|
Post by Niamh Léan Kavanagh on Feb 21, 2017 14:44:29 GMT
Så hendes bøn til ham morede ham? Nuvel, han kendte heller ikke Brennan Kavanaghs afstraffelsesmetoder. Manden, der havde slået temmelig hårdt ned på Niamhs nysgerrighed, når det kom til mørk magi, benyttede sig selv af en hex til at afstraffe sine egne børn. Alfreds svar beroligede hende dog på punktet, og hun smilede let og nikkede samtykkende. Til det sidste, rejste hun sig roligt op, fastholdende et let smil om sine læber. ”Eftersom jeg ikke så på uret, da jeg blev tilkaldt, ved jeg ikke hvad klokkeslæt, De mener, men ja … Ønsker De at komme her igen, eller skal vi mødes et andet sted?”
|
|
|
Post by Alfred Black on Feb 21, 2017 14:52:24 GMT
Det var nu ikke så meget hendes bøn der morede ham som det hun nævnte den nu. I grunden kunne han have været en idiot der havde sagt at hun ligger som hun har redt, men nej. I stedet for rejste hun sig op, og ved hendes eget svar slog han let ud med hånden "Tidlig eftermiddag. Og vi kan sagtens mødes her, De skal også være velkommen til at komme til Black Mansion, hvis det er hvad De ønsker. At mødes udenfor et sted kan hurtigt tiltrække sig ører og øjne, og jeg ønsker at være diskret indtil det rette tidspunkt" faldt svaret forklarende.
|
|
|
Post by Niamh Léan Kavanagh on Feb 21, 2017 14:59:30 GMT
Han kunne havde givet hende væk, ja, men omvendt havde hun også nogen viden om ham, der helst ikke skulle videre, som hun kunne have forhandlet med, skulle nødvendigheden have krævet det. Som han svarede, så hun ned mod ham stadig med et let smil om læberne. ”Det ville bestemt ikke gøre mig noget at få lov at se Deres hjem … og måske endog få æren at blive præsenteret for Deres agtværdige moder?” spurgte hun.
|
|
|
Post by Alfred Black on Feb 21, 2017 15:18:02 GMT
Han nikkede "Perfekt, således bliver det så" svarede han derpå. Han ville egentlig ikke have noget imod det, og så kunne de snildt gå en tur i haven eller lignende. Han tvivlede desuden ikke på at moderen nok gerne ville hilse på hende, hvis hun ikke allerede havde gjort det. Det vidste han nu intet om. "De skal have mange tak for Deres tid, milady. Det har været, interessant.." fortsatte han snart. Et let høfligt buk blev det til fra hans side, før han undskyldte sig, og forlod stuen. En tjener var hurtig til at pege ham den rigtige retning, og der gik ikke forfærdelig lang tid inden han atter stod overfor de to fædre. Han forsikrede dem begge om at det var gået fint, og at de der var forlagt en aftale om et møde den følgende dag. Derpå blev det tid for de to Blacks at forlade Irland. Out
|
|