|
|
Post by Iseabail MacFusty on Feb 20, 2017 2:38:55 GMT
Iseabail havde ikke en dårlig fornemmelse over sine valg, men hun kunne heller ikke læse eliksirmesteren. En del af hende brændte efter at vide, hvordan hun havde klaret det, men hun spurgte ikke. I stedet sænkede hun kort blikket over spørgsmålet, før hun så op og mødte hans igen.
"Min familie har været klar over mine fremtidsplaner i flere år. Det er som regel mine brødre, der tager sig af dragerne," svarede hun med en lille sitren i den ene mundvig, som hun tænkte på Griselda. "Det hele er heller ikke komplet fremmed for dem..."
Der var trods alt kun så mange steder, som eliksirmestrene kunne få det altafgørende drageblod fra.
|
|
|
|
Post by Fabian Flitwick on Feb 20, 2017 2:52:21 GMT
Fabians mundvige sitrede svagt med bemærkningen og han nikkede let i anerkendelse. "Nej... Jeg kender din familie."
Han så ned på listen igen, før han nøje foldede den sammen. "Tidligere elever har nævnt eliksirklubben på Hogwarts og deres præstationer i faget. Er du et medlem?"
|
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Feb 20, 2017 2:59:29 GMT
Det var kun naturligt, at han kendte familien og hun satte ikke spørgsmålstegn ved det - eller følte sig hævet over noget af den grund. Det næste spørgsmål ledte da også tankerne væk og det var reelt først da, det gik op for hende at hun ikke havde nævnt eliksirklubben med et ord.
"Jeg er medlem," svarede hun og forsøgte at tilføje det næste uden at lyde alt for stolt - det var hun ellers, men hun var også beskeden. "Og leder den, også."
|
|
|
|
Post by Fabian Flitwick on Feb 20, 2017 3:03:33 GMT
Et bryn skød op igen ved tilføjelsen til hendes svar og mundvigene sitrede igen afslørende. Hun havde ikke behøvet noget bevis for sin besættelse, men det kom alligevel der og Fabian kunne ikke skjule, at det var en fordel for ham.
"Imponerende," nøjedes han da også med at anerkende. "Hvor længe har du gjort det?"
|
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Feb 20, 2017 3:11:00 GMT
Ved antydningen af et smil på eliksirmesterens læber, trak det også uundgåeligt op i Iseabails mundvige og hun tog rosen til sig. Hun tog sig et sekund eller to til at regne tilbage før hun svarede. "Omkring halvandet år nu," konkluderede hun til sidst, selv overrasket over at det var så længe.
"Jeg blev valgt efter den sidste leder dimitterede," og der er vist ingen der har besværet sig med at stille op siden, var hun lige ved at tilføje, før hun indså at det ville være at tale sig selv ned - og hun vidste, at hun var god.
|
|
|
|
Post by Fabian Flitwick on Feb 20, 2017 3:15:53 GMT
Alle hendes svar havde været korrekte efter rettelsen. Det var første gang i dag og han havde ærlig talt ikke forventet, at det ville ske. Det havde været nogen djævelsk svære valg og MacFustys veninde, Willow, havde indtil videre været den mest lovende.
Hun havde desuden sagt, at hun gik på sjette år, så det måtte betyde... Fabian så ikke så lidt imponeret ud, men begrænsede sig efter et øjeblik og klarede halsen. "Mm. Og fortæl mig hvad dine fremtidsplaner er igen, Miss MacFusty...?"
|
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Feb 20, 2017 3:20:01 GMT
Iseabail var ikke sikker på om der gemte sig noget bag spørgsmålet. En eller anden tråd, hun skulle fange eller noget han ville have til at sige. Hvis det var tilfældet, var hun ikke sikker på, hvad det var - hun kunne kun give ham det svar, hun allerede havde givet ham før.
"Jeg vil være eliksirmester en dag," lød det i en stille, men stadig passioneret stemme. Brystet hævede sig med en indånding. "Uanset hvor lang tid og hvor mange forsøg det tager."
|
|
|
|
Post by Fabian Flitwick on Feb 20, 2017 3:24:55 GMT
Fabian smilede svagt over svaret og nikkede igen. "Det er ikke let," gentog han, men fortsatte roligt og faktuelt.
"Det ville tage årevis for dig at lære og forholdene for en lærling er lige så lidt luksuriøse som for en dragetæmmer. Nogen lærlinge har måske deres eget kammer, men min kommer til at sove i værkstedet, for det er den plads jeg har..."
|
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Feb 20, 2017 3:38:15 GMT
Iseabail vidste at det ikke ville blive nemt. Allerede nu havde hun fået det at vide flere gange af folk, der ikke troede på hende. Det betød ikke, at hun havde tænkt sig at bøje sig. Hun tog en indånding.
"Jeg gør det ikke for at leve et luksuriøst liv. Jeg gør det fordi jeg elsker det. Det du nævner virker som en lille pris at betale for at have dét," svarede hun, bundærligt - måske mere end hun burde.
Skuldrene hævede sig lidt og hun trak på smilebåndet. "Og så kan det umuligt blive så trangt, som det ind i mellem er på Hebriderne..."
|
|
|
|
Post by Fabian Flitwick on Feb 20, 2017 17:42:20 GMT
Et fnys forlod Fabian som naturlig reaktion på den tørre konstatering om pladsen på Hebriderne. "Måske ikke," konstaterede han, som smilet spillede i de lyse øjne. Det blev dog overtaget af alvor igen, som han rankede sig en smule.
"Miss MacFusty, du er den første, der har svaret rigtigt på samtlige ingredienser. Det er meget imponerende," bemærkede han, ikke for første gang.
|
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Feb 20, 2017 23:05:10 GMT
Da Iseabail fandt ud af hvordan hun havde klaret sig, var hun ikke komplet chokeret - men alligevel med et bedre resultat end hun havde turde håbe på. Ordene fra eliksirmesteren betød dog mere end resultatet og hun kunne ikke undgå at smil.
"Tak, sir. Det var en interessant udfordring," svarede hun og så op på ham. Nogle gange var det svært at finde tilstrækkelig udfordring i klasselokalet - det var svært ikke at håbe på mere.
|
|
|
|
Post by Fabian Flitwick on Feb 21, 2017 0:22:47 GMT
Et lille smil trak i Fabians mundvige, men han lod det ikke komme videre end det. Han havde stadig ikke taget den endelige beslutning og han havde ikke lyst til at give hende falske forhåbninger.
"Mester," rettede han dog, diskret, før han kneb øjnene en anelse sammen og tænkte sig om et sekund eller to.
"Jeg vil tage dine svar med mig, med dit navn. Jeg tager ingen beslutninger i dag, men du er med i mine overvejelser, Miss MacFusty."
|
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Feb 21, 2017 13:03:31 GMT
Iseabail havde ikke nogen dårlig fornemmelse omkring det hele, men hun havde heller ikke nogen interesse i at køre sine egne forventinger op - hvor mange gange havde hun ikke fået at vide at det ville være svært for en pige at få en læreplads som eliksirmester?
Alligevel kunne hun ikke lade være med at smile et lille smil over hans ord. "Mange tak, mester Fabian. Det er pænt af Dem," svarede hun beskedent og bøjede nakken lidt i respektfuld hilsen. Der var uden tvivl andre, der ventede på at hun gik.
|
|
|
|
Post by Fabian Flitwick on Feb 21, 2017 14:37:55 GMT
Fabian smilede antydningsvist, før han tog den foldede besvarelse og lagde den ned i den ene af taskerne han havde med sig. "... En sidste ting," tilføjede han, nærmest som en eftertanke.
"Hvis du skulle nævne én anden af dine medstuderende, som ville være det bedste eller næstbedste valg som min lærling. Hvem ville du så vælge?"
|
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Feb 21, 2017 20:10:27 GMT
Iseabail rettede blikket mod eliksirmesteren igen, da han kom med en sidste tilføjelse. Spørgsmålet var en smule overraskende, men i stedet for at blive fornærmet over det, tog hun sig tiden til at tænke over det.
Blikket gled mod gulvet og brynene krusede lidt sammen, før hun så ud til at beslutte sig og så op igen. "Willow Shacklebolt. Hun er en af de dygtigste," konstaterede hun lavmælt og smilede svagt.
|
|
