|
Post by Téarlach Slughorn on May 11, 2017 21:34:58 GMT
Pesten kommer…11. maj, år 1361 For en uge siden døde det første, engelske offer for pesten. Det er tolv år siden den sidst slap sit klamme tag i øerne. Nyheden har spredt sig som en steppebrand, sammen med sygdomstallet. Det er netop nået den magiske verden og Hogwarts. Ved middagsmåltidet om aftenen den 11. maj var stemningen anspændt. Ingen var i tvivl om emnet, da rektor rejste sig op ved langbordet. Med få, afklippede og anspændte ord leverede han nyheden, imens hele skolen, med alle dens halvtreds gæster, lyttede. Som resultat af pestens tilbagekomst var femkampen aflyst. Hogwarts var det sikreste sted for eleverne fra De Britiske Øer, men samtlige gæster ville i løbet af ugen rejse hjem, hvor pesten ikke var nået. Drømmen om en samlende begivenhed for de fem skoler var slut og Téarlach Slughorn så træt ud, da han forlod storsalen efter sin korte tale. Dette er en fællestråd. Du er velkommen til at poste i den, hvis du har lyst. Der er ingen rækkefølge, hvis reelle samtaler udvikler sig. Spil løs.
|
|