Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
At være arving til en plads i troldmandsrådet gav visse fordele, samtidig gav det også nogle kvaler. Der var en række problematikker, det syntes Aeron. Han havde altid fået af vide af sin far, at han skulle vise respekt og høflighed for de andre arvinger til embed som leder af en af de mest indflydelsesfulde familier. Aeron havde generelt et fint forhold til de fleste, der var nogle enkle som han havde det en anelse svære med. Personligt havde han aldrig forstået fuldblods fanatismen, det var også selvom han var en del af Slytherin som ung – dette havde nok skyldtes andre personlige træk end hans forhold til muggler og halvblods, han var trods alt selv han halvblod.
Aeron havde fået sat sig på de tre koste, og havde fået et krus med øl. Han havde lige overstået med at spise sin aftensmad, det havde været en tarvelig omgang kogte grønsager, med lidt kogt kød. Smagen havde været uappetitlig, men han havde valgt det som var en gryderet – eller den sikkert stået i en gryde i langtid. Aeron tog en tår af sit krus med øl, og så med et roligt blik rundt omkring i kroen. Han havde set nogle enkle personer han kendte, men ingen han lige ville opsøge for at snakke med. Hans blå øjne hvilede på øllen, han tog en dyb indånding og sippede lidt til sin øl. Der havde været meget fokus på alt andet end Aeron selv, siden han var kommet hjem. Nogen gange måtte selv han erkende, at det var rart at sætte tempoet ned og nyde nuet.
Post by Arthur Dodderidge on Feb 25, 2017 20:29:03 GMT
De Tre Koste var den vel nok pæneste kro i troldmandsverdenen og Arthur var en stolt søn af beværtningen. Han havde selv nydt et af de gode måltider ude i morens travle køkken og kom ud derfra med fyldt mave og en god fornemmelse for resten af aftenen. Toby pilede i hælene på ham og han rodede knægten i håret, før han pegede det lille hjørne i baren ud, hvor der var blevet plads til at det lille myr kunne sidde og lege før det nåede hans sengetid.
Arthus selv nåede op til en kunde med et nærtomt krus og han stoppede op med et skævt smil, men uden umiddelbar genkendelse. "Skal du bruge en genopfyldning, Mester?"
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 25, 2017 20:57:22 GMT
Aeron pillede lidt ved kruset, og så lidt rundt på folkene som sad og morede sig. Han rømmede sig lidt i takt med han så en skikkelse ud af øjenkrogen som tættere på ham. Det var almen vidst blandt hans familie, at De Tre Koste var en kro hvor man var respektabel over for deres ansatte, specielt når de trods alt var familien Dodderidge.
Aerons hånd gled hen over bordet og gled hen over flammerne på det tændte stearinlys, hans fingre gled rundt om piben der lå på bordet. Han tog den roligt hen foran sig, hvor han begyndte at stoppe tobak i den. Hans blik gled op på skikkelsen som stod foran ham, og han fik et smil på læben. "Ville bestemt ikke gøre mig det mindste." sagde han høfligt, og skubbede med enden af piben sit krus hen imod Arthur. "Arthur Dodderidge formoder jeg?" spurgte han afslappet, og satte piben i munden.
Post by Arthur Dodderidge on Feb 25, 2017 22:01:57 GMT
Arthur samlede kruset op og skulle til at gå, da knægten talte og han i stedet stoppede op. Han hævede et enkelt bryn, før han smilede en smule undrende. Alle unge mennesker vidste stort set hvem han var; om ikke andet, så havde de været på kroen i deres skoletid.
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 25, 2017 22:30:01 GMT
Aeron så sit krus blive tager op af manden foran ham, og betragtede hans udseende, han var sandelig en Dodderidge.. Aeron grinte let, da han spurgte om hvem han var. Selvfølgelig kunne han ikke genkende ham, hvem kunne dog også det? an havde ikke været længe hjemme. Aeron lod fingrene glide op i skægstubbene, og klørede dem, de havde altid haft en tildens til at klø når de var nytrimmet.
Aerons blå øjne fangede Arthurs og han smilte. "Aeron le Désiré Bragge" præsenterede han sig selv og vendte hånden imod Arthur, som tegn på gestus og de kunne hilse pænt på hinanden. "Tror vores forældre kender hinanden." sagde han med et smil, og hævede kort begge øjenbryn.
Post by Arthur Dodderidge on Feb 25, 2017 23:31:53 GMT
Metamorhpmagusen skævede ned på hånden uden helt at vide hvad han skulle stille op med den og det kun delvist fordi begge hans var optagede. Han hæftede sig dog ikke meget ved det, men smilede venligt til den yngre mand, før hans ene bryn røg en anelse op.
"Ah," lød genkendelsen. "Velkommen, Bragge." Han gav et let nik i anerkendelse. "... Du plejer ikke at komme her?"
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 25, 2017 23:44:33 GMT
Den lidt ældre Dodderidge virkede mere suspekt end Aeron huskede ham, men jovist. Han havde naturligvis også sit arbejde at passe denne aften. Aeron bed sig i læben og så ned på sin hånd. "Nej.. Okay." hans hånd lukkede sig og gled tilbage til at få tændt piben. Aeron bappede på piben et par gange, og den tykke røg lagde sig omkring ham, den havde en svag duft af sødme. Aerons nikkede. "Tak.. Dodderidge.." sagde han og stoppede kort op for, at tænker over hvad han skulle kalde ham, men valgte så at nævne hans efternavn. "Jeg har skam besøgt kroen et par gange, siden jeg kom hjem.Er en fornøjelse at nyde jeres gode mad, fremragende service og jeres gode øl." sagde han, og tog et hvæs af piben.
Post by Arthur Dodderidge on Feb 26, 2017 0:14:15 GMT
Arthur var til fals for ros af kroen og rettede sig lidt op, selvom han havde hænderne fyldt. "Godt at høre," svarede han smilende. "Her er altid plads til de gode rådsfamilier."
Hvad præcis han mente med 'de gode', var måske uvist. Det var også bedst sådan, for kroen var trods alt for alle, der havde penge til at betale for den gode mad og øl, som Bragge selv nævnte.
"Jeg skaffer dig et fuldt krus," lovede han, før han forlod den yngre mand ved bordet.
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 26, 2017 18:54:38 GMT
Aeron kunne godt lide De Tre Koste, det var en hyggelig kro - hvor der var masser af mulighed for at møde spændende mennesker. Aeron så hen på kruset, som Arthur tog og nikkede. "Dejligt at høre." sagde han hurtigt og rømmede sig. "Er også det bedste sted at drikke en øl." sagde han med et smil. "Endelig, hvis du har tid må du endelig sidde ned." sagde han og gjorde gestus foran ham. Aeron så hurtigt efter Arthur som gik, hvorefter han tog piben i munden igen.
At Arthur sagde gode rådsfamilier, fangede Aeron og rynkede på næsen. Troldmandsrådet var trods alt en række politik som blev afholdt, og man stemte meget langt hen af vejen - med andre ord, så skulle man hjælpe hinanden langt hen af vejen.
Post by Arthur Dodderidge on Feb 26, 2017 21:43:35 GMT
Det varede ikke længe, før Arthur vendte tilbage og denne gang uden hænderne fulde. Til gengæld havde han lille Tobias i kølvandet og da han slog sig ned og stillede kruset med øl foran Aeron, kravlede den lille knægt op på sin fars skød.
"Næste generation af Dodderidges," forklarede han med et skævt smil, som den fireårige betragtede den fremmede og gemte sig lidt i den trygge favn. "Du sagde, at du havde besøgt os siden du kom hjem. Hvorfra? Krigen?"
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 26, 2017 22:19:28 GMT
Aeron røg let på sin pibe imens han ventede på Arthur kom tilbage, og fik et smil på læben da den lille knægt kom med og hoppede op på sin fars skød. Hans øjne gled fra far til søn til far. De lignede hinanden, han var uden tvivl næste generation af Dodderidge familien. Et blidt smil hvilede på knægten. "Bliver du ligeså stor og stærk som din far?" spurgte han med en varm stemme, han beundrede at Arthur var far. Han havde selv ingen kone eller barn, og havde den dybeste respekt til folk med børn, et kæmpe ansvar som kom i det man fik et lille barn ind i sit liv.
Aerons blik gled dog op på Arthur igen, og tog piben ud af munden for at drikke en tår øl. "Nej, jeg holdte mig lidt på afstand fra krigen." sagde han og stilte øllen. "Vi kan kalde det en dannelses rejse." lød det med et smil. "Jeg rejste primært rundt for at lære mere end Hogwarts gav mig, jeg tænkte at der måtte være mere at komme efter." sagde han med et skævt smil.
Post by Arthur Dodderidge on Feb 27, 2017 17:50:38 GMT
Tobias så op på sin far, før de store øjne rettede sig mod den fremmede og han nikkede svagt. Han var dog ikke glad for al den opmærksomhed så sent på aftenen og var snart efter boret ind til sin fars brystkasse, hvor Arthur nussede ham lidt i de lyse krøller og betragtede arvingen.
Hans bryn trak sig en smule sammen over svaret, før de begge skød op i panden. "Og det lærte du ved at danse?" Konklusionen undrede ham tydeligvis. Væsentligt mere end hvordan en stærk ung adelsmand havde undgået at blive sendt i krig. Den slags kunne man vel købe sig fra blandt mugglerne.
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 28, 2017 18:32:26 GMT
Aeron smilte kort til den lille mand, som sad på sin fars skød. Aeron havde selv ingen børn, og havde heller ingen kone. Så han måtte erkende at det ikke lige var det, som var en del af hans kommende fremtidsplaner, selvom hans familie pressede hårdt på.
"Danse?" spurgte en tydeligt forundret Aeron, som ikke helt forstod hvad han mente med det? Var det fordi man havde danset meget på Hogwarts han bragte det op? Eller var det definitionen på ordet dannelse, som Arthur var i tvivl om?
Post by Arthur Dodderidge on Feb 28, 2017 23:21:48 GMT
Et forvirret udtryk dominerede tydeligt den unge bryggers ansigt, som hans eget ord blev gentaget. Han blinkede, før de buskede bryn trak sig sammen igen og et svagt, spørgende smil trak op på læberne.