|
|
Post by Diarmad MacFusty on Feb 22, 2017 8:19:24 GMT
Diarmad var ikke så optaget af karrieredagen som heldhed, hvis sandt skulle være sandt. Hans skæbne var jo bestemt. Han skulle være dragetæmmer præcis som sin far, farbrødre, fætre og ældre brødre. Det var vejen frem for en stærk MacFusty. Alligevel var han alt for nysgerrig til at holde sig væk fra storsalen, da dagen oprandt. Det tog ham heller ikke lang tid at finde en af de mestre, som virkede til at lavede noget, der rent faktisk så interessant ud. Han så sig lidt rundt, før hans blik mødte den smukke kvindes og han instinktivt smilede en anelse. "Goddag. Må jeg spørge hvad du laver?" |
|
|
|
Post by Sirrah Zabini on Feb 22, 2017 22:36:56 GMT
Sirrah havde aldrig været en af den slags pompøse magikere, der nød at gøre alt til en udstilling. Lige denne dag havde hun dog gjort en undtagelse, selvom hendes stand ikke bød på nogen snedig prøve, der kunne få eleverne til at falde i en fælde. Hvad der i stedet udgjorde blikfanget, var den livagtige miniature-grif, der bevægede sig elegant langs det ellers simple, opstillede bord og andre fremmed-udseende artefakter.
Selv stod hun bag det med en bog slået op mod en træplade, men ikke en hun så ud til at læse. I stedet var den fyldt med hendes egen håndskrift og det var da en lyshåret dreng nærmede sig, at hun satte fjerpennen fra sig og rettede det mørke blik mod ham.
"Har du hørt om magizoologer?"
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Feb 23, 2017 1:04:50 GMT
Diarmads blik var fanget af den vandrende grif og da han så op på kvinden igen, skinnede de lyse øjne en anelse. Han nikkede. "Selvfølgelig," bekræftede han, før han tilføjede en flig af en forklaring:
"Min familie er MacFustys - dragetæmmere. Vi har haft flere magizoologer på besøg."
Hans blik gled lidt over den diskrete bod, men endte på det fortryllede dyr igen. "... Er det din grif?"
|
|
|
|
Post by Sirrah Zabini on Feb 23, 2017 1:35:40 GMT
Sirrah holdt øje med den voksne dreng og allerede før han havde talt, havde hun bemærket interessen i hans blik, der var levende på en anden måde end simpel nysgerrighed. Da han gav sit navn, var det allerede en god forklaring på hvad hun havde bemærket, men det fangede også hendes interesse. En dæmpet, forstående lyd undslap hende, før hendes blik sank til den bevægelige skikkelse.
"Det er ikke mere end en model," konstaterede hun, men nikkede alligevel til spørgsmålet. Dyret var af voks, men det var en dygtig forvandlingsmester, der havde klaret magien - Zabinifamilien havde gode kontakter. Sirrah var dog mere interesseret i MacFusty-drengens korrekte identificering af væsnet. Griffer var ikke magiske dyr, man mødte i undervisningen på Hogwarts. Hun løftede hagen lidt og så på ham med et både interesseret og vurderende blik.
"Kender du noget til grifvæsner, mester MacFusty?"
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Feb 23, 2017 22:28:08 GMT
Som søn af en dragetæmmer var der mange ting Diarmad vidste og sugede op og han undrede sig helt over hendes spørgsmål, før det gik op for ham, at det nok i grunden ikke var i undervisningen han havde lært om de majestætiske væsner. Han smilede skævt, før han klarede halsen.
"Ja. En smule. Jeg ved en hel del mere om hebridiske sorte, men... Ja. Er det dem du arbejder med?"
|
|
|
|
Post by Sirrah Zabini on Mar 7, 2017 22:45:36 GMT
Sirrah var ikke utilfreds, selvom hun ikke åbenlyst viste det. Udtrykket på hendes ansigt var dog imødekommende og hun smilede ganske let ved spørgsmålet, før hun nikkede.
"Primært, ja. Især i det serbiske kejserrige. Et godt stykke fra Hebriderne," konstaterede hun roligt, men med et interesseret blik. Hun havde endnu ikke fundet ud af præcis hvad der havde bragt MacFusty-drengen over til hende.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Mar 7, 2017 23:20:15 GMT
Diarmad stirrede stadig på modellen, da det gik op for ham, at kvinden betragtede ham. Han fik lidt farve i kinderne og rankede sig, inden han kørte en hånd igennem håret.
"Beklager. Det er bare... Den er ret... smuk." Og det var rent faktisk griffen han talte om. Utroligt nok.
|
|
|
|
Post by Sirrah Zabini on Mar 7, 2017 23:36:07 GMT
Den åbenlyse interesse var bedre end så meget andet og Sirrah så ikke tilnærmelsesvis fornærmet ud over drengens manglende fokus. Tværtimod blev smilet en anelse mere fremtrædende - og hun var ellers god til at fremstå som en anden isdronning.
"Den viser kun en brøkdel af virkeligheden," svarede hun. "Den ægte vare kan knapt beskrives med ord. Selvom jeg gør mit bedste," tilføjede hun, med en snert af reel passion i stemmen. "Man glemmer aldrig den første gang, man ser en grif."
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Mar 8, 2017 12:27:41 GMT
Diarmad rankede sig en anelse og nikkede med svagt benovet iver. "Det er det samme med drager," konstaterede han ærefrygtigt. "Jeg har venner, der aldrig har set en drage og de tror det er det her sjove, lidt spændende væsen, men de ved slet ikke..."
Hans stemme tonede ud, men gnisten i blikket døde ikke.
"Må jeg spørge hvad dit arbejde går ud på, Mester?"
|
|
