Zaray V. Shafiq
Sept 7, 2017 20:51:37 GMT
Post by Zaray Shafiq on Sept 7, 2017 20:51:37 GMT
Zaray Vitani Shafiq
KALDENAVN Zara af venner. Dog insisterer hun mest på at kaldes frk. Shafiq. Og ve' den der vover at omtale hende som frue.
FØDSELSDATO 10 august 1319.
ALDER 42 år.
NATIONALITET Mogadishu.
BLOD Fuldblod.
SOCIAL STATUS Shafiq er en international, arabisk fuldblodsfamilie, der handler med sjældne urter og specialvarer til brug i eliksirer. De har et stort og veletableret netværk af slægtninge i de fleste steder af verden, og det gør også at de nemt kan fremskaffe alt. Også af mere lyssky midler. Zaray er en af disse slægtninge, og selv om hun er borgerlig som resten af familien gør det hende meget velhavende, for hun har et veletableret netværk og er villig til at løbe den risiko som en sådan tabulagt handel kan indebære.
Som tidligere gift har hun desuden en del værdigenstande fra ægteskabet.
Udseende
FACECLAIM Freida Pinto
UDSEENDE
Zaray var en af dem der stod forrest i køen, da udseende blev delt ud. Og hun er bevidst om det og udstråler tydeligt en selvtillid der langt overstiger rammer af hendes fysiske krop. På trods af sine 42 år ligner hun stadig en i midttyverne, og hun vedligeholder sit ydre på grænsen til narcissisme. Selv om hun ikke har brug for det, tager hun hyppigt skønhedseliksir for lige at give det et ekstra kick.
Fyldigt sort hår, solkysset hud der hinter at hun kommer fra varmere lande og et skarpt falkeblik indrammet af kohl, det vil typisk være de træk man lægger mærke til når man ser Zaray for første gang. Hvis hun altså ikke har sit ansigt delvist gemt væk bag et sjal. Hun bærer det, fordi hun kan godt lide at bære et lag af mystik – og så passer det hende heller ikke at være distraherende i alle situationer. Hun ynder at pryde sig i dyre silker i mange lag, luksuriøse smykker og store armkæder for at vise sin status.
SÆRLIGE EGENSKABER
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE Zaray er en af de helt store forretningsfolk i Shafiq slægten. Fordi hun har opnået så stor en status på trods af sit køn er hun meget opsat på at opretholde den. Under sig har hun en del lakajer. Hun har mange tråde at trække i, og hun har derfor et sideanliggende som smugler, når hun fremskaffer ting. Og det kan være hvad som helst.
Konkurrence opkøber hun aggressivt. Hvis det ikke er muligt vil de snarest kunne finde at en række mystiske uheld finder sted i deres forretning. Disse vil dog kunne stoppes ved betaling af beskyttelsespenge.
Man siger ikke nej til Zaray Shafiq.
UDDANNELSE Uagadou
TRYLLESTAV Eftersom Zaray er oplært hos Uagadou har hun ingen tryllestav, men udfører magi via danse og bevægelser. Noget hun finder yderst praktisk, da det kan være svært at se hvor vidt hun har kastet magien med vilje eller om det blot var et tilfælde.
ANDRE EJENDELE
-Et forbandet spejl, der kan tale. Det skulle efter sigende indeholde sjælen af dets sidste bruger, der var seer. Dets evne er relateret der til. Igennem det kan hun se personer eller steder ved efterspørgsel, men ikke høre hvad de siger. For at de kan dukke op i spejlet kræver det at de er i nærheden af andre refleksive overflader.
-Et hav af skønhedseliksirer. Hun plejer at købe dem til billig pris af folk udenfor familien, så der ikke går rygter om hendes brug af stadset.
Karaktertræk
PERSONLIGHED
Zaray er en forretningskvinde med stort f. Hun formår at opretholde køligt overblik over situationer og kontakter. Det er nok det der gør hende så stor en succes i et ellers mandsdomineret embede, nok også fordi hun satser alt på at være en af de bedste med alle midler. Der iblandt ting der kan starte en mindre kontrovers omkring hendes person. Ud over at handle med sjældne urter og specialvarer til eliksirbrug, har hun opskaleret sin forretning til også at handle med silke, krydderier og diverse sager over silkevejen. Folk kan efterspørge hvad som helst, og så skaffer hun det. Hun har en mørkere skyggehandel som hun ikke snakker højt om, hvor hun fremskaffer ting der er mere tabu og risikofyldte til de rigtige købere og interesserede, så som fx enhjørningeblod.
Det meste af sit liv har folk fortalt Zaray at hendes udseende var det vigtigste der skulle få hende frem i verden, og hun har også på mange måder efterlevet det. Men der er et godt hoved plantet på de to skuldre, og det er hverken intelligens eller snuhed som kvinden mangler. Det er nok også derfor hun i sidste ende fik lyst til at bryde fra den traditionelle opfattelse af en kvindes rolle, for at bevise for sig selv og omverdenen at hun er mere end bare et kønt ansigt. Alligevel er hun i løbet af sin relativt korte levetid blevet noget af en menneskekender, på grund af sin opdragelse og de af og til eksperimenterende relationer hun har haft med mænd. Sådan ved hun hvordan hun skal please andre for at få det hun vil.
Hun har altid elsket sig selv højere end alle andre personer omkring sig. Ironisk nok, da hun på trods af sin tro på at hun er pur’ perfektion også har et konstant behov for at søge bekræftelse hos andre, specielt modsatte køn. Alene tilbedelsen hun kan opnå gør hende helt høj. Det skal der af siges at hun absolut ikke tager afslag i nogen som helst sammenhænge pænt. Bekræftelsen har gjort hende afhængig og manifesterer sig som en nymfomanisk tendens hos hende.
På mange måder er Zaray traditionel hvad angår verdensopfattelse. Hun går op i glamour, penge og blodets renlighed, men på samme tid er hun dybt dobbeltmoralsk, da hun finder sig tiltrukket af de grove og uperfekte personligheder, eller miljøer der stikker ud.
MAGISKE TRÆK
Zaray har ikke lært at bruge en patronus, da de ikke undervises i det på Uagadou. Lærte hun det ville den tage form af en stor sort enke edderkop.
Amortentia ville for hende dufte af cedartræ, roser og peber.
Baggrund
FAMILIE
†Jabir Shafiq. Far. Fuldblodstroldmand.
• Kondwani Shafiq, 60 år. Mor. Fuldblodsheks, hjemmegående.
◦ †Karim Mika Shafiq. Bror. Fuldblodstroldmand.
◦ Rina, adoptivdatter. 15 år.
◦Aaren, adoptivsøn. 17 år.
BOPÆL Zaray har mange huse forskellige steder i verdenen, men hendes nuværende bopæl er et hus i London, hvor hun styrer sin forretning.
HUSALF Zaray bruger ikke husalfer. Hun bruger sine to adoptivbørn til at opvarte sig i stedet.
HISTORIE I 1319 blev Zaray født som en kvinde af Arabisk-Østafrikansk afstamning.
Som medlem af en af de førende handelsfamilier i den magiske verden har Zaray aldrig manglet meget i sin barndom. Måske lige bortset fra opmærksomhed, eftersom hun skulle dele den med sin storebror, der skulle overtage forretningen efter deres far, og alt fokuset lå derfor på ham. Med et godt navn i baggrunden var planen at Zaray skulle giftes væk som 12 årig, og det var derfor ikke anset som en nødvendighed at hun fik en særlig uddannelse ud over det huslige og hvordan man skulle tilfredsstille en mand. Men en ven af familien var også Ra på Uagadou og overbeviste hendes forældre om at det ville være et spild af potentiale og insisterede på at tage Zaray med sig som elev på skolen. Så kunne hun blive gift efterfølgende.
1340: Zaray blev færdiguddannet som 21 årig og var blevet vild med smagen og den frihed og bekræftelse som hun havde oplevet hos Uagadou. For ikke at tale om alle de affærer som hun havde haft, og det var derfor langt fra en del af hendes plan at blive gift. Hun ikke så sig selv som husmor og ønskede ikke at begrænse sig til en enkelt mand. Mod sin vilje blev hun alligevel ægtet til en rigmand. Under sygdom døde broderen i samme periode.
1344: Zarays ægteskab holdt dog kun i fire år, da hun var blevet erklæret ufrugtbar. – Med hjælp fra nogle eliksirer som hun hemmeligt dryppede i sin mad. Hun fik flere bejlere, men afslog dem alle. Hun syntes ikke om at blive ejet og slet ikke om hvordan hun altid var blevet forklaret at hendes udseende var den vigtigste egenskab ved hende, der skulle bringe fremgang. Zaray fik et ønske om at vise at hun kunne være andet end en krop. I stedet lagde hun en plan. Med ingen anden arving til at overtage familiens forretning, var der kun hende tilbage i den tætteste del af familien. Hun begyndte langsomt at hjælpe til med forskellige opgaver og steg i rang imellem alle de ansatte, indtil hun fik opnået den samme stilling som sin bror.
1350: Ved faderens dødsleje havde Zaray formået at udkonkurrere mange af de øvrige konkurrenter i Shafiq familien, og hun fik overtalt ham til at overdrage familiens forretning til sig. Det var bare meningen at en af hendes fætre skulle arve forretningen. I øjeblikkets svaghed formåede Zaray at få sin far til at underskrive en magisk kontrakt, under påstand om at den skulle sikre arverækkefølgen til fætteren. I stedet underskrev han rettighederne, der overgik til Zaray. Titlen som førende forretningskvinde har hun siden holdt skruppelløst fast i med alle midler. På grund af den utraditionelle anordning, sin løse tilgang med mænd og det tidligere forfejlede ægteskab er hun blevet et af de mere sorte får hos alle Shafiqerne. Det er dog intet der ser ud til at påvirke hende. Hun ved at det hun har tilkæmpet sig er uundværligt i familiens netværk. Specielt for de mange af Shafiqernes store eliksirmestre. Der er således altid en blandet stemning når Zaray viser sig til familiesammenkomster. -Og får hun ikke en invitation har hun det med at bryde ind i festen alligevel.
1353: I et forsøg på at bedre sit omdømme adopterede hun to børn fra gaden, en dreng og en pige på 7 og 9 år, der havde mistet deres forældre og manglede tag over hovedet. Zaray manglede mest af alt nogle tjenestefolk, men det sagde hun ikke højt. Og hvad kunne være bedre til formålet end at forme dem fra barnsben af? Hun har dem altid med sig på sine forretningsrejser, når hun tager fra land til land.
1361: Zaray har slået sig ned i London for at etablere og se til forretningskontakter.
Andet
-CBOX-NAVN Mandarinen
ALDER 24
KONTAKTBRUGER Ludwik Engel
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Yush