Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Himlen var smuk lysblå og skyerne dansede i en klar, hvid farve, mens solens stråler for første gang i mange dage formåede at trænge skarpt igennem. Solen havde været et sjældent syn de sidste måneder og det var derfor ikke mærkeligt at flere elever havde bevæget sig om til områderne bag Hogwarts, så de kunne nyde solen til fulde.
Modsat havde Clarisse sat sig i skyggen under et træ; komplet fordybet i den bog hun havde mellem hænderne.
Post by Blance d'Montacute on Mar 9, 2017 20:25:57 GMT
Det var stadig koldt. Koldt og vådt og klamt og på ingen måde ligesom Beauxbatons. Selvom Blance ikke ligefrem beklagede sig over vejret i det nordlige Skotland, så havde hun heller ikke for vane at opholde sig udenfor uden at være grundigt klædt på til det. I dag var ingen undtagelse.
Da hun forlod slottet og gik ned imod teltet, passerede hun dog tæt forbi en skikkelse af et menneske, der trodsede vejret i højlandet. Overraskelsen var stor, da hun fandt at det var Clarisse.
"Clary?! Hvad laver du her?" Hendes tone var en anelse chokeret, som hun plaprede af sig på det flydende franske.
Post by Clarisse Delacour on Mar 12, 2017 14:11:40 GMT
Lyden af en velkendt stemme afbrød hendes læsning og hun rankede automatisk ryggen, i det hendes blik løsrev sig fra bogens sider og blev vendt ud mod de andre magikere i stedet. Synet af Blance fik hendes læber til at skille sig ad i et venligt smil.
“Jeg fandt en bog, der har optegninger og beskrivelser over Hogwarts udendørsområder. Jeg tænkte jeg ville gå mig en tur i omgivelserne, mens jeg studerede den nærmere”, forklarede hun roligt på trods af Blances chokerede toneleje. Clarisse hævede det ene bryn den mindste smule.
“Fryser du, Blance?”, spurgte hun lidt efter. Englands klima var bestemt noget man skulle vænne sig til, men Clarisse havde hjemme været vant til at opholde sig ude i familiens have uanset vejret og var derfor ikke lige så kuldeskær, som flere af de andre franskmænd virkede til at være.
Post by Blance d'Montacute on Mar 12, 2017 19:09:10 GMT
Nogen foretrak at se tingene i en bog. Andre kunne bedre lide at udforske det i praksis. Blance var absolut af de sidste og selvom hun udmærket kunne finde ud af at læse, så var hendes udtryk alligevel en udmærket indikator for hvad hun mente om venindens valg af eftermiddagsaktivitet - kulden indberegnet.
Hun fnøs muntert af spørgsmålet og skuttede sig lidt i sin pelsede uldkappe. "Et bedre spørgsmål er hvordan du ikke fryser," konstaterede hun. "Har du skotske gener, siden du kan holde det her vejr ud stillesiddende?"
Post by Clarisse Delacour on Mar 12, 2017 19:46:47 GMT
Blances svar fik Clarisse til at trække muntert på smilebåndet. “Ikke hvad jeg ved af…”, svarede hun veninden tilbage i et skævt smil. Så lukkede hun bogen i og rejste sig op. Hun førte en lys hårtot om bag øret, før hun lagde hovedet let på sned.
“Har du en bedre idé til hvad vi kan bruge eftermiddagen på?”
Post by Blance d'Montacute on Mar 12, 2017 20:39:48 GMT
Blance tog en dyb indånding af den dybe luft, som veninden rejste sig op. Hun nåede ikke rigtig at få tænkt sig meget om, før svaret kom nærmest helt af sig selv.
"Vi kan gå en tur på dine stamfædres land og tale om min forlovede," konstaterede hun, som om hun ikke havde gået og ruget på det i to uger, siden hun mødte Mortimer Borgin.
Hun var ellers ikke meget til hemmelighedskræmmeri, men denne nyhed havde hun holdt for sig selv.
Post by Clarisse Delacour on Mar 12, 2017 22:04:08 GMT
Mange følelser og tanker gik igennem kroppen på Clarisse, da Blanche kom med den store nyhed, men først og fremmest var det overraskelse, der var at spore i ansigtet på Clary.
“Blanche…?”, røg det forsigtigt, næsten spørgende, over de rosarøde læber, som hun trådte et skridt tættere på veninden. Hun var ikke klar over hvordan hun skulle reagere til nyheden endnu og behandlede derfor den nye information med omhu.
Post by Blance d'Montacute on Mar 12, 2017 22:23:22 GMT
Blance klarede halsen lidt og fremtvang et smil, før hun slog med hovedet i én retning og tog et skridt, før hun ventede på at Clary kunne tage sine ting med sig. Hun selv ville begynde at fryse rædselsfuldt, hvis hun ikke bevægede sig snart.
"Det var derfor Jaq inviterede mig til sit engelske hjem; for at møde ham. Fader har arrangeret det hele. Det er fastlagt og planlagt og alt det venter på er åbenbart, at jeg færdiggør mit sjette år..."
Hun forsøgte ikke at lyde bitter. Hun var det; en smule, men det hjalp hende intet at hænge i. Der var nok at gøre med at overbevise Mortimer om, at han ikke ødelagde hele hendes liv.
Post by Clarisse Delacour on Mar 15, 2017 18:47:36 GMT
Clarisse fulgte med og lyttede opmærksomt, mens hendes blik var rettet ligeud. Først da Blance havde talt færdigt, drejede Clarisse hovedet og hun så på sin veninde et par sekunder, før hun stillede sig roligt ind foran Blance, så veninden var tvunget til at stoppe sammen med hende.
Der var mange spørgsmål Clarisse kunne stille, men for hende var der kun ét vigtigt at stille lige nu.
Post by Blance d'Montacute on Mar 16, 2017 11:08:30 GMT
Blance havde forestillet sig mange, nysgerrige spørgsmål, men det, som Clarissa rent faktisk stillede, var ikke et af dem. Hun blinkede overrasket en enkelt gang, før hun trak på skuldrene og hendes bryn trak sig undrende sammen. Hun havde ikke tænkt dybt over hvordan hun havde det. Det kom alligevel ikke til at ændre noget.
"Det ved jeg ikke," svarede hun af samme grund tøvende. "Jeg er... Skuffet. Jeg ville gerne gøre skolen færdig." Hun sank en klump. "Men han virker også helt fortabt... Mester Borgin. Han tror vist at han er forfærdelig, men det tror jeg slet ikke..." Hun klarede halsen og mærkede stikket af sympati for sin forlovede igen. Det overvældede lidt for let hendes egne følelser om emnet.
Post by Clarisse Delacour on Mar 19, 2017 11:50:45 GMT
Clarisse bed fast i Blances forlovedes titel. Hun kommenterede dog ikke på det, men fortsatte blot med at gå fremad, mens hun lyttede opmærksomt til hvad veninden havde at sige. Det var ikke første gang Clarisse hørte om adelige piger, der ikke fik lov til at færdiggøre skolen. Det var sket for mange af dem der gik på husholdningsskolen. Det ærgrede hende dog, at hun måtte undvære Blance næste år.
“Jeg synes du plejer at læse folk godt”, kommenterede Clarisse roligt. Hun sendte veninden et blødt smil. Hvor vidt Blance læste sin forlovede rigtigt havde Clarisse sine tvivl om. Mænd havde ofte så mange facader. De bekymringer delte hun dog ikke.
Post by Blance d'Montacute on Mar 19, 2017 12:27:11 GMT
Blance smilede svagt, men uden at det nåede hendes øjne. Hun klarede halsen lidt og vendte sig for at gå videre med den formodning, at veninden ville følge med. I hvert fald kunne hun ikke holde ud at stå stille.
"Han er meget genert og korrekt, men han er også flot og slet ikke så gammel som jeg frygtede. Jeg tror, at de ikke har kunne få ham gift væk, fordi han er bange for kvinder... Men jeg ved ikke hvad jeg skal stille op for at overbevise ham om, at jeg ikke er så farlig. Har du nogen idéer?"
Post by Clarisse Delacour on Mar 19, 2017 20:45:12 GMT
Clarisse fulgte automatik med, da Blance begyndte at gå, som de fortsatte med at udforske Hogwarts udendørsområer. Omend det ikke rigtig var der Clarisses fokus lå længere.
Clarisse tænkte over Blances spørgsmål et stykke tid, før hun skilte læberne ad for at svare hende. “Jeg vil ikke gøre mig klog på ham… Men jeg tænker, at det må handle om tid”, de blå øjne studerede veninden roligt, som hun fortsatte: “Giv ham tid til at lære dig at kende. Når først der er opbygget en tryghed imellem jer, så tænker jeg, at resten må komme naturligt”.
Post by Blance d'Montacute on Mar 25, 2017 18:43:29 GMT
Tid. Blance tyggede på svaret, som ikke var dumt, selvom det heller ikke var lige netop det hun selv havde tænkt. Hun tog en dyb indånding og slap den ud i et hørligt suk. De fleste, der kendte hende, vidste at tålmodighed ikke var hendes stærkeste side. Stædighed var derimod absolut en af de mere fremtrædende træk.
"Måske," konstaterede hun efter et øjeblik, før hun klarede halsen lidt. "Det føles bare ikke som om der er nogen tid. Sommer er jo lige om lidt."
Hendes bryn trak sig svagt sammen og hun rystede lidt på hovedet, som hun sagde, nærmest for sig selv; "Blance Borgin..."
Post by Clarisse Delacour on Mar 26, 2017 20:35:30 GMT
Clarisse tænkte, at tid var alt de havde, nu de skulle tilbringe resten af deres dage sammen. Den tanke sagde hun dog ikke højt. I stedet foreslog hun noget andet.
“Har du overvejet at skrive breve til ham?”, spurgte hun. Blance nævnte tidligere at han var bange for kvinder. Måske ville det virke mindre intimiderende for ham. “På den måde kunne han lære dig bedre at kende uden at skulle frygte øjenkontakt og svedige håndflader”, tilføjede hun, det sidste i et muntert toneleje, i håb om at det ville få Blance til at glemme bekymringerne en smule. Omend det blot ville være i sekunder.