Trolderier

Politik var måske ikke det der interesserede Avery mest, og dog vidste hun godt at lederen troldmandsrådet hed Elfrida Clagg. Logisk kom hun derfor også frem til konklusionen at hun måtte stå overfor hendes datter, og hendes smil blev hurtigt et par tommer bredere. Hvis lederen af troldmansrådets datter måtte stå i mandstøj og tæmme trolde, havde Avery meget svært ved at se hvorfor hun ikke måtte. Hun var tydeligvis imponeret da det hele faldt på plads i hendes skarpe sind, og hun mærkede det håb der ellers var døet en smule hen, gro i hendes mave igen.
"Og din far.. Eller mor.. Har aldrig protesteret over at du ikke gik i kjole, og blev troldetæmmer?" Beundringen over den andens livsvalg var tydelig i den unge ravns øjne. Hvis hun kunne, så kunne Avery også.

Grundet Averys store interesse i at tilrane sig viden, havde hun også taget Magiske Dyrs Pasning og Pleje. Det var ikke fordi at hun fik det store kick ud af at passe særligt de kedeligere dyr, og hun var da også temmelig overbevist om at hun ikke skulle være magizoolog, selvom hun syntes at have set navnet på det fremmødte eksemplar på faderens liste. Hun skjulte sin lette skuffelse til en start, og beholdt smilet på sine læber.
"Kom hjem? Rejser man meget som troldetæmmer? Jeg vil så gerne ud og rejse, men min far tror ikke at jeg kan klare det." Hun var stadig en smule såret over faderens ringe tro på hendes evner, og uden at være i stand til at skjule det også, skinnede det igennem i hendes grå blik.

Avery var sikker på at hendes fader ville godtage hvis hun rejste ud for at studere griffer. Sandt nok havde det været en oplevelse den ene gang hun havde fået lov til at flyve på en, men den efterfølgende rapport om deres næbkrumning og afføring havde ikke rigtig fodret den ellers så sultne ild der brændte i hende. Der var så mange andre - og farligere ting og i den unge ravns øjne var griffen simpelt ikke spændende nok til at hun gad vie sit liv, eller i hvert fald sin læretid til den. Hun kunne derfor heller ikke undertrykke en let rynken på næsen da hun fulgte blikket ned imod den mørklødede magizoolog, og måtte løfte et øjenbryn da hun snakkede med Dia. Hun trak på skuldrene, mere nysgerrig over hvorfor skotten snakkede med grifdamen end de hemmeligheder der gemte sig bag det bevingede dyr.
"Nah.. Så spændende syntes jeg ikke griffer er.. Jeg vil hellere du ved.. På eventyr, men min far vil ikke lade mig rejse alene." Hun var ikke helt sikker på om hun i stedet ville vie sit liv til de ildelugtende trolde. Måske handlede det nærmere om at bryde de grænser hendes far havde sat.

Avery vippede en smule på fødderne, og hendes ansigt kunne ikke undgå at se skuffet ud, da troldetæmmeren omtalte hendes far som fornuftig. Han var nærmere overbeskyttende og dødkendelig i den unge ravns optik. Hun var dog klog nok til ikke at begynde at diskutere hvilket tillægsord der bedst passede på Hogwarts rektor, men sendte i stedet Edina et smil der tydeligvis ikke havde tabt interessen.
"Og er der mange af dem som troldetæmmer?" Hun prøvede at få det til at se ud som om hun virkelig brændte for at koste rundt med de store bæster, men det skinnede allgievel igennem hvad hun i sidste ende tørstede efter.

Det var ikke ideelt som troldetæmmeren fortalte at man ikke kom ud og så verden når man beskæftigede sig med de store bæster. At det var forbundet med stor risiko forhindrede dog alligevel en skuffet grimasse i at bryde ud i det spinkle ansigt. I stedet nikkede hun let. Hendes fader ville med al sandsynlighed ikke bryde sig om den risiko.
"Det lyder meget spændende." Hun vippede igen lidt på fødderne, før hun rømmede sig og rankede ryggen.
"Selvom jeg først bliver færdig næste år, må du meget gerne tage mig i betragtning hvis du syntes at jeg har det der skal til."