|
Post by Marjorie Mumford on May 1, 2017 21:41:17 GMT
Det var omkring frokosttid, og sneen dalede idyllisk ned over Hogwarts' tage. Morgenvinden havde efterhånden aftaget, og det var nu ikke så slemt at opholde sig udenfor. Derfor havde Marge smidt sin frokost i sig, før hun havde grebet sin taske og skyndt sig udenfor - hun ville gerne nå at nyde sneen, før hun skulle til time igen. Med huen hastigt trukket over hovedet og derefter vanterne, var den unge slange snart på vej igennem sneen ned mod den Sorte Sø. Hun havde udset sig et sted, hvor der ikke blev lavet sneengle, og bolde fra en højlydt sneboldskamp ikke ville ramme hende i nakken.
|
|
|
Post by Atticus Llywelyn on May 3, 2017 20:56:10 GMT
Atticus kom nærmest væltede ud af døren. Med en halv hånd rodende i Mortimers hår som han sendte vennen den anden vej. "Husk nu at se ordenlig efter denne her gang. - Hun har den pæne kjole på!" halvråbte han efter ham. Han fandt fodfeste i sneen og rettede på tunikaen under kappen. Begge hænder gled vant gennem det strittende hår og han tog en dyb indånding som han nød den friske vind.
Han strakte sine fingre og begravede dem under tøjet som han begav sig på vej ud i Hogwarts sneklædte landskab. Han anede ikke hvor han var på vej hen, og mest af alt havde det været en spontan lyst til at gå en tur rundt om søen der havde fået ham på idéen til en start.
Han genkendte Marjorie med det samme, til trods for at hun som sådan ikke skilte sig ud. I Atticus øjne så hun ganske normal ud, og mente at det var den tilbagetrukket sociale færdighed han mente hun besad der havde holdt ham tilbage. - Han var trods alt ikke kendt som en bare lod sig nøjes med at se på.
Han var dog ikke genert og indhentede hende derfor ret hurtigt. "God eftermiddag Margie."
|
|
|
Post by Marjorie Mumford on May 3, 2017 23:57:34 GMT
Marge så op, da hun hørte en stemme ved sin side. Hun havde været så fordybet i sine egne tanke, at det tog hende et øjeblik, før hun genkendte ansigtet.
"Hej, Atticus," hilste den unge heks løven, hun jævnligt havde undervisning sammen med. Med et lille hop skubbede hun tasken længere op på skulderen og så frem for sig igen. "Er det mit nye kælenavn?" spurgte hun en smule skeptisk og fokuserede halvt på Atticus ved sin side og halvt på ikke at miste balancen i den tykke sne. Indtil videre havde hun ikke noget imod hans selskab.
|
|
|
Post by Atticus Llywelyn on Jun 15, 2017 11:59:03 GMT
Atticus' smil var bredt. Det voksede nærmest fra det ene ører til det andet. Han bøjede hovedet en smule og hvilede sine arme løst ned langs siden. Han trak lidt på sine skuldre. Det havde han endnu ikke tænkt over, da det for ham primært bare faldt godt på tungen. "Det kan vi godt sige" sagde han i et grin.
Han blinkede let med sine øjne og så lige frem for sig. Han havde altid blandede følelser omkring sneen. I perioder kunne han godt fortabe sig i den, og andre gange forbandte han det langt væk. Dog syntes det positivt som han fulgtes med Marjorie. "Er du på vej ned mod søen?" spurgte han og vendte opmærksomheden mod hende.
|
|
|
Post by Marjorie Mumford on Jun 20, 2017 7:58:58 GMT
Den lyshårede heks trak lidt på skuldrene og så frem for sig. Hun sparkede til noget sne, der fløj op, og vendte et opmærksomt øre mod Atticus, da han talte.
"Ja, for at nyde mit eget selskab," svarede hun og trak umærkeligt på det ene smilebånd. "Men det har vist ændret sig," tilføjede hun og fandt løvens ansigt med blikket. De glimtede spillende, før hun så frem for sig igen. "Hvad med dig?"
|
|