Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Fabians bod var temmelig diskret, men han havde et par små flasker og flakoner stående. De var uden navne på og en del af den lille test han havde udtænkt for nysgerrige elever. Han havde brugt en del tid på det, for selvom han havde det glimrende for sig selv, så vidste han også godt, at han burde løfte sit ansvar og tage en lærling. Han havde dog ikke tænkt sig at tage alle og enhver.
De første par elever havde forsøgt sig i hans bod og selvom en enkelt af dem ville blive husket, så var det ikke i dag hun ville få et tilbud. Gik han hjem uden at have mødt nogen med virkeligt potentiale, havde han dog en idé om en, der om et år kunne vise sig at have det, der skulle til.
Post by Iseabail MacFusty on Feb 20, 2017 0:12:01 GMT
Iseabail havde naturligvis hele tiden vidst, hvor hun skulle hen. Hun var dog ikke stormet derover med det første, men havde taget sig tid til at se, hvem der ellers meldte sig under fanerne. Der havde da også været enkelte boder, hun havde kastet et nærmere blik på, men i sidste ende var der intet af det, der havde hendes interesse. Der var ét mål og hun havde en knude i maven, da hun endelig nærmede sig eliksirmesterens stand.
"Mester Flitwick," lød hendes stemme endelig, ikke gennemtrængende, men heller ikke usikker. "Jeg vil gerne gøre et forsøg med Deres udfordring."
Post by Fabian Flitwick on Feb 20, 2017 0:22:33 GMT
Fabian vendte blikket imod den uanseelige pige, der trådte op til ham. Han lagde mærke til, at hun i lighed med hans tidligere besøg, Willow Shacklebolt, var vejleder, men også fra hvilket hus. Farvet en smule af fordomme, smilede han dog alligevel høfligt nok.
"Mester Fabian," rettede han indledningsvist. "Og hvem er så du?"
Post by Iseabail MacFusty on Feb 20, 2017 1:00:32 GMT
Iseabail noterede sig rettelsen, men behøvede ikke gentage den for at huske det. Hun vidste udmærket, hvem han var. Det var ikke fordi det vrimlede med eliksirmestre - der var kun plads til de bedste og hun var mere end klar over, at hun stod overfor en af dem. Presset var ikke småt.
"Iseabail MacFusty, sir," svarede hun, uden at give sig til at liste sine bedrifter. Det var ikke et naturligt instinkt. I stedet var hun mere lavpraktisk. "Jeg er i gang med mit sjette år på Hogwarts."
Post by Fabian Flitwick on Feb 20, 2017 1:05:59 GMT
Et enkelt bryn skød op, som han noterede sig det velkendte efternavn og så hendes families træk i ansigtet. "Mm. Og du er her, fordi du overvejer om det at være eliksirmester kunne være en mulighed?"
Han lød ikke træt, selvom hun ikke var den første og han faktisk var en smule træt af alle disse overvejende elever. Han selv havde ikke været et sekund i tvivl om hvad han ville.
Post by Iseabail MacFusty on Feb 20, 2017 1:21:42 GMT
En enkelt streg viste sig kort mellem Iseabails bryn, men hun var ikke i tvivl om svaret. "Nej," kom det, uden den mindste tvivl om at hun mente det. "Jeg er her, fordi jeg vil være eliksirmester en dag - og jeg har brug for en god læremester."
Hun rankede sig en lille smule. "Jeg vil gerne være lærling hos Dem, mester Fabian." En enkelt skulder trak lidt op og hun så ud til at overveje i et sekund, før tilføjelsen fulgte - med den korteste sitren i den ene mundvige. "Dem eller Madam Boon, men hun ser ikke ud til at være her..."
Post by Fabian Flitwick on Feb 20, 2017 1:32:14 GMT
Fabian havde vænnet sig til indgangsvinklerne, men pigen var tydeligvis ikke i tvivl. Det i sig selv var forfriskende, selvom det selvfølgelig krævede mere end vilje at blive eliksirmester. Han smilede dog antydningsvist over gåpåmodet og hævede et bryn, da hun nævnte et navn.
"Hm," brummede han. "Udmærket. Men du er vel klar over hvor få piger, der bliver optaget som lærlinge...? Jeg selv har ingen haft."
Den detalje, at han ikke havde haft en eneste lærling i det hele taget, lod han indtil videre være usagt.
Post by Iseabail MacFusty on Feb 20, 2017 1:40:05 GMT
Iseabail havde absolut ikke forventet, at det ikke ville blive en udfordring. Det var da også det, der hele tiden havde været hendes største bekymring, som han slog ned på - og hun var ikke helt uforberedt. "Jeg er klar over det. Jeg er også klar over, at det sker," svarede hun, stille og roligt og alt andet end med næsen i sky.
Hun havde netop nævnt Bathilda Boon. Og hun vidste naturligvis også, at det var hos hende at Fabian Flitwick i sin tid havde været lærling.
"Det er min drøm. Det betyder ikke, at det bliver nemt."
Post by Fabian Flitwick on Feb 20, 2017 1:47:54 GMT
Med en bekræftende lille lyd til hendes sidste konstatering, trak Fabian et stykke pergament og en fjerpen frem. "Du kan starte med at prøve, som de andre har prøvet før dig, at skrive navnene på disse ti ingredienser ned."
Han rakte hende pen og pergament, før han stillede et blækhus frem. "Du er velkommen til at lugte til dem, hvis du tror det hjælper. Men lad være med at smage. Jeg vil ikke til at diskutere hvis skyld det er, at du er på hospitalsfløjen, Miss MacFusty."
Post by Iseabail MacFusty on Feb 20, 2017 2:01:03 GMT
Iseabail havde ventet på den praktiske del og hun var næsten lettet, da de kom til det. Lettet og nervøs, som hun tog imod pergamentet og nikkede sin forståelse - mens hun nøje skjulte den svage fornærmelse ved antydningen af at hun kunne finde på at smage på en ingrediens, som hun ikke kendte til.
I stedet vendte hun sig mod flakonerne. Flere af dem genkendte hun med det samme, men hun tog sig alligevel tiden til at se nærmere på dem, før hun skriblede de første navne ned. Det var ved den femte flaske, at hun første gang trak proppen af og duftede tøvende til en af væskerne. Næsen krøllede sig lidt op, men hun tilføjede ikke desto mindre endnu et navn til listen.
Det samme skete med de næste tre, indtil hun havde to unavngivne ampuller tilbage. Den første havde knapt nogen duft og lignede flere forskellige ting. Øjenbrynene trak sig sammen i koncentration og hun tog sig tid til at tænke, før hun holdt flasken op mod lyset. Indfaldet gav hende tydeligvis et svar og hun tilføjede det niende navn til listen, før hun rettede sin opmærksomhed mod den sidste.
Duften fra ampullen var uventet og i et øjeblik så hun helt uforstående ud, før hun skævede kort over til eliksirmesteren. Så duftede hun én gang til og overvejede i flere sekunder, før hun endelig fulgte sit instinkt og tilføjede et sidste navn til listen. Med det satte hun fjerpennen tilbage i blækhuset og rakte ham pergamentent - næsten mere nervøs end til nogen eksamen.
Post by Fabian Flitwick on Feb 20, 2017 2:05:59 GMT
Fabian havde nøje udvalgt ingredienserne i hans prøve. Det var langt fra dem alle en sædvanlig Hogwartselev ville møde i deres syv år på skolen, men det var heller ikke pointen. Han var vanvittig ligeglad med om hans kommende lærling havde fået rene topkarakterer. Der skulle mere til for at blive en dygtig eliksirmester.
Da Iseabail rakte ham sin liste, vandrede blikket ned over den, til han hævede et enkelt bryn og så op. "Flot," erklærede han reelt. "Tror du, at du har svaret rigtigt på dem alle?"
Post by Iseabail MacFusty on Feb 20, 2017 2:17:59 GMT
Noget slog ned i hende, netop som hun havde overleveret listen. En sætning hørt engang og ved spørgsmålet trak hendes øjenbryn sig en smule sammen. I stedet for at svare med det samme, løftede hun en af ampullerne - en af dem hun ikke havde duftet til - og så lidt nærmere på den.
"Nej," erkendte hun til sidst og satte den nænsomt tilbage. "Jeg har en fornemmelse af, at skindet bedrager..." Rynken mellem hendes øjenbryn blev en smule mere fremtrædende, som hun ikke kunne sætte fingeren på den lille fornemmelse, der fortalte hende at hun havde overset noget.
Post by Fabian Flitwick on Feb 20, 2017 2:23:04 GMT
Det sitrede i eliksirmesterens mundvige, da den skotske pige tøvede og endelig svarede. Han dæmpede dog ned for det og mødte hende med en neutral mine, som hun rynkede panden.
"Mm?" Han rakte hende listen tilbage og krydsede armene over hinanden. "Du har én chance mere, Miss MacFusty. Tag dig god tid."
Post by Iseabail MacFusty on Feb 20, 2017 2:27:46 GMT
Iseabail tog imod listen og nikkede en enkelt gang, før blikket vendte tilbage til den ampul hun netop havde rørt. Denne gang holdt hun ligeledes den op mod lyset, før hun trak proppen af og duftede til indholdet. Øjenbrynene trak sig helt sammen og øjnene faldt i, som hun afsøgte sin hukommelse efter den lille gnist af genkendelse.
En remse af en art. En ulv i fåreklæder, kom til hende som det første og det sitrede kort i hendes ene mundvig, før det slog en gnist igen. Hun åbnede øjnene, tog en indånding og satte både prop og ampul tilbage på plads. Så trak hun listen nærmere, slog en streg over et ord og erstattede det med et andet.
Fjerpennen svævede over pergamentet i et par sekunder endnu, før hun nikkede for sig selv og rakte det tilbage til eliksirmesteren.
Post by Fabian Flitwick on Feb 20, 2017 2:31:54 GMT
Det var svært ikke at smile, men MacFusty var den første, der havde så meget som tøvet over indholdet og han nød at se en hjerne arbejde. Da han tog imod listen, så han dog tilpas alvorlig ud til ikke at vise sin entusiasme alt for tydeligt.
"Mm," brummede han endnu engang. "Hvordan har din familie det med dine fremtidsplaner. Du skal ikke ud og tæmme drager?"