|
Post by Niamh Léan Kavanagh on Mar 22, 2017 18:47:45 GMT
Bleg? Nuvel, hun var bleg af natur, men det kunne så åbenbart stadig blive værre. Men så var der vel heller ingen grund til at søge at skjule det helt for ham, om end hun dog stadig søgte at distrahere ham lidt. Han svarede da også på hendes spørgsmål, og hun tænkte sig om for at finde på noget. Efter et minuts tid så hun lidt tøvende mod ham. ”Det mest oplagte og nok også bedste sted, jeg kan komme på, er det værelse, jeg bruger til mine studier. Der er et udmærket sted bag en reol, hvor det vil kunne arrangeres, så De kan se ud mellem pergamenterne, og jeg vil kunne placere mig, så De vil få fuldt udsyn til ham, når han kommer ind. Lyset fra vinduet vil også være til Deres fordel der …” Men var det nu også det rette at gøre? Det var ikke Alfreds tilstedeværelse i rummet, der gjorde hende urolig; det var hendes broders! Conleth ville hurtigt kunne få ødelagt hendes elskede pergamenter – eller næsten værre endnu; finde ud af hvad, hun foretog sig i øjeblikket og benytte sig af det.
|
|
|
Post by Alfred Black on Apr 26, 2017 21:30:53 GMT
Snart fortalte hun ham hvor han kunne stille sig for at få mest ud af hendes broder. Det var en sær situation at være i, mere for hende end ham, var han ret sikker på, men at hun så villigt gav sin broder på denne måde, det satte tanker i gang. Alfred klagede dog ikke, langt fra, i stedet ville han blot have dette overstået, så han kunne sikre sig at de rette mennesker blev sat bag tremmer, så måtte de bare håbe at hendes broder ikke var en af disse. "Det lyder som det oplagte sted," faldt hans svar roligt. Han havde dog alligevel opfangede noget af hendes uro, og blikket var derfor endt spørgende. "Hvad er De bekymret for?" det kunne være hvad som helst, og det meste oplagte ville være at hun var bekymret for sin broder og dennes fremtid, men han måtte spørge for at være sikker alligevel.
|
|