Lysander Galeran
Feb 3, 2016 13:47:52 GMT
Post by Lysander Galeran on Feb 3, 2016 13:47:52 GMT
Lysander Galeran
KALDENAVN Nogle mennesker kalder ham ’Sir’ efter at han er kommet tilbage fra korstogene. Visse gør det af beundring for hans tid i krigszonen, men de fleste magikere kalder ham det med en nedladende tone i stemmen (læs evt baggrundshistorie) Nogle kalder ham også ’bastard’ eftersom han er født udenfor ægteskab.
FØDSELSDATO 10-12-1339
ALDER 20 år gammel
NATIONALITET Han er født og opvokset i Skotland, men moderens side af familien er angiveligt af germansk afstamning.
BLOD Halvblods magiker
SOCIAL STATUS Borgerlig. Lysander stammer fra en række af bønder på faderens side, og stammer eftersigende fra en rig slægt af fuldblods magikere på den afdøde moder’s germaniske side. Dog er dette aldrig blevet bekræftet. Lysanders familie er ikke af en særdeles respekteret status, og de færreste ville rettere sagt nok ikke vide hvem de var. Med Lysander’s deltagelse i den hellige krig har visse dele af samfundet dog vist mere respekt overfor familien (som kun består af ham og hans far); mens andre ser mere nedladende på dem.
Udseende
FACECLAIM Sam Claflin
UDSEENDE Lysander var altid meget spinkel og ranglet gennem sin opvækst. Med rødblond hår, et stort og bredt smil og uskyldige blågrønne øjne, var det nok meget svært at forestille sig at han skulle i krig netop efter at have afsluttet sin uddannelse. De sidste tre år har krigen og træningen dog vist sig på den stadig unge mands krop. Han er ikke længere ranglet, men synes mere bredskuldret og ’fast’ i sin statur. Han er stadig slank og ikke et stort brød at se på : dog er han stærk, og det er tydeligt at se på især arme, mave og lægge. Hvalpefedtet fra hans ansigt er forsvundet i en høj grad, selvom smilehullerne stadig står frem en smule. Den brede kæbe er ofte lidt anspændt, og en lidt bekymret rynke har formet sig mellem hans øjenbryn når han trækker en smule på disse. Øjnene er langt fra så uskyldige som de engang var, men indeholder dog stadig en utrolig empati. Det er sjældent at det brede smil som folk kendte ham på i hans ungdomsår træder helt troværdigt frem. Der er en ro over ham, og en sammenfattethed, som man næppe ville tro kunne dække over det kaos der hersker i ham.
Grundet krigen har han et par år forskellige steder på kroppen. Blandt andet ét fra et flækket øjenbryn (som ikke kunne heles med magi, da en magisk healer ikke var til stede i hans division); et langt men spinkelt ar over den ene underarm, og et sår der stadig er i heling over maven fra dén skade der endte med at få ham sendt hjem til Skotland. Dette er som regel bundet ind i en simpel bandage under hans klæder.
SÆRLIGE EGENSKABER Ingen bemærkelsesværdige
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE På nuværende tidspunkt tilbringer han meget af sin tid med at læges efter sin tid i krigen, og med at pleje sin syge far. Han ønsker at finde sig en kone, da dette er faderens ønske at lade ske før han dør, og Lysander ønsker også at finde et arbejde frem for at tage i krig igen. Eftersom Lysander’s far var tømrer og muggler, er Lysander opdraget i tømrefaget, da dette var normalen at træde i faderens fodspor.
UDDANNELSE Gryffindor, Hogwarts (1351-1358)
TRYLLESTAV 11,5 tommer kirsebærtræ med en kerne af dragehjertebånd.
ANDRE EJENDELE Lysander ejer en medaljon som hans mor skulle have givet ham netop da han var blevet født, før hun selv døde. På medaljonen står der nogle germaniske runer i en snørklet ulæselig, og derfor uforklarlig skrift.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Lysander plejede at elske at være i centrum, og var altid kendt på Hogwarts som værende en charmør, og ganske imødekommende. Han smigrede sig ind på tværs af blodsstatusser, og var fortræffelig til at føre samtaler med folk og fange deres interesse selvom han selv var søn af en bondemand fra det skotske højland. Han var karismatisk og kunne ofte snyde folk til at tro at hans rang var en anden end dén han var født med. Lysander er dog blevet tynget meget af sin tid i krigen. Alvoren hænger mere over hans ansigt, og han er nærmest blevet et dusin år ældre på blot tre år. Han er dog stadig udadvendt når det gælder; men på en måde som kan forekomme overfladisk. Han lader ikke folk spørge ind til de dybere emner, og lukker fuldstændig af hvis man trykker på de rigtige knapper. Han er derudover blevet mere tilbageholden når det gælder kvindfolk, trods han drømmer mere end nogensinde, om at finde én han kan slå sig ned med. Han er en meget empatisk person, men hans temperament er dog også blevet markant værre efter hans tid i det hellige land. Grundet de mange traumatiserende oplevelser kan han sommetider kappe over og agere uden at tænke. Han er derved blevet mere utilregnelig, selvom han inderligt ikke ønsker at gøre selv den mindste flue fortræd, medmindre det kan redde mange andre.
Efter sin tid i den hellige krig er han blevet mere religiøs. Nogle ville måske sige fanatisk. Dog holder han det meget for sig selv efter at være vendt hjem, da det blandt troldmænd, ikke er helt acceptabelt blandt alle, at tro på kirken som institution, da den forfølger kættere. Dog drømmer han om at bygge en kirke i Hogsmeade (eller et mindre kapel); som kan vise troldmænd og hekse at det er i orden at tro på en Gud, uden at underkaste sig kirken som institution.
MAGISKE TRÆK Lysander har for øjeblikket heftige problemer med at fremmane en patronus. Efter al den rædsel han har set, er det blevet utrolig svært for ham at frembringe et godt minde tydeligt nok i sin hukommelse.
Baggrund
FAMILIE
Fader: Geoff Galeran, tømrer, muggler, 45 år gammel. Han ligger syg for øjeblikket og har ikke lang tid tilbage.
Moder: Louisa efternavn ukendt, død, magiker. Lysander ved ikke meget om sin moder, da hun var stukket af fra sit hjem i det germanske område og nægtede at fortælle hans far – Geoff – om sin fortid. Angiveligt skulle hun dog have fortalt ham (selvom han ikke troede på det på dét tidspunkt) at hun stammede fra en langt slægt af magikere, og var stukket af på grund af dét had de havde i deres hjerter. Hun døde under fødslen, og blev aldrig gift med Geoff.
Andre: Han har ingen levende slægtninge han har kendskab til.
BOPÆL Han er netop flyttet til Hogsmeade, eftersom han mener at dette sted kan give ham muligheder for at finde arbejde.
HUSALF -
HISTORIE
Lysander blev født i en lille hytte i det skotske højland i herrens år 1339. Hans moder døde i barselssengen, og gennem de sidste måneder af hendes liv havde Lysanders fader Geoff nægtet at gifte sig med hende, da han dømte hende til at være vanvittig. Hun var begyndt at tale om magikere, blodslægter og en skole for hekse og troldmænd: Noget der fik Geoff til at antage hende som værende en dæmon grundet hans egen tro, der efterhånden udviklede sig til at blive mere og mere fanatisk.
Trods det anstrengte forhold til Lysanders moder, lærte Geoff dog at elske den lille dreng som hun skænkede ham. Han var en engel i hans øjne; med sit blonde hår og de store øjne. Og gennem Lysanders barndom, blev han elsket, trods de to skrabede bunden når det galt mad og goder.
Geoff måtte dog indsé, at hans søn besad visse evner der ikke var naturlige. Den lille dreng kunne rykke ting uden at røre dem fra en alder af seks-syv år, og i en tid var Geoff så overbevist om at han havde fået djævlens afkom, at han forsøgte at få Lysander sendt væk. Dog elskede han knægten, og begyndte langsomt at tro, at han måske nærmere var en gave for Gud, og var blevet skænket disse evner af en grund. Til at arbejde for Gud.
Lysander var i lære som tømrer for sin far op til en alder af 11, hvor en helt ny verden åbnede sig for ham. Hogwarts… Geoff anså det som værende kætteri for en tid, men da Lysander fik et håb om at møde andre som ham, kunne Geoff ikke stå imod. Han lod ham gå på dette ’Hogwarts’ og lære at skrive, læse og ’hvad end de nu skulle gøre’, da dette var en mulighed Lysander ellers aldrig ville have kunne få. Dog måtte Lysander kun gå på Hogwarts med et løfte om ikke at frakaste sig sin tro.
Det var sværere end som så. Når man var opvokset i en dybt katolsk mugglerfamilie, var det hårdt at blande sig med magi da kirken sagde at dette var hedenskab. Derfor vaskedes hans tro langsomt væk over årene, og var nærmest helt forsvundet da han gik ud af Hogwarts i håbet om at blive en magisk ridder for retfærdighed.
Hans fader sendte ham dog til det hellige land. Noget som de næste tre år, skulle føre Lysander tilbage til kristendommen, eftersom han ellers ikke ville kunne tackle de mange rædsler hans så. Tryllestaven og magien blev lagt på hylden, og først nu – i Herrens år 1360, er han vendt tilbage til Skotland, efter en krigsskade, og efter at høre nyheden om at hans fader er blevet syg.
Andet
CBOX-NAVN Lysander
ALDER 21
KONTAKT -