|
|
Post by Edmund Potter on Feb 27, 2017 17:31:50 GMT
Det var aften flere timer efter maden og de fleste elever havde trukket sig tilbage til deres sovesale. for hvornår de måtte opholde sig på gangene var også netop overskredet og herfra udløste det en straf at være oppe og ude. Slytherins vejleder nød at være en af de ganske få, der ikke altid måtte overholde reglerne.
Han havde vagt til aften og var nået helt op til syvende sal, hvor han netop var standset ved det store vindue, der var udstyret med den voldsomt dyre opfindelse, der gav mulighed for at nyde udsigten. Edmund lagde en finger på glasset og åndede tungt ud, før han tegnede en simpel blomst med fingeren i tågen, der havde spredt sig foran ham.
|
|
|
|
Post by Yvain Lestrange on Mar 16, 2017 8:31:30 GMT
Det var mange timer efter sengetid, men alligevel var der lidt liv at finde i slottet udover spøgelserne og de elever, samt professorer der havde nattevagt. Yvain løb så hurtigt hun nu kunne på liste tå op af trapperne. Den forbandede fugl, hun nu engang ejede var stukket af i fuld firspring. Yvains hår syntes næsten månehvidt i nattens mørke og dansede om hendes ansigt, da hun stoppede op for at orientere sig.
Hun havde mistet synet af den lille bronze farvede natugle Gyll igen.. Hun var tæt på Det Store Vindue og da hun så den lille skikkelse svæve der hen imod, kunne hun ikke lade være med at smile let. Nu havde hun ham. Det var et mirakel, at hun ikke var støt på en vejleder eller en professor i hendes stille jagt... Hun listede sig stille over mod vinduet, men stivnede, så snart hun så en anden elev, der tegnede på vinduet med sin finger.
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Mar 16, 2017 11:24:40 GMT
Edmund hørte lyden af skridt og drejede hovedet i tide til at se en ung pige i Ravenclaws farver standse op og stirre på ham. Et ganske svagt træk i hans mundvige var hurtigt væk, som han klarede halsen og vendte sig helt imod hende med en streng mine. Han havde lært sig selv ansigterne på børn af vigtige familier og han huskede hendes efter et splitsekunds overvejelse.
"Godaften, LeStrange," hilste han alvorligt. "Du er ude efter sengetid." Konstateringen var simpel og de vidste begge, at den var sand.
"Hvorfor?"
|
|
|
|
Post by Yvain Lestrange on Mar 17, 2017 6:24:22 GMT
Da den grønklædte elev vendte sig helt gik, der et øjeblik inden hun genkendte vejlederen, som en Potter. Havde det været enhver anden borgerlig halvblods, så havde hun nok ikke. Yvain rettede sig op og hendes blåviolette øjne fejede kort hen over gulvet, inden hun rømmede sig kort og slog øjnene op for at møde hans. Det var ikke en god situation hun var i. Hvad mon hendes far ville tænke, når han fik for øre, at hun rende rundt efter sin ugle efter sengetid? Nok ikke noget godt.. Hendes bekymring var dog ikke at spore i hendes fine, unge ansigt.
"Godaften, Potter." Svarede høfligt hans hilsen. "Gyll, min ugle stak af med et brev.." Svarede hun stille, inden hendes øjne søgte kort efter natuglen, der havde sat sig i vinduet og kiggede ud. ganske lydløs og forsigtig var den.
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Mar 18, 2017 17:21:12 GMT
Et mørkt bryn skød op og Edmunds blik gled hele vejen ned over LeStrange, før det bevægede sig op til hendes ansigt igen med tydelig skepsis. "Og den stak hele vejen fra din opholdsstue og her ned?" Han drejede hovedet i den retning hun så og fnøs lidt over den lille fjerkost, før han slog med sin tryllestav og hidkaldte den med et "accio." Uglen skræppede, men han fangede den og holdt fast om kløerne på kræet, som han så tilbage på nattevandreren.
"Hvis ikke du kan styre dit kæledyr, bør du ikke have et. Jeg bliver nødt til at rapportere dig til dit overhoved og give dig en eftersidning."
|
|
|
|
Post by Yvain Lestrange on Mar 22, 2017 9:18:43 GMT
Hendes øjne fulgte fuglen, som den blev hidkaldt til vejlederens hånd. Han flaksede let med sine vinger, men ellers forholdt han sig rolig nok. Hun ville have gjort det samme, hvis hun ikke havde været så selvsikker i at fuglen netop ikke ville finde vej ud af opholdstuen og glemt sin tryllestav ved sengen..
Yvains mave slog knuder på sig selv over hans ord. Hun ville ikke til eftersidning.. Det var kun dumme og upålidelige folk der fik eftersidninger. Hun rettede sig op og hævede hovedet en smule. Selvom hun følte sig en anelse trådt på og dum, så skulle han da ikke se det. Hendes blåviolette øjne havde fået et lettere skarpt udtryk, som hun så på ham.
"Det kan jeg vel ikke komme uden om.. "
Hun så lidt fra ham og til uglen. Det ulydige dyr, var heller ikke ret pænt, så måske det ville være bedre med en kat.. Dog ville hun gerne have ham tilbage for nu. "..Giv mig min ugle, så jeg kan kommer tilbage i seng, Potter" Hendes stemme var en anelse utålmodige. Lige nu havde hun ikke for venlige følelser for vejlederen.
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Mar 25, 2017 18:47:49 GMT
Hvis ikke Edmund allerede i den grad var bevidst om sin egen position og tydeligt udstrålede det, så fik den jævnaldrende piges bemærkning det da helt i front og han hævede et enkelt øjenbryn af hende, tydeligt uimponeret.
"Det er ikke dig, der giver ordrer her, LeStrange," forsikrede han hende. "To eftersidninger. Og du kan følge med mig, sammen med dit skravl af en postombringer, til dit overhoveds kontor."
|
|
