Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Zaray Shafiq on Sept 14, 2017 18:16:11 GMT
Til Fabian Flitwick , Fabians værksted d. 14 september, 1361.
De slanke ben gled hen over gulvet inden den mørkhårede heks med et tungt støn fik smidt sig i pudebunken foran sit spejl. Kun for ved synet af det vilde morgenhår at udbryde et hyl, der kunne minde om en hund som var sparket til. ”Himmel og skræk!” Koordineret og hurtigt kørte hun børsten igennem sit hår indtil det lå tæmmet som en velfodret hankat, øjnene blev omkranset af kajal, huden blev gennemfugtet af en balsam og parfumeret. Med lette vink af hendes hænder fløj kjole, silkesjal og smykker igennem luften og dirigeredes hen over hendes krop indtil hun var fuldt påklædt og bekræftende så mod sit spejlbillede igen. ”Åh! Perfektion er ikke let. Nogle gange bliver det for meget… Selv for mig! Men det er en rolle jeg MÅ bære. For menneskehedens skyld! Og hvordan kunne jeg dog skuffe mit trofaste følge? De elsker mig!” På trods af sin alder lignede den arabiske kvinde ikke en ældre af slagsen, men alligevel følte hun sig aldrig helt fuldendt uden sin lille hemmelighed. Men hvor var den?
Zaray kastede og dykkede under de mange pudder med tiltagende aggressivitet. Indtil hun stødte på en ganske lille æske. Diskret placeret under en flise i gulvet. Op af æsken fiskede hun en flaske med regnbuefarvet indhold kun for at tømme det ud på sin tunge. Hun smaskede et par gange, dunkede på bunden af flasken. Men der så ud til kun at være dråber tilbage. Rædslen var ikke trykket i hendes ansigt, før det gik op for hende at skønhedseliksiren var tom, og pludselig så hun slet ikke så tilfreds ud længere. Det ellers stille hus rungede da af Zarays skrig, og kort efter hørtes døren smække og et af de utallige spejle faldt til jorden og smadrede.
(…)
Et par timer efter ankom den samme forstyrrelse som trådt ud af blå luft med et par dansetrin, til Godricdalen. Der blev ikke banket på døren til Fabian Flitwicks værksted. Den blev snarere sparket op og smækket hårdt i. Så lod Zaray sit slør falde til sine skuldre, så man kunne se hendes ansigt og rystede det lange hår ud over sine skuldre.
Post by Fabian Flitwick on Sept 14, 2017 18:26:11 GMT
Fabian havde netop sendt Iseabail ud for at plukke ingredienser i den lille urtehave bagved huset, da døren smækkede larmende op, som om en anden storm var ankommet. Han løftede blikket og så ud fra værkstedet til den lille gang, for en skikkelse rystede sit hår. Hånden lagde sig over tryllestaven og han løftede den, for at vifte den diskret og lade døren falde ordentligt i bag furien derude.
Post by Zaray Shafiq on Sept 14, 2017 18:53:48 GMT
Zaray tog en dyb indånding. For et øjeblik ignorerede hun helt den herrestemme hun kunne høre. ”Åh! Jeg er i sikkerhed nu! Og dog….” Med et hævet øjenbryn så hun sig over skulderen mod døren. ”Og ingen. Har forfulgt mig her til, ja? – Nej”. … ”BRILLIANT!” Hurtigt og målrettet begyndte Zaray at træde hen imod det ansigt hun kunne se titte ud fra værkstedet. Hun stoppede først da hun nåede det bord hvor eliksirmesteren stod, som hun så skubbede sig op at sidde på. Et par flasker væltede i processen, dog havde de låg på. ”Du må være Mr. Hvad-var-dit-navn? Flitwook! Ja? Jeg har hørt ad yderst pålidelige kilder at du er en af de bedste eliksirmestre i miles omkreds! Er dette sandt?” Zarays blik gled fra at have studeret sine negle til manden på den anden side af bordet. Langsomt lænede hun sig nærmere indtil hendes ansigt ikke var særligt langt fra hans.
Post by Fabian Flitwick on Sept 14, 2017 19:05:50 GMT
Fabian var nogenlunde overbevist om, at det var en galning, der havde betrådt hans værksted, men det skulle såmænd ikke være første gang og han forholdt sig helt roligt, men med et let greb om den trofaste tryllestav. Da kvinden lænede sig ind imod ham, rykkede han blot langsomt bagud, uden at slippe hende med blikket og uden at slippe sin skepsis.
"Utvivlsomt, Madam," konstaterede han, til hendes halvt usammenhængende plapren. "Men jeg tror det du virkelig har brug for er at finde andre steder. Så hvis du venligst vil fjerne dit bagparti fra mit bord og rydde op efter dig selv ..."
Post by Zaray Shafiq on Sept 14, 2017 19:28:09 GMT
”Hmm?” Zaray så forvirret ned mod bordet og opdagede der først at hun havde væltet diverse sager fra det. Hun havde dog tydeligt ikke travlt med at komme væk, så hun rejste sig langsomt fra bordet og dirigerede flaskerne op at stå igen med et par svingende håndbevægelser, så de pænt satte sig på plads. ”Nejnej. Jeg har været alle andre steder. Jeg har været vidt omkring ser du. Jeg er en meget berejst kvinde. Og jeg skal have dig til at lave noget for mig, Mr. Flitwook. Men selvfølgelig-”. Hun sukkede teatralsk og holdt håndryggen imod sin pande. ”Måske er udfordringen for stor for dig. Jeg burde have vidst det. Jeg overvurderede dig. Hvor sørgeligt. Den store Fabian Flitwook – en løgn. En bedrager og stærkt opreklameret”.
Langsomt begyndte heksen at spankulere lidt rundt i lokalet, dog noget mere forsigtig med de mange mærkværdige projekter der så ud til at have spredt sig fra bordet og ud over gulvet. Hendes hofter svingede let fra side til side. ”Hvis du ikke står opgaven bi… Så må jeg jo finde et andet sted, der kan hjælpe mig. Nogen… bedre. End dig?” Man kunne ikke se det, da hun havde ryggen til ham, men de mørkmalede læber lyste op i et let djævelsk smil.
Post by Fabian Flitwick on Sept 14, 2017 19:42:35 GMT
Uden den fjerneste anelse om hvem hun var, løftede Fabian blot et enkelt, jævnt uimponeret øjenbryn og betragtede kvinden. Han rejste sig langsomt op og tog en enkelt, dyb indånding.
"Held og lykke, Madam," bød han, imens han var en hel del på vagt overfor sine mere kostbare sager, som hun vadede rundt i hans værksted.
Post by Zaray Shafiq on Sept 14, 2017 20:01:17 GMT
Zarays smil visnede hurtigt hen til en anstrengt, lige streg imellem hendes læber. Det havde ikke den ønskede effekt at udfordre hans stolthed. Fabian Flitwick var tydeligt ikke en mand man bare sådan lige manipulerede rundt med. Og det irriterede hende yderst meget. Og dog. Forfriskende at havde med et individ af intellekt at gøre. På samme vis som Fabian sukkede Zaray så tungt og vendte sig hurtigt imod ham, så tøjets silkelag fløj omkring hende. Der tegnede sig en begyndende migræne. Hun nev sig i næseryggen. ”Fint. Lyt. Lyt nu her. Tro mig, Fnullermus, hvis jeg havde mulighed for at lave andet, ville jeg gøre det. Jeg er kommet langvejs fra for at finde dig. Forstår du?”
Zaray begyndte at gå langsomt imod Fabian igen med hænderne viftende omkring i kraftige fagter. ”Jeg KAN ikke opsøge andre eliksirmestre. For ingen må vide at jeg er her… Fnullermus”. Hun stoppede henne ved bordet igen, som hun med et noget træt udtryk lænede sig en anelse op af, støttende til sin arm. ”Jeg kunne også lave eliksiren selv. MEN. Jeg er ikke stærk i det. Det vil ikke være så potent som jeg vil have det. Og jeg kuuunne få min familie til det. Selvfølgelig, vi Shafiqs er nogle af de bedste inde for faget. Og så ville det kunne farve mit allerede brogede omdømme yderligere. Jeg har brug for mine hemmeligheder. Forstår du nu. Fnullermus?”
Post by Fabian Flitwick on Sept 14, 2017 21:04:19 GMT
Det enlige, slanke øjenbryn forblev hævet hele vejen igennem talen. Tydeligvis var den temmelig intense kvinde af den opfattelse, at han gav pokker i hvad hun havde brug for. Navnet fik begge bryn til at trække sig mærkbart sammen, men hun lignede ingen Shafiq han kendte.
"Jeg forstår, at du er ubehøvlet, at du er trængt ind på privat ejendom og at du mener, at det skulle få mig til at gøre dig skyggen af en tjeneste," konstaterede han tørt, før han rankede sig i sin fulde - endnu ganske imponerende - højde og nedstirrede hende deroppe fra. "Jeg forsikrer dig, at det ikke er tilfældet. Så. Hvis du ellers er færdig med at skræppe, så er døren dér." Han pegede med den hånd, der holdt tryllestaven, men slap hende ikke med blikket.
Post by Zaray Shafiq on Sept 14, 2017 21:40:34 GMT
I første omgang blev Zarays øjne mærkbart store, som eliksirmesteren hævede sig noget truende over hende. Og hun krympede sig en anelse med skuldrene trukket længere op som for at skjule sig. Diskret strakte hun hånden en anelse frem, hvis han skulle prøve på at gå til angreb med sin stav. Dog fik piben efterfølgende en lidt anden lyd. Og Zarays forskrækkede ansigtstræk gik til glimt i øjet og et par sekunders bid i sin underlæbe, mens hun holdt øjenkontakten med den høje herre foran sig. Gåsehud sprang frem langs hendes nakke og ryg. Nu kunne hun se ham i fuld figur. ”Hvorfor skal det her være så besværligt?” kommenterede hun opgivende. Zaray kørte forlegent hånden igennem sit hår. ”Jeg beklager, hvis jeg er kommet til at fornærme dig. Det er nyt for mig. Skikkene i dette land. Alt er så anderledes fra hjem. Der er mange ting jeg ikke forstår her. Jeg kom her med mine bedste intentioner. Så jeg tænkte… Om vi kunne prøve igen?”
Hun rakte sin hånd frem i hilsen imod herren foran sig med et skævt smil. ”Mit navn er Zaray Shafiq. Jeg er hovedansvarlig for størstedelen af handlen i familien. Eliksirer er ikke min ting. Jeg skaffer blot ingredienserne til dem, mens det er hos folk som dig hvor den rigtige magi sker. Jeg har nogle forretningsaftaler her i landet, så jeg har slået mig ned nær et af hovedkvartererne i London. Vi er mange, og vi kan derfor nemt fremskaffe ting. Sjældne ting til dine eliksirer som du ikke bare finder ude i skoven, Mr. Flitwook. Og jeg er sikker på at vi kan slå en aftale an. Jeg kan anskaffe dig hvad som helst dit hjerte begærer”.
Med en dristig hånd tillod heksen sig række op og glide sine negle let kradsende langs Flitwicks brystkasse. ”Hvad som helst” hviskede hun. Næsten spindende.
Post by Fabian Flitwick on Sept 15, 2017 9:11:15 GMT
Hun talte meget, havde han forlængst observeret. Hun talte meget og hun bevægede sig hurtigt. Dog ikke nær så hurtigt, at han ikke havde taget et skridt væk fra hende igen, da hun rakte ud efter hans hånd, som hun ikke fik. Måske var hun en Shafiq, måske var hun en gemen tyveknægt. Det var ikke så let at sige. Uanset hvad, holdt han sin afstand og betragtede hende uimponeret.
"Jeg ved ikke hvilket sted du kommer fra, hvor skikkene byder en, at bryde ind i fremmede menneskers værksteder, gøre grin med dem og behandle stedet som sit eget hjem, Madam Shafiq, men her er det ikke en måde man indsmigrer sig på." Fabian forblev på afstand og tryllestaven lå stadig trygt i hans hånd, klar til kamp. Hvor hendes var, skulle han ikke kunne sige. Det gjorde ham svagt urolig.
"Jeg kender udmærket din familie og deres kontakter. Hvem af dem har fortalt dig om mig?"
Post by Zaray Shafiq on Sept 15, 2017 18:08:13 GMT
”Nååå?” Der kom et kattevenligt smil over Zarays læber. ”Så det gør du?”
Med langsomme skridt begyndte hun at eliminere den afstand som Fabian Flitwick havde etableret imellem dem, så snart han orkede at skabe distance. Hun begyndte roligt og overvejende at cirkulere rundt om ham, lidt som en haj i vand. ”Jeg rækker dig en gylden hånd, min fine ven. Det ville være tåbeligt ikke at tage den. Det er HVIS. Du vel at mærke kender til os. … Spørgsmålet er bare – hvor meget du rent faktisk ved? Du ville vide hvilke konsekvenser det kan have at afslå et tilbud fra en af os”.
Hun forsøgte igen at strejfe Fabian. Denne gang blot en berøring af hans ryg. ”Eller hvad der sker når man stamper os. Det er som at ødelægge et myrebo. Vi har net alle steder. OG. Jeg kommer her som en ven, Flitwook. Men vigtigst af alt. Du ville kende – Miiiig~”. Zaray bøjede sig frem og samlede en tilfældig glasflaske op fra gulvet, som hendes negle begyndte at klikke på. Skulle man ikke vide bedre, så hun ud til at more sig. ”Jeg kontaktede en Borgin. Borgin, Goronwy. Man må jo bruge de midler man har, kære”.
Post by Fabian Flitwick on Sept 15, 2017 21:22:30 GMT
Med et simpelt "accio," fløj flasken ud af hånden på kvinden og Fabian greb den i luften med et hårdt blik
"Borgin er en fremragende leverandør og det samme er dine herboende slægtninge, men jeg har sjældent brug for varer udefra og jeg har slet ikke brug for trusler," konstaterede han tørt.
"Jeg har allerede fortalt dig hvor døren er. Jeg har ikke brug for venner af din slags, Shafiq."
Post by Zaray Shafiq on Sept 15, 2017 22:10:26 GMT
Et lille sæt gik igennem Zaray, som flasken svævede ud af hånden på hende. Hun lagde armene over kors og tog en dyb indånding. ”Hvorfor så kold?” hvislede hun. Brynene sænkedes og hun snævrede sine øjne beregnende sammen. ”Hvem truer? Jeg opsummerer bare hvordan reglerne fungerer for dig”.
Teatralsk dunkede hun hårdt hånden imod sin brystkasse, rullede det hvide bagud i øjnene ved hans afslag, vaklede et par skridt bagud med en klynken og stødte imod væggen, som hun langsomt begyndte at glide ned af. ”Ooouh! Det gør så ondt på lille mig. Jeg prøver virkelig at være sød her, Flitwook, men du gør det ikke nemt at elske dig. Så fordømmende imod et nødlidende menneske”.
Men hun havde stadig ikke givet op og fiskede en lille læderpose med mønter op af sit bælte. Posen begyndte hun at kaste op og ned i luften, så mønterne klirrede i den. ”Men jeg er sikker på at du ikke er sådan en mand. Jeg kan MÆRKE det. Så nævn din pris, og du skal få hvad der tilfalder dig… Og mere til” tilføjede hun med sukkersød stemme.
Post by Fabian Flitwick on Sept 16, 2017 21:00:02 GMT
Værdighed var et ømt punkt for Fabian og han var vandt til at blive behandlet med en ganske god del respekt. Denne ganske respektløse adfærd mindede ham kun alt for meget om fuldblodsmagikeres typiske selvfede opførsel og - hvis hun var en rigtig Shafiq - så var hun da også netop blandt disse. Han betragtede pengeposen og kvinden med utilsløret foragt og løftede langsomt tryllestaven, for vitterligt at pege den imod hende.
"Ud," kommanderede han, som tryllestaven slog gnister i luften. "Forsvind, dit ubehøvlede lille væsen."
Han nærmede sig og tøvede ikke rigtig, før han vitterligt sendte en gnist af ild efter hende, uden andet mål end at afskrække.
Post by Zaray Shafiq on Sept 17, 2017 19:02:07 GMT
Modsvaret kom hurtigt, som af refleks. Uanset om hans intention var at skade hende, var Zaray ikke en modstander der nemt lod noget komme tæt på sig. Slet ikke emotionelt. Hun gjorde altid hvad der skulle til for at overleve, og for det meste var intimidering nok for hende til at hun kunne få sin vilje. Det havde bare ikke den ønskede effekt i dette sted. Hun var derfor ikke sen til at spærre øjnene op og springe på benene, da den mindre flamme kom imod hende. Med benene let spredte for at fordele balancen på sin vægt, gjorde hun en affejende bevægelse med armene og håndfladerne vendt imod Fabian. Hendes læber hvislede lavt noget der kunne minde om protego, og kort efter ramte flammen det usynlige skjold og gik ud.
Zaray var der imod langt fra gået ud. Den efterlod hende med de hvide tænder i en gnidsel imod hinanden, og hendes blik mørkt. Tydeligt vredt og alligevel et sted lettere... såret? Som om reaktionen overraskede hende ud fra sin ageren.
”HVOR VOVER DU?!” Zarays vejrtrækning var for et øjeblik hurtig, indtil hun fik pakket forargelsen væk med en dyb indånding. Hun begyndte langsomt at bakke imod udgangen uden at tabe Fabian af syne. Stadig med hænderne parat til at reflektere eller kaste en hvilken som helst magi.
”Meget vel… Mærk dig mine ord. Dette er ikke det sidste til at blive sagt i det her spil”. Så transfererede hun sig væk.
