|
Post by Griselda MacFusty on Apr 30, 2017 12:51:29 GMT
Griseldas vejrtrækning var stadig ikke stabil. Hendes krop skælvede en smule. Hun var spændt, men også nervøs for hendes egen reaktion. Hun bed ned i den buttede underlæben og måtte sveje let i ryggen, da en behagelig følelse fyldte hende krop.
Det var rart. Anderledes, men rart. Hun gled den ene hånd ned af sin egen krop før hun begravede den i lange hår. Hun kunne allerede mærke nu at hun ville få svært ved at forholde sig i ro. Til trods for at hun gjorde en ihærdig indsats på at ligge helt stille.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Apr 30, 2017 18:51:10 GMT
Tankerne, der ellers gerne tog sig den tid de måtte have brug for, syntes at stagnere og formå at fokusere endnu mere på deltaljerne end de plejede. Det også i sådan en grad, at det ikke var noget Devyn havde tid til at skænke nogen egentlige tanker. Når han kom tæt nok på nogen som Griselda, som han var ganske tiltrukket af, var det ikke et spørgsmål om at indtage alle indtryk eller ej. Det var bare noget han gjorde. Det fik ham til at undersøge hver en tomme af området i en omfattende men langt fra systematisk gennemgang; opfordret af hendes hånd til at fortsætte lidt endnu.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on May 1, 2017 12:15:50 GMT
Det var aldrig noget hun havde troet hun skulle opleve. Selvom tankerne strakte sig så langt, at det næsten var at overreagere, følte hun sig alligevel dedikeret over at være det sted i livet, at hun kunne tillade sig selv den lykke det bragte hende når hun var sammen med Devyn.
Hun havde ikke været for god til det, og tanken havde haft det med at skræmme hende. Det var jo ikke ligefrem fordi de havde gjort det nemt for hinanden. At de kunne tillade sig selv et øjeblik hvor det bare var dem, lettede. Hun åbnede øjnene og rettede blikket mod Devyn. "Jeg vil ha' dig" hviskede hun stille. Det var svært for hende ikke at lyde desperat.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on May 2, 2017 18:53:56 GMT
Devyn syntes at kunne fornemme en iver i Griseldas stemme som smittede af på hans ellers mindre forhastede tilgang. Han rettede løftede sit hoved en anelse for at kigge op på hende og derefter finde vej tilbage op så de var mere ansigt til ansigt igen.
"Hvordan?" lød det, ligeledes dæmpet, fra ham, med et drillende glimt i øjet og en tone som snakkede de om noget helt andet. Han var dog ikke i stand til at vente helt tålmodigt på svaret og var dermed allerede i færd med at gøre sit for at opfylde hendes ønske uden at give hende meget tid til at svare.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on May 3, 2017 20:26:26 GMT
Selvom følelsen Devyn kunne give med sin blødheden fra hans tunge, kunne Griselda alligevel mærke at hun havde et langt større begær efter at mærke ham endnu tættere på sig. Hun holdte kort vejret ved hans ord, og var ved at stille en albue i siden på ham.
Et lille suk pressede sig ud gennem hendes læber da følelsen af genforeningen mellem dem spredte sig som brusende vand gennem hele kroppen på hende. Hun vuggede let med sine hofter i et forsøg på at komme ham nærmere. Hun blinkede langsomt med øjnene og bed ned i underlæben som blikket festnede sig mod Devyn.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on May 3, 2017 22:19:59 GMT
I et splitsekund dansede et skævt grin henover Devyns læber ved synet af Griseldas ansigtsudtryk. Idet der intet svar lød, var det næste de gjorde at skille sig ad idet han istemte hendes suk.
Han fandt hurtigt ind i en rytme der passede til den hun lagde for dagen og blev kort mindet om den første gang de havde ligget med hinanden. Da hans blik faldt i hendes syntes det at sidde fast og forstærke øjeblikket og det var derfor med en halvfjern fra egen bevidsthed håndbevægelse at han strøg hende over håret.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on May 8, 2017 14:20:37 GMT
Griselda ville ikke vide hvad hun skulle svare, havde hun haft muligheden for det. Hun var derfor en smule lettet over at Devyn ikke ventede på hende for at få svar. Det var vel svar nok at hun længdes efter hans nærhed, og så kunne han få æren af at bestemme på hvilken måde det skulle gøres på.
Hendes åndedræt var tungt. Kroppen skælvede en anelse som rytmen i deres bevægelser samlede sig. Den ene hånd hvilede mod hans nakke, som hun kunne begrave sine fingre i de mørke lokker. Den anden lå mod hans brystkasse. Hun bøjede sig en smule forover for at plante små kys op af hans hals.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on May 20, 2017 19:23:40 GMT
Da øjenkontakten mellem dem blev brudt og Devyn i stedet kunne mærke Griseldas kys mod sin hals blev det til lidt mere end han kunne holde til. Hans mund faldt igen åben, denne gang uden lyd men med et ansigt der sagde det den ikke gjorde.
Grundet deres snak, og den lille usikkerhed der var i situationen, trak han sig til sig selv inden han nåede sit højdepunkt som han kunne mærke var nært. Dermed fandt han sig selv i en situation han ikke helt var vant til, men selv havde sat sig i, og flyttede sin hånd for at tage sig af hendes behov frem for sine egne.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on May 25, 2017 20:26:41 GMT
Griseldas hænder gled omkring hans ryg, hun knugede ham tættere mod sig og strakte halsen så hun i stedet kunne bide ned om hans øreflip. Hun havde svært ved helt at finde frem til de tanker der havde sat sig. I stedet fokuserede hun i øjeblikket.
Hun blinkede med sine øjne og kiggede ligefrem for sig, inden opmærksomheden faldt på ham igen. Undrende og til en start forvirret. Hun bed ned i underlæben og lagde sig tilbage med ryggen mod tæppet hun allerede lå mod. Hun strammede let sine ben om hans hånd og skød hovedet tilbage. Selvom følelsen ikke helt var den samme, kunne hun alligevel mærke hvordan kroppen spændte sig.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Jun 1, 2017 20:48:27 GMT
Devyn lagde godt mærke til forvirringen i de blå øjne, men han kunne ikke gøre det om og han havde reageret på en indskydelse. Han forsøgte sig med et svagt skævt smil til hende, mens det i et splitsekund gik op for ham at han måske blev nødt til at forklare sig bagefter. Det var dog en tanke der blev forkastet til fordel for at tage synet af hende ind.
Uden at fjerne blikket fra hendes ansigt, ventede han lidt inden han førte sin hånd op til siden af hendes hals og kæbe for at lade fingrene trække derhenover. Han kunne mærke noget trænge sig på, uden at hverken vide præcis hvad det var eller være i stand til at lukke det ud.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Jun 27, 2017 17:06:26 GMT
Griselda slog tanken en. - Hun forsøgte på det. Hun ville lade nydelsen overtage, og i stedet gemme eventuelle spørgsmål når hun senere hen ville hvile i hans favntag. Hun strakte let sine ben, og kunne mærke den elektriske strøm flyde igennem hende som hun forsøgte at holde samling på det hele.
Hun bed ned i underlæben og drejede hovedet en smule så hun halvt kunne gemme ansigtet ved hendes arm. Til sidst rettede hun sig op. Hun brød sig ikke om at tanken om at vride sig på gulvet. I stedet lagde hun begge arme omkring Devyn og hvilede panden mod hans inden hun bed ud efter hans læber i et forsøg på at genoptage kysset.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Jun 28, 2017 13:18:46 GMT
Da hun kom op til Devyn modarbejdede han ikke hendes sætten sig op, men lod hende holde fast mens også han satte sig mere op, dog uden ellers at ændre i sit foretagende.
Af en eller anden, i hvert fald for ham, uforklarlig årsag rykkede han sig ved hendes bid kun en tand ekstra tilbage og dermed væk fra Griselda, som sandsynligvis måtte følge med, med den måde hun holdt om ham på. Samtidig lagde et langsomt men jævnt tiltagende smil sig over hans læber mens han afventede hendes næste træk.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Jul 21, 2017 17:02:14 GMT
Griselda kunne mærke hvordan små elektriske stød rejste igennem benene på hende. Som var det et kapløb ud til hendes tåspidser. Hun havde aldrig været særlig god til at håndtere måden hendes krop reagerede. Hun modarbejdede det ikke, men det var stadig noget hun skulle vænne sig til. Hvor behageligt det end var.
Det gav et ryk i Griselda da Devyn trak sig en smule tilbage. Måden hun sad på var ikke just charmerende, og selvom hun ikke ønskede at stoppe. samlede hun alligevel sine ben. "Hold om mig, vil du?" spurgte hun stille med et spirende smil sitrende i mundvigen.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Jul 24, 2017 20:22:01 GMT
Devyn tog det som et tegn på at han skulle trække sin hånd til sig, så det var akkurat det han gjorde. I et kort øjeblik så han på hende som om han rent faktisk overvejede om han skulle gøre noget ved hendes anmodning. Det var dog ikke det han gjorde. I stedet brugte han den lille pause på at betragte Griselda og hendes smil mens hans eget tog til.
Idet han havde taget hende i sine arme, begyndte det igen at falme til det kun var svagt antydet i de yderste kanter af hans øjne og mund, men uden at vise tegn på at forsvinde lige foreløbigt.
|
|