Dubhán Sheehy
Feb 5, 2016 11:13:29 GMT
Post by Dubhán Sheehy on Feb 5, 2016 11:13:29 GMT
Dubhán Sheehy
KALDENAVN Dubhán, Sheepy.
FØDSELSDATO 04-11-1333
ALDER 26 år.
NATIONALITET Irsk med maorianske rødder.
BLOD Halvblods.
SOCIAL STATUS Sheehy er en borgerlig familie bestående af middelmådige healere, og derfor uden den store indflydelse ud over i den landsby, der altid har været deres hjemsted i Irland. Dubhán har intet med familien at gøre længere og står på nederste trappe af samfundets rangstige.
Udseende
FACECLAIM Pana Hema.
UDSEENDE Dubhán er relativt muskuløs, da han altid har været god til at pådrage sig det fysiske arbejde, der måtte være – det er i det mindste noget, han er rigtig god til. Hans mulighed for at virke stor og intimiderende bliver dog ødelagt af hans ringe højde – godt og vel 178 centimeter – og heller ikke generel hurtighed er noget, han kan prale synderligt af. Groft sagt er Dubhán bare en smule klodset. Det resulterer i, at sår og skrammer ikke er en sjælden ting at spotte rundt omkring på hans krop; her hjælper hans månedlige forvandlinger heller ikke ligefrem. Mere permanent er et mørkt ar at finde på bagsiden af hans venstre skulder, som har sin oprindelse i en forhekselse, der blev kastet af hans egen far, da han prøvede at fortælle om sin ulykke.
Siden skiftet til lycantrop er Dubhán begyndt at kere sig mindre og mindre om sit udseende. Det lange hår er typisk lagt tilbage over hovedet, til tider samlet i en hestehale for at holde det ude af ansigtet, og hans negle er kronisk sorte. Påvirket af fuldmånen transformerer han til en mellemstor ulveskikkelse med blæksort pels.
SÆRLIGE EGENSKABER Varulv.
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE Tyv med koldblodig mord i patologisk varulverus som bibeskæftigelse.
UDDANNELSE Gryffindor, dimittend anno 1351.
TRYLLESTAV Usmidig fyrretræ på 10 tommer med kerne af enhjørningehalehår.
ANDRE EJENDELE -
Karaktertræk
PERSONLIGHED Dubhán er blevet et anderledes menneske, efter han blev bidt af en varulv og selv blev til en. Han prøver så godt som muligt at forlige sig med sit nye liv, men det er svært for ham, og han er tit frustreret og bange, mest af alt for sig selv, fordi han ikke aner, hvad han kan finde på i sin ulveform. Han er ikke decideret dum, men tit og ofte handler han meget frembrusende og uden at tænke sig om. Ikke få gange er han kommet i vanskeligheder på grund af noget, han har sagt eller gjort uden omtanke. Han er ikke god til at læse andre mennesker, hvilket bevirker en manglende situationsfornemmelse i mange henseender. Man kan være sikker på, at han nok skal sige noget stødende eller grænseoverskridende eller komme til at afsløre en hemmelighed.
Med alt dette sagt er det vigtigt at fastslå, at han (for det meste) handler i god tro, og virkelig ikke mener noget ondt i sine handlinger eller ord. I virkeligheden prøver han bare at passe ind og få sig nogle venner. At hans person på mange områder er svær at holde af, er bare en skam.
Dubhán kan være meget let at manipulere, hvis man kender ham lidt. Han er godtroende og en kende naiv, og desuden meget konfliktsky – om end han er blevet noget mere snerrende og aggressiv siden sin forvandling. Han reagerer kraftigt på dem, der udviser venlighed over for ham, fordi han ikke har oplevet at have så mange venner nogensinde.
MAGISKE TRÆK Dubhán har aldrig lært at fremmane en patronus, og vil nok heller aldrig lykkes i det. Hans dybeste ønske er at se sig selv normal igen og omringet af venner, der synes om ham og respekterer ham. En enkelt gang har han været i nærheden af en dementor, og han genoplevede det frygtelige minde, hvor hans tænder sank ned i halsen på en uskyldig muggler – han har stadig mareridt om det, og genhører særligt hendes øresønderrivende skrig, der druknede boblende ud, da blod gennemstrømmede hendes luftrør.
Baggrund
FAMILIE
Akan Sheehy, 49, irsk mugglerfødt. Healer.
• Mildred Sheehy, 43, new zealandsk halvblods. Healer
BOPÆL Landevejen og den første, den bedste forladte lade eller høstak, der kan tilbyde lidt ly for natten.
HUSALF -
HISTORIE Millstreet var ikke et skidt sted at vokse op for Dubhán, der som enebarn af en mere eller mindre velanset healer og hans hustru fik en tilpas mængde med kærlighed at gro sig stor og stærk på. På sit ellevte år lød dommen på Gryffindor – et sted, han aldrig rigtig følte sig hjemme til trods for store anstrengelser for at skabe sig venner. Ikke desto mindre lykkedes det ham at klare sig igennem de syv års uddannelse med tilforladelige resultater, og i manglen på bedre beskæftigelsesmuligheder flyttede han hjem til Millstreet efter sin dimission, så han kunne stå i lære hos sin far. Med sine klodsede og kort-for-hovedet tendenser lå det ikke i kortene, at han skulle blive en god healer, men han havde noget at bruge sin tid på.
Knap 8 år skulle gå, før Dubháns liv blev vendt helt og aldeles på hovedet. Han husker ikke meget af selve natten, hvor det skete, men fra tid til anden hjemsøges han af drømme, i hvilke han befinder sig i en skov i nærheden af sit hjem, hans ærinde uklart - om end han har ræsonneret sig frem til, at han måtte have været på udkig efter marehalm. Frygt drukner hans logik, da lyden af fodskrift og dyrisk snerren høres omkring ham, og det sidste, han erindrer, er følelsen af tænder, der synker dybt ned i hans lårmuskel og efterlader ætsende spor.
I godt og vel et år flakkede Dubhán rundt uden mål i livet andet end at overleve og holde sig fra andre mennesker. For hver gang han vågnede indsmurt i blod uden at ane, om det var fra et dyr eller et menneske, blev han mere og mere bange for sig selv og det monster, han var forvandlet til. Nogle dage efter sin forvandling havde han prøvet at opsøge sin familie, han ellers havde lagt en distance til af frygt for, hvordan de ville reagere. Det bredde ar, der løber over bagsiden af hans ene skulder, er en konstant påmindelse om netop den reaktion, han frygtede allermest i verden.
Det var intet mindre end et tilfælde, at han stødte på Conrí og resten af flokken, og blev optaget i den. Han var mere end lykkelig for at finde ligesindede, han ikke behøvede at frygte at dræbe.
Andet
CBOX-NAVN Bumle.
ALDER 21 år.
KONTAKT Felix Shacklebolt