Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Som varmen fra elskoven forlod hans krop, begyndte kulden langsomt at bide i sveden der stadig dækkede hans krop i et glinsende lag. Den store varulv rynkede utilfreds på næsen, og overvejede et kort øjeblik at rulle sig sammen i tæpperne og få en smule søvn, mens maden blev færdig. I stedet tog han sig dog alligevel sammen, og kom på benene før han med en bister mine fik tøj på kroppen igen. Ikke fordi han var blufærdig, men mest af alt for kuldens skyld. Sulten rumlede i hans mave, og med et sultent grin sparkede han let til betahunnen i hendes tæpper. Han var nærmest sikker på at hun ikke sov, og dog var ordren i hans stemme alligevel tydelig. "Så er det op prinsesse." Det sidste ord var tydeligvis en hentydning til hendes tideligere stand, en offentlig rang som Conrí ikke gav synderligt meget for, og alligevel ofte yndede at bruge når han drillede pigebarnet. Der var ikke særlig meget at være prinsesse over i træskuret, og der var ingen tjenestefolk eller alfevæsner til at hjælpe hende, så hun måtte selv komme op og rubbe neglende.
Post by Letica Portier on Feb 19, 2016 13:04:32 GMT
Man måtte ligge øre til meget, når man boede så mange på så lidt plads. Letica var ikke sart, hun var ærligtalt ligeglad. Con havde allerede vækket hende, da han var vent tilbage fra sin jagt og selv hvis han ikke havde, så var hun nok vågnet af Morris skrig. Der kunne ikke være nogen i hytten, der ikke var vågne efter det. Alligevel føltes de varme tæpper, som hun havde pakket sig ind i i det hjørne nær døren, hun havde erklæret hendes, stadig som et bedre alternativ end den kolde luft i rummet. Derfor slog hun også bare slapt ud efter Cons ben, da han havde sparket til hende. Prinsesse hentydningen var overbrugt efterhånden, men kunne stadig gøre hende arrig. Hun var ikke i nærheden af at være en prinsesse og det vidste ingen bedre end medlemmerne af den her flok.
Smidigt rejste hun sig dog fra sin plads på gulvet og strakte sig. Hendes krop klagede ikke længere over det hårde underlag og hun var hurtig til at give Con et puf tilbage for sit spark. " Du behøver ikke pakke dig ind for min skyld " bemærkede hun med et flabet smil, før hun smuttede forbi ham og gik hen for at gøre de ting, Morri havde kommanderet hende til.
Post by Morrigan Rolfe on Feb 19, 2016 21:13:37 GMT
Morrigan var, på trods af brok over splinter i ballerne, trukket i tøjet og havde hevet den ene kanin til sig. "Du har ikke tid til at glo efter Con, prinsesse. Jeg er sulten. Hent det vi stjal fra kroen i går. Vi steger det hele i fedtet."
Det var ikke ligefrem nogen kongelige måltider de fik i hytten, men Morri havde været vandt til væsentligt være. De levede fra hånden til munden og her var der i det mindste mulighed for ild og en gryde af lave maden i.
Post by Conrí Singleir on Feb 19, 2016 23:05:40 GMT
Conrí var ikke en humorforladt mand, og slet ikke når han havde fået hvad han ville, og derfor var i godt humør. Han lod derfor også den yngre varulv slippe for sit puf med en advarende knurren, som en tydelig besked om at hun ikke skulle blive for kæphøj. "Du lokker det ikke ligefrem af mig, med den indstilling." Han levede stadig i en naiv tro om at han var guds gave til kvindfolket, og det ville derfor heller aldrig blive en straf at få lov til at ligge med ham. "Kom i stedet i sving.. Jeg er sulten." Det var ikke fordi at rollefordelingen var særlig klar, i flokken. Conrí kunne også godt snitte et kålhoved, og stege et stykke kød, men nu havde han skaffet byttet, så måtte det være deres opgave at tilberede det, mens han i stedet gik over til ildstedet og begyndte at flække noget af det brænde der havde ligget til tørre natten over.
Post by Letica Portier on Feb 20, 2016 21:48:29 GMT
Con fik bare et selvtilfreds smil sendt i sin retning, før Letica satte kursen hen efter posen med resterne af byttet fra kroen. Hun havde lagt med Con og selvom det da også havde sin underholdningsværdi, så var det ikke noget, hun lagde mere i. Det var en sport. En måde at holde varmen på eller afreagere. To ting der vejede nogenlunde ens hos Letica. Hun tog posen med over til Morri og dumpede den ned på jorden, inden hun satte sig og trak den anden kanin til sig. Med en af sine utallige knive gik hun i gang med at pelse kræet. Den var stadig varm, så Con og Morri måtte ikke have været i gang lige så længe, som det havde føltes.
Post by Morrigan Rolfe on Feb 20, 2016 22:04:56 GMT
Morrigan var ikke ligefrem nogen husmor. Så langt fra. Men de skulle spise og både hun og Letica havde lige sovet. Det var kun retfærdigt, at de stod for at tilberede det måltid man nu kunne få ud af det hele. Hun smed hunulven den anden kanin og gav sig selv til at hakke grøntsager direkte på bordet og smide dem i gryden, der stod på gulvet.
Husmødre var sikkert gode til den slags besværgelser, der skulle til for at tilberede måltider med magi. Det samme gjaldt ikke hende. Hun gjorde det hele manuelt og rullede lidt med nakken imens med en dæmpet lyd. Det blødte ikke, men hun var temmelig øm efter omgangen med Conrí. Et skævt smil hvilede dog samtidig på hendes læber. Øm på en god måde, primært.
Post by Conrí Singleir on Feb 21, 2016 23:56:00 GMT
Conrí fik hurtigt flækket et par stykker brænde, som gløderne i det åbne ildsted grådigt tog i mod, og med et par kraftige pust fra den store varulvs lunger, blussede der igen et bål der kunne laves mad over. Godt tilfreds med sit bidrag, vendte Conrí i stedet sin opmærksomhed imod de to kvinder. Som de to kvinder var i gang med at ordne råvarerne, kunne Conrí ikke dy sig for at stille sig om bag dem, med en hånd støttende på Leticas hoved, hvor han uglede en smule op i hendes hår, før han greb en smule ublidt om Morrigans kæbeparti, og trak hendes hoved en smule tilbage, så han i et øjeblik kunne indånde hendes duft. "Vi bliver nødt til snart at plyndre noget ordenligt." Han slap alfahunnens kæbe, og trådte i stedet hen foran de to andre, uden at tænke på at hans kommentar omkring deres sølle udbytte fra kroen kunne være sårende. "Vi overlever ikke vinteren på skravlede kaniner" Han havde ganske vidst klaret sig på langt mindre, men flokken var flere end ham, og hvis han ikke kunne sørge for at alle gik mætte i seng var han ikke en særlig dygtig leder.
Post by Letica Portier on Feb 22, 2016 19:20:32 GMT
Letica flåede skindet af kaninerne én af gangen. Der var trods alt en eller anden form for afreagering ved at flå huden af døde ting. Man kunne jo altid lade som om, at det var noget levende og sjovere end tynde kaniner. Cons tunge hånd på hendes hoved og den efterfølgende uglen fik hende til at himle med øjnene, udnyttende, at han ikke kunne se det, fordi han stod bag ved. Hun vred det sidste skind af den anden kanin, netop som Con flyttede sig over til den modsatte side af bordet. Hun fandt ikke kommentaren om byttet sårende. Det var et problem og ud fra den sølle stand de to kaniner var i, ville de knap kunne blive mætte i dag. Hun havde dog en glimrende løsning på det problem. En løsning der sjældent faldt i god jord, når hun bragte den op. "Vi kunne jo plyndre et af de adelige palæer" bemærkede hun med blikket rettet på kaninen fremfor Con. Selvfølgelig var risikoen stor, som hun altid fik at vide, men gevinsten var også det højere. Desuden kunne Letica så også lige få indfriet sit behov for at være en tårn i øjet på de fine adelige magikere, som hun havde så meget imod.
Post by Morrigan Rolfe on Feb 23, 2016 16:28:32 GMT
Morrigans arbejde standsede, da Conrí greb fat i hendes hage. Et øjeblik holdt hun vejret, før hun drejede hovedet brat, så snart han slap hende. Hendes skuldre røg lidt op og brynene trak sig sammen, men hun sagde intet, kuet en anelse over den ublide behandling og påmindelsen, der lå i den.
Kommentaren fra Letica fik dog alligevel et instinktivt fnys ud af hende. ”Brilliant idé. Og når de hænger dig op i et bur over indgangen til deres borg, så skal vi nok komme og vinke.” Hun fyldte lungerne med luft og hakkede groft videre, uden en lang talepause, som nogen kunne bryde ind i. ”Lad os røve mugglerlandsbyen i nærheden og rejse videre bagefter. Vi har efterhånden set alt hvad de har af forsvarsværker og det er ikke imponerende. Slet ikke overfor magi.”
Post by Conrí Singleir on Feb 24, 2016 10:35:48 GMT
Conrís bryn rynkede sig en smule, som han betragtede de to arbejdende kvinder. Han kendte dele af Leticas baggrund, samt hendes behov for at yde denne retfærdighed, og dog strammede hans mine sig til, da Morrigan straks slog hendes ide ned. Selv havde han ikke nogle stærke hævnmotvier. Han nød at røve rige folk, da de oftest havde flest penge, og alligevel havde der altid været et gran af ære i ham, der ikke brød sig om at tage fra dem er havde lidt i forvejen. Den store varulv følte sig fanget af sit eget sparsomme æreskodeks, hvilket til at starte med kom til udtryk i et utilfreds grynt. Hans vigtigste opgave var at fremstå usympatisk som en stærk leder. Hvis han holdt hånden over landsbyboerne fordi det var synd for dem, ville han fremstå som svag, og begyndte han først at vise svaghed, var det kun et spørgsmål om tid før han ikke var deres leder mere. "Ti!" Han løftede advarende hånden, inden de to kvinder ville begynde at mundhugges om hvad der ville være det bedste mål, han havde brug for at overveje det ordentligt. "Vi bliver her vinteren over. Skoven er stor nok til at vi kan løbe frit under månen, og det er det bedste tag vi har haft over hovedet længe." Så langt så godt. Det udelukkede at røve hele landsbyen, og aldrig se sig tilbage. "Er der andre, bedre forslag?" Han løftede et øjenbryn, og udtrykte samtidig at han ikke var direkte tilhænger af nogen af deres planer.
Post by Letica Portier on Mar 2, 2016 22:28:00 GMT
Letica havde gerne fortalt Morrigan, hvorfor hendes ide var mindst lige så dårlig, men Conrí kom hende i forkøbet. Hvor uregerlig hun end måtte have ry for at være, så vidste Letica trods alt bedre end at sige noget, når alfaen så tydeligt havde kaldt til tavshed. Imens han tænkte, bredte hun kanin skindet ud på bordet. Der var da til en glimrende pude. Den tanke var lige så kedelig som udsigten til at skulle bliver i den lille hytte vinteren over. Letica blev restløs efter fem minutter det samme sted. Den her hytte havde allerede skubbet hende til grænsen.
Hun undertrykte et suk og borede knivspidsen ned imod bordpladen. Bedre forslag? "Vi kan sælge Sol til Perlen? Først ind, først ud" var hendes argumentation til det temmelig useriøse forslag. De kunne vel bare finde en anden kedelig landsby, eller som altid lege lommetyve. Kedelige småting, men når de nu ikke ville lytte til hendes idéer.
Post by Morrigan Rolfe on Mar 2, 2016 23:48:55 GMT
Det var ligegyldigt, at pointere, at vinteren næsten var ovre. Det var stadig koldt i marts og Morrigan havde ikke lyst til at mundhugges med Con. Han vandt altid uanset hvor gode argumenter man havde, alene fordi han var alfaen og altid havde ret.
Det var af samme grund, at hun tav, så snart han beordrede det og så irritabelt på Letica ved hendes usympatiske og latterlige svar. Noget ved det ringede dog en smule fornuft. "Vi kunne lave det gamle nummer, hvor en af os spiller skøge og lokker en mand med sig, så de andre kan overfalde ham. Fjolserne tør aldrig sige noget, fordi det kræver, at de indrømmer, at de er horekarle."
Post by Conrí Singleir on Mar 3, 2016 16:48:23 GMT
Leticas forslag fik den store varulv til at puste sig op, og en advarende, nærmest knurrende lyd, der havde sin oprindelse dybt nede fra hans mellemgulv, klingede ud i hytten. Han var kun vagt bekendt med horehuset i London. Han havde aldrig brudt sig om at betale for at blive tilfredsstillet, men det havde slet ikke noget med det at gøre. Letica kunne have foreslået at sælge ham til en gøglertrup, og det ville stadig have fremkaldt den samme reaktion "Der er ingen.. INGEN! i denne flok der bliver solgt eller efterladt." Hans øjne lynede, og havde et nærmest dræbende blik, da de betragtede den kvindelige varulv. Hver en muskel i hans krop dirrede, spændt og klar, hvis hun fortsatte med sine tåbelige forslag. "Hvis du har lyst til at sælge din ynkelige krop for at bidrage til flokken, er døren derovre, ellers råder jeg dig til at holde din kæft med den slags tåbeligheder. Du er klogere end det Letica!" Hans krop formåede at stå skræmmende stille, mens det tog al hans fokus ikke at springe på pigebarnet og give hende en lærestreg. Han havde ikke overskud til at pille Morrigans forslag fra hinanden, det havde virket før, det kunne virke igen. "Vi fuldfører Morrigans plan. Vi har ikke brug for at få flere øjne rettet imod os. Siden hun så gerne vil blive købt og solgt, kan Letica få æren af at være skøgen." Det var tydeligt at det var vedtaget. Det var dumt at argumentere med alphaen når han var i et sådan humør. De stramt knyttede næver signalerede at han langt fra var faldet ned igen.