|
Post by Dimas San Nicolas on Sept 24, 2017 16:38:26 GMT
Dimas knagede lidt på flere måder, da han satte sig på sengen og nænsomt strakte sine ømme ben lidt. Han lukkede øjnene et øjeblik, indtil Timur satte sig og åbnede dem kun langsomt igen. En lille grimasse gled over hans ansigt, men han indså at han nok ikke kunne undgå samtalen for altid.
"Det er lidt pinligt," konstaterede han. "Men det var et forbandet dørhåndtag. En forbandelse kastet af en paranoid troldmand for at holde andre ude..." mumlede han. En hånd gled op og kløede i krøllerne. "Lad os bare sige, at den fungerede."
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Sept 24, 2017 21:07:40 GMT
Tims bryn røg lidt op, før han endte med at trække svagt på smilebåndet. Han glattede det dog hurtigt ud igen og løftede forsigtigt Dimas' hånd for at plante et kys på den.
"Du ser drabelig ud," konstaterede han, som han så ind i de mørke øjne og sænkede hænderne igen. "Næsten helt farlig," brummede han videre, før tænderne tyggede lidt ned i underlæben, imens han så eftertænksom ud.
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Sept 25, 2017 20:48:49 GMT
En lavmælt, lettere tør latter gled ud mellem Dimas læber - noget han halvt fortrød, med den måde hans mørbankede krop reagerede på det. Blikket, der vendte sig mod russeren, spillede lidt.
"Jeg er meget farlig. Vidste du ikke det?"
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Sept 25, 2017 20:58:42 GMT
Timur smilede, men den intense glød i hans blik svandt ikke ind og han strøg langsommeligt sin tommelfinger over valencianerens med en kriblen i mellemgulvet.
"Nej," bemærkede han dæmpet, med smilet endnu i stemmen. "Du er ikke farlig for mig. Men der er noget over det. Noget, der gør det frygtelig svært at passe på din mørbankede krop og ikke bare skubbe dig direkte ned på sengen og vise sig hvor meget jeg har savnet dig..."
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Sept 26, 2017 16:53:46 GMT
Dimas blev uundgåeligt lidt varm i kinderne over Timurs ord, skønt han ikke ligefrem var så uskyldig som det ellers fik ham til at se ud. Heldigvis ændrede et lille, smørret smil på sagen.
"Tror du det ville være fornuftigt hér?" spurgte han lavmælt og sank en enkelt gang, ubevidst om at han flyttede lidt på sig.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Sept 26, 2017 21:11:23 GMT
Tims næsefløje udvidede sig svagt over synet af Dimas, der sad og rykkede på sig på sengen, imens han smilede smørret. Han selv fugtede læberne, før han lænede sig en anelse ind imod krøltoppen.
"Mere fornuftigt end ude på gaden," konstaterede han konspiratorisk. "Og desuden har jeg en slå til døren. Og en Mester, der allerede sover tungt." Han listede sig diskret til, at lade den ene hånd finde Dimas' lår og strøg fingrene i et let kærtegn over det, imens hans ansigtsudtryk var nærmest angelisk. "Men jeg vil ikke gøre dig ondt..."
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Oct 5, 2017 19:19:20 GMT
Det var virkelig ikke med vilje, at Dimas blev ved med at rykke på sig, men det var så længe siden han sidst havde haft den form for fysisk kontakt og det gjorde ikke småting ved ham. Han klarede halsen lidt og sank, som blikket fæstnede sig på Timur.
"Det tror jeg ikke du kunne lige nu," konstaterede han, list hæst. "I hvert fald ikke mere end af længsel..."
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Oct 6, 2017 5:43:43 GMT
Det var lidt for meget for Timur. Smilet, måden Dimas sank på så hans adamsæble rykkede på sig, følelsen af hans lår under den velvoksne hånd, men værst af alt svaret, der røg over de bløde læber.
Russeren udstødte en lille, frustreret lyd, før han lænede sig frem og kyssede sin højtelskede krøltop med den passion han havde forsøgt at få ned på skrift, bare for at lette lidt på frustrationen. Det havde ikke hjulpet, men det gjorde kysset til gengæld mærkbart. Det var ellers ikke voldsomt, selvom det fik hans hjerte til at banke hastigt. Tværtimod var han både blid i sit kærtegn af Dimas fingre og indtil han bed forsigtigt om valencianerens underlæbe var kysset også nærmest forsigtigt. De havde ikke set hinanden så længe og der var mere end en måde at lære hinanden at kende på igen.
Hånden på Dimas' lår var gledet op i hans nakke, da Tim længe efter trak sig lidt væk og betragtede sin kæreste med store pupiller og et forgabt udtryk i ansigtet. "Du må ikke sige den slags," bemærkede han lavmælt. "Jeg vil ikke gøre dig ondt. Men jeg har så meget lyst til dig..."
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Oct 12, 2017 9:20:12 GMT
Hele verden standsede, da Timur kyssede ham. Måneders længsel eksploderede i en sensation af følelser og det var uden nogen særlig bevidsthed, at hans egne fingre krøllede sig om russerens nakke og holdt ham tæt indtil det - alt for tidligt - var ovre. Da deres læber skiltes, var hans åndedræt tungt og mørket i øjnene var dybere end ellers.
En åndeløs lyd undslap ham, før et skævt, næsten drenget smil dukkede op. "Hvorfor må jeg ikke det? Hvis det får dig til at reagere sådan..."
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Oct 12, 2017 20:17:05 GMT
Det var slet, slet ikke retfærdigt. Timurs pupiller udvidede sig svagt, men synligt, som Dimas svarede ham med et alt for charmerende smil på læberne. Det fik russerens mellemgulv til at tumle rundt som en kattekilling med et garnnøgle. Han fugtede sine egne læber og tog en dyb indånding.
"Du er selv ude om det," brummede han lavt, før han kyssede krøltoppen igen og denne gang ikke ventede længe, før han fumlede med hans tøj i et klart forsøg på at få det af.
|
|