|
Post by Artemis Gaunt on Jun 27, 2017 18:51:58 GMT
Højdepunktet af det selskabet havde passeret. Folk havde fået tømt adskillige glas lige så hurtigt som de havde fået det fyldt. Artemis havde trukket sig tilbage i en af de små stuer. Nok var hun ikke ansigtet udadtil, og kunne i stedet slappe af som en gæst af huset. Facaden skulle hun opretholde, og hun skulle helst gerne have et par vittige og afsluttende sætninger, så hun ikke lignede en der var ved at tabe ansigt. - Hun led af ensomhed.
Artemis var i sig selv en stærk kvinde. Selvom hun følte sig undertrykt af mænd der følte sig højt hævet havde hun i den sidste tid kunne mærke hvordan det tog langt hårdere på hende, ikke at føle sig hørt. Hun var ikke andet end en pynte genstand. Hun havde fejlet som hustru. - Hun havde ikke været i stand til at give Geoffrey en søn, og det kunne mærkes.
Hun kunne mærke blikkende, de skjulte meninger, der endnu ikke blev sagt højt, fordi de fleste alligevel havde den sidste respekt for hende. Hun lukkede de grønne øjne hårdt i og tillod sig selv at strække sine ben og tæer. Hun var træt og udmattet. Hun gled længere ned i stolen og rakte i samme bevægelse ud efter sit bæger med vin. Hendes bryn trak sig sammen som hun sukkede tungt.
|
|