|
Post by Avery Slughorn on Mar 7, 2017 20:38:30 GMT
Edina Zabini ClaggAvery var ikke sikker på hvad hun skulle syntes om karrieredagen. Selvom det endnu ikke var hendes tur til at blive færdig fra Hogwarts og komme ud i verden, var det som om at der lå en forventning om at hun allerede vidste hvad hun gerne ville når hun engang fik det gyldne håndtryk. Sidst hun havde diskuteret det med sin fader var bølgerne gået højt. Tydeligvis var de ikke enige om hvad en meningsfuld tilværelse for Avery Slughorn indebar. På trods af skænderiet havde hun alligevel valgt at indfinde sig ved karriere dagen. Hun havde længe overvejet at holde sig væk af frygt for at hendes fader ville trække hende rundt til de fornuftige, og dødkedelige mestre som en præmiehoppe, og hun havde først skiftet mening da han med et gennemborende blik havde rakt hende en seddel over de mestre han forventede at hun besøgte, og undskyldte at han ikke havde tid til at følge hende. Med et høfligt smil havde hun pointeret at ingen af de andre elever havde deres far med rundt, og derefter forvandlet sedlen til aske da han kiggede væk. Fornuftige valg som eliksirmesteren, og hendes egen støvede onkel blev hurtigt sprunget over, og i stedet fandt hun sig selv foran en bistert udseende kvinde der med al sandsynlighed ikke stod på faderens liste. "Avery Slughorn." Hun præsenterede sig selv, med en lille, klodset udført knejsen der trods Marsalis insisteren aldrig var en bevægelse der var kommet ordentligt ind i hendes ben. "Er det dig der er troldetæmmeren?"
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Mar 7, 2017 23:06:49 GMT
Edina havde ikke voldsomt meget med sig. Hvad skulle man vise elever, der tænkte på et erhverv som troldetæmmer? Hun havde valgt at tage handskerne de bar i forstærket dragelæder med og havde hængt en enkelt tegning af en trold op, men ud over det lod hun mest af alt eleverne slås imod hinanden under styrede forhold. Da en lille spirrevip nærmede sig, var der dog ikke andre i gang og den høje kvinde mødte hende med et lille fnys og et skævt smil.
"Ellers ved jeg ikke hvad jeg skal bruge alt det her til," konstaterede hun. "Slughorn? Er du rektors datter?"
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Mar 7, 2017 23:46:34 GMT
Det var endnu ikke gået op for Avery at hun ikke så ud af særlig meget. Selvom hendes bror og fætre ofte gjorde hende opmærksom på at hun var en lille lort, syntes hun selv at hun lignede en man ikke burde undervurdere. Selvtilliden var derfor også tydelig i holdningen, på trods af at den fik et lille knæk ved troldetæmmerens første spørgsmål. Hun fortrød allerede at hun havde brugt sit efternavn, overbevist om at mesteren foran hende enten ville give hende særbehandling eller på anden vis være forudindtaget, grundet hendes faders position. "Ja.." Hun rømmede sig let og kæmpede sig tilbage med et friskt smil. "Men det betyder ikke noget. Jeg vil gerne høre om det at være troldetæmmer."
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Mar 8, 2017 12:36:26 GMT
Edina trak en smule på smilebåndet over nerven fra den unge pige og så hende an. "Mm. Vil du det?" Hun trak på smilebåndet og slog ud imod det område, hvor flere af den unge Slughorns skolekammerater havde været oppe at slås tidligere.
"Der er ikke så meget at fortælle. Vi holder styr på trolde, der bliver brugt af rige mænd, som gerne vil beskytte deres rigdom. Og det kræver fysisk styrke, såvel som adræthed. Har du det, Slughorn?"
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Mar 8, 2017 13:14:45 GMT
Avery havde prøvet at være i slagsmål. Vokset op blandt en storebror og tre fætre var det nærmest uundgåeligt, og dog var det ikke just styrken i hendes næver der gjorde at hun oftest slap nogenlunde fra det. Den smidige spinkle krop havde en særlig evne, som en våd fisk, at glide ud af greb såvel som problemer, og med et selvsikkert smil hæftede hun sig derfor også ved at troldetæmmeren nævnte ordet adræt. Selektiv som hendes hørelse ofte var, overhørte den at fysisk styrke også blev nævnt. "Jeg spiller som angriber på Queerditchholdet. Det er svært at være mere adræt end mig." Kjolen der omhyggeligt, efter Marsalis instruktioner, var syet efter hendes krop, afslørede tydeligt at hendes former ikke sad foran, men snarer på overarmene der gennem de sidste par år havde kastet rundt med den tunge tromler.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Mar 8, 2017 14:41:54 GMT
Edina foretrak herretøj i sit arbejde. Skørter var i vejen. Også i dag var hun svagt skandaløs med lange, uldne hoser, der var bundet op hvor man ikke kunne se dem for tunikaen, der gik hende til midt på låret. Hendes blik gled lidt over pigen i kjolen, men hun forventede intet andet fra en Hogwartselev og nøjedes med at trække en smule på smilebåndet over forsikringen.
"Vis mig det," svarede hun afslappet. "Hvor adræt du er." Hun nikkede hen imod den åbne plads.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Mar 8, 2017 15:36:00 GMT
Beslutsomheden var ikke til at tage fejl af, da troldetæmmeren opfordrede hende til at bevise hendes selvsikre påstand. Avery havde ikke meget tanke for hvad hun var klædt i, hun havde efterhånden måtte forlige sig med at skolepiger gik i kjoler. Derfor havde hun heller ikke skænket det en tanke at kjolens skørt, da hun tog et lille tilløb og lavede et adræt håndspring på gulvet, gled faretruende langt ned, før hendes ben igen stod på gulvet. Først bagefter kunne hun lettere frustreret trække ned i skørterne, vel vidende at hun sandsynligvis havde vist hele storsalen sine ben og broger. Hendes kinder antog en let rosa farve, da hun på trods af alt forsøgte at eje situationen og ikke mindst det veludførte håndspring. "Kjolen er ikke mit påfund.." Hun kiggede misundeligt på troldetæmmerens mandsklæder og rettede på sine skørter en ekstra gang.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Mar 8, 2017 17:26:46 GMT
Edina klemte læberne godt sammen om den latter, der nær havde undsluppet, da pigen vidste sin adræthed - og sine underbenklæder. Hun havde al sympati i verden med at være en leders datter og mente ikke man skulle stå tilbage for det, men hun kunne alligevel ikke lade være med at tænke sit om hvad rektor ville tænke...
På trods af det, var det et smil, der mødte Avery, som hun rettede sig op. "Kjolen er din skoleuniform," konstaterede troldetæmmeren selvfølgeligt. "Men jeg havde nu mere regnet med at brydes med dig, snarere end... Det der." Hun hævede et bryn. "Selvom det var vældig imponerende."
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Mar 9, 2017 14:56:41 GMT
Avery havde efterhånden tillært sig mange kunstfærdige spring. Det var startet som simple vejrmøller i et forsøg på at vise sig overfor sine skolekammerater, men efter at hendes ben havde løftet sig fra jorden og hun var blevet vant til at sidde på en kost, var det stukket en smule af. Hendes smil blev derfor heller ikke tørret af, da troldetæmmeren bekendtgjorde at det ikke var det hun havde efterspurgt. Den unge ravn kiggede i stedet vurderende på den voksne kvinde, og stillede sig ud i en lidt bredere stand. Hun var bevidst om at hun sandsynligvis ikke kunne overvinde den blonde heks, det var simpel hovedregning at hun vandt på både størrelse, erfaring og praktisk klædning, og alligevel havde hun ikke tænkt sig at bruge nogen af delene som undskyldning, men i stedet give det sit bedste. Hun trak sin kjole en smule op i bæltet så den sad knap så meget i vejen, og ignorerede at hendes strømpeklædte ankler og skinne ben kom til syne. I stedet sendte hun mesteren et bredt afventende smil. "Så kom an, hvis du tør."
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Mar 9, 2017 20:58:38 GMT
Da pigen bredte sig ud og udfordrede hende, trak et skævt smil op på Edinas læber. Hun selv var ikke sen til at tage imod udfordringen og selvom hun ellers havde betraget elever brydes om formiddagen, så tog hun denne nye udfordring lige på.
Det varede selvsagt ikke længe før pige lå ned og Edina rejste sig igen og slog den flettede pisk af hår bagud, men hun nikkede imponeret nok og klukkede lidt for sig selv, som hun så ned på Avery Slughorn.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Mar 9, 2017 21:25:33 GMT
Averys umiddelbare taktik var at gøre sig glat som en ål. Det havde virket da hende og Morgan var yngre, men selvom hun vred sig i troldetæmmerens greb og gav det hendes bedste forsøg, endte hun dog alligevel meget forudsigeligt prustende på storsalens hårde gulv. Tydeligvis en kende frustreret over nederlaget, men ikke nok til at hun ikke kunne kigge lettere respektfyldt op på den brydende kvinde. Hun kom på benene og rettede på sine skørter, som om hun ikke havde taget skade. I morgen ville hun dog med stor sandsynlighed finde et blåt mærke eller to. "Så.. Kan jeg blive troldetæmmer?" Hun var ikke helt sikker på at det var den vej hun ville gå, men blandt bryggere og bogbindere var det klart det mest spændende. Sikkert også det hverv hendes fader ville protestere mest over.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Mar 10, 2017 23:51:54 GMT
Edina smilede skævt over pigens insisteren, selv efter hun lige var blevet kastet i gulvet. Hun trak på skuldrene og så hende lidt an igen med sammenknebne øjne.
"Det vil tiden vise," drævede hun underholdt. "Går du på syvende årgang, trolderik?"
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Mar 12, 2017 19:50:25 GMT
Avery kunne ikke lade være med at slippe en lille latter over troldetæmmerens tilnavn, og måtte ærgre sig lidt over at hun blev nødt til at ryste på hovedet til spørgsmålet. "Nej.. På sjette. Men jeg lovede min far at jeg ville finde en potentiel læremester i dag.. Han går meget op i den slags." Avery trak på skuldrene. Han havde måske også specificeret hvilke mestre hun kunne vælge i blandt, men hun havde lykkeligt glemt at troldetæmmeren ikke var i blandt dem.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Mar 12, 2017 20:46:30 GMT
Edina trak en smule på skuldrene med en beklagende mine. Hun havde ikke tænkt sig at tage en lærling fra sjette årgang, selvom de havde krudt i røven og hjertet på rette sted. Svaret morede hende dog alligevel lidt.
"Jeg kan kun forestille mig, at rektors datter er under pres for at gøre det godt ude i den store verden," bemærkede hun sympatisk. "Jeg kender følelsen."
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Mar 12, 2017 20:58:28 GMT
Almindeligvis følte Avery ikke at der var nogen særlig vægt på hendes skuldre, og dog havde de seneste par samtaler med hendes far, samt hendes klassekammeraters forventninger, mindet hende om at resten af verden ikke syntes at hun kunne gøre som det passede hende. Slughorn var måske ingen adels- eller rådsfamilie, men levede hun ikke op til hvad der blev forventet af hende gik det ikke kun ud over hende selv, men også resten af dem der bar det stolte efternavn. "Har din far også været rektor?" Avery havde aldrig været bleg for at stille spørgsmål, og kiggede på troldetæmmeren med et nysgerrigt smil.
|
|