tone, imens han holdt øje med hendes øjne. Han antog blot at hun stadig var ugift, så måtte hun jo modsige ham hvis andet var tilfældet.
|
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Feb 24, 2016 13:22:24 GMT
Griselda var ikke en der gav andre ret, hun formået for det meste ikke at dumme sig, ikke tale uden at have overvejet situationen og mest af alt så gjorde hun sig ikke selv til grin. Hun forstod sig ikke på særlig og havde altid ment at det var for tøser. Og hun var ikke en tøs, ikke i den forstand som mange brugte ordet. Derfor havde hun heller ikke indrømmet overfor sig selv at hun syntes lidt mere om Devyn end hvad godt var. Han skulle have en rigtig dame, en der kunne være om ham og give ham børn. Griselda var ikke sådan. Langt fra.
De blå øjne blev let knebet sammen ved hans ord og hun stirrede på ham imens hendes hånd knugede sig om stoffet så det blev helt krøllet i hendes håndflade. Hun ville ikke fortælle ham at hun rent faktisk ikke havde siddet på en drage, men hun havde været tæt nok på, tættere end han sikkert nogensinde ville komme. "Sikke du kan" sagde hun. Smilet hang stadig om de svagt røde læber og hun slog en bevægelse med hånden inden hun bevægede sig ud på hovedgaden. "Hvad laver du så selv i Hogsmeade?" spurgte hun. Hun ville gerne væk fra hende selv som samtale emne. Hun ville meget hellere vide hvad han gik og foretog sig. Måske hun så kunne få ud af ham om han var blevet gift. |
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 25, 2016 12:59:38 GMT
"Anskaffer skriveredskaber. Eller nærmere: har anskaffet. Vi var ved at komme i underskud." Devyn hægtede op i sin taske som for at henvise til den, inden han igen lod den sænke sig. "Nu har jeg egentlig fri resten af dagen." Hans blik blev kort rettet op mod den klare himmel, og selvom han ikke så mod solen måtte han alligevel skimte. Noget fik ham til at huske tilbage på hvordan han havde haft det med Griselda tilbage da de begge gik på Hogwarts og han blev mindet om følelser af tvivlrådighed og stærk fascination. Han var stadig ikke klar over hvad han skulle stille op med det eller om det overhovedet stadig var der. Trods alt havde han ikke brugt halvandet år af sit liv på at tænke på hende, selvom hun da var dukket op i hans bevidsthed fra tid til anden.
Da han rettede blikket tilbage mod hende, rettede han også samtalefokus i samme retning. "Hvad skal du bruge dit nyerhvervede stof til?" spurgte han så og gjorde en gestus imod stofrullen i hendes kurv.
|
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Feb 25, 2016 14:30:33 GMT
Selda nikkede langsomt med hovedet til hans ord. Det var måske en meget fornuftig idé, hvis de var ved at mangle det hjemme til butikken. Hun fulgte hans bevægelse med tasken. Heldigvis var stoffet ikke så tungt, men det var da mindst lige så irriterende, havde hun slæbt på flere meter. "Så er det da godt at de kan sende dig afsted" sagde hun og sendte ham et kort smil. Hun stod stille, stadig halvt forsøgende på at vinde over stoffet der ikke ville gøre som hende. Hun var ved at gå tilbage, så kunne det da være ligemeget hvis det skulle være umuligt. Hvorfor skulle de også rulle det ind, så det ikke kunne blive lagt pænt i hendes kurv. Hendes irriterende kurv. At piger gad gå med sådan en, svinger med den som om de intet bedre havde at give sig til. Hun kiggede ligeledes op mod himlen. Vejret kunne havde været bedre mente Griselda. En hel del. Men så længe der ingen sne var brokkede hun sig ikke.
"Jeg skal da have et par gode benklæder! Så jeg kan slippe ud af den her rædsomme kjole" sagde hun og slog ud med den ene arm for at påpege rædslen der sad tæt om hendes krop. |
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 25, 2016 15:15:15 GMT
Ved benævnelsen af kjolen kastede Devyn sit blik på den og dermed også på hendes krop. Han så op mod Griseldas ansigt med et smil der næsten nærmede sig et grin. Han fandt hendes modstand mod kjolen både morsom og kær, og opdagede samtidig at han stadig syntes at hun var indtagende. Det reagerede han dog ikke umiddelbart på og sagde i stedet: "Jeg kan heller ikke forestille mig at lange kjoler er den bedste ting at kombinere med drager."
Han så hende en smule an inden en tanke dalede ned i hovedet på ham. "Kommer du til Dymphnas bryllup?" Et forhåbningsfuldt blik dukkede op i de mørke øjne. Nu han tænkte lidt mere over det, kunne han egentlig ikke huske hvor meget de to piger kendte til hinanden. Tiden hvor han begyndte at hænge ud med Dym udenfor kollegiet faldt dog også mere eller mindre sammen med den tid tid hvor han var begyndt at tale mere med Selda, så for ham blev minder om dem bundet til samme periode i hans liv; og alligevel var han i tvivl.
|
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Feb 25, 2016 15:33:24 GMT
Griselda skar ansigt. Hun var absolut ikke tilfreds med at skulle rende rundt i en skæddersyet sæk. Men nu da hun ikke var hjemme, så var det jo vigtigt at vise sig som en dame. Som alle i Hogsmeade ikke godt vidste at Griselda MacFusty ikke særlig ofte gik i kjoler, og faktisk helst var fri for det. Hun sukkede lettere opgivende og rullede med øjnene, hun slog ud efter Devyn. "Det er ikke morsomt" sagde hun arrigt og skulede til ham. Hun krummede læberne sammen. "Tænk bare hvis du skulle rende rundt i kjoler." sagde hun og og prikkede ham lidt i siden. Det ville han med sikkerhed ikke syntes særlig meget om. Og det var da slet ikke noget man havde på når man som hende gerne ville være dragetæmmer. Generelt var kjoler i vejen.
Hun kiggede lidt forundrene på ham. "Muldoon?" spurgte hun for at forsikre sig om at det var den samme de talte om. Hun trak løst på sine skuldre. "Det er en friweekend, og jeg skal sikkert med for at holde øje med Isa" sagde hun og kiggede lidt på ham. Et svagt smil trak i den ene side af mundvigen. "Hvorfor?" kom det så hurtigt fra hende. Hun mærkede et sus i maven over hans undren. Mon han havde i sinde at spørger om de skulle følges ad? Griselda var ikke meget for idéen med en herre at følges med, men hvis det var Devyn kunne det vel gå an. |
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 25, 2016 18:40:18 GMT
Devyn smilede en smule da han blev slået ud efter og måtte holde sig for ikke at le over hendes arrigskab. Ved hendes prikken så han blot på hende mens smilet blev hængende. Hun havde sikkert ret. På den anden side var han næppe ligeså fysisk aktiv som hende og ville nok ikke blive invalideret af en kjole i samme grad.
Han nikkede til hendes opklarende spørgsmål og lyttede dernæst interesseret til hendes svar. Da hun spurgte hvorfor tog han en større indånding for at svare. "Det kunne være godt at se dig der," svarede han ærligt.
|
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Feb 25, 2016 19:15:44 GMT
Griselda kunne ikke lade være med at skule til ham, men hun kunne ikke lade være med at smile til ham. Hun havde helt opgivet at arbejde med det stof i kurven, hvor den pap rulle det var viklet rundt om stak ud i den ene side, så kurven hang skævt i hendes arm. Hun trak irriteret op i kjolen for at ryste den, da den var begyndt at klumpe sammen i den ene side, grundet at den var en anelse våd. "Jeg fatter ikke hvordan man kan gå i dem, og denne her er endda simpel" sagde hun små irriteret.
Øjnene blev knebet sammen da hun kiggede lidt på ham. Hun nikkede langsomt til hans ord. Det var vel et okay svar. Hun var dog enig med ham. "Det kunne det" sagde hun stille og rettede hurtigt blikket væk fra ham, og lige frem for sig. "At se dig også.." hun færdiggjorde sin sætning og kunne svagt mærke varmen stige hende til hovedet og danne røde pletter på hendes alabaster kinder. |
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 25, 2016 20:14:01 GMT
"Du ser da ellers ud til at klare det meget fint," fik Devyn imidlertid svaret drillende til hendes kommentar om sin kjole. Egentlig syntes han nu at hun bar den meget pænt, men han kunne heller ikke klage over at hun var i bukser. Andres beklædning var ærlig talt ikke rigtig noget han gik så meget op.
Han holdt øje med hendes respons på hans senere svar og bemærkede også hendes rødmen. Af almindelig høflighed kommenterede han det ikke, i stedet hyggede han sig over den bedårende reaktion i sit sinds stilhed. Det stoppede ham dog i midlertid ikke i at fortsætte. "Vi kunne også følges. Hvis ikke det er til besvær."
|
|
