|
|
Post by Thomas Woffins on Feb 16, 2017 17:55:34 GMT
Thomas var på vej hen mod drivhusene. Selvom at det var vinter, var der stadig mange interessante planter, han kunne studere. Hans botaniske interesse ville nok suge hans sjæl, hvis han ikke snart kunne være sammen med planter. Hans gener ville ikke kunne klare ikke at være i drivhusene mindst en gang om måneden. Den bidende kulde kunne i den grad mærkes og fik Thomas' tænder til at klapre en smule. Måske var det ikke en så god ide at gå herud? Han sukkede og tænkte på at hvis han ikke gjorde det kunne han nok gå amok. Planter og alt der var botanisk var simpelthen hans liv. Han havde valgt sin livstil for han overhovedet vidste hvad det ord betød. Men man må sige at den interesse havde siddet i hans krop fra barns ben. Thomas nåede endelig et af drivhusene og skyndte sig at gå ind i en af dem og lukke til. Han pustede ud og mærkede at blodet, der pumpede rundt i hans krop, faktisk begyndte at varme ham op. Han trak på smilebåndet. Endelig noget varme. Det føltes dejligt. Der var nemlig ikke så koldt inde i drivhuset som udenfor. Han gik lidt rundt imellem planterne før han satte sig på hug og tog en rulle pergament, en fjerpen og noget sort blæk frem og begyndte at skrive. Det var en meget smuk plante som også så yndig og uskyldig ud. Han kunne godt lide den. |
|
|
|
Post by Ismene Greengrase on Feb 16, 2017 20:54:27 GMT
Ismene havde siddet på en skammel i den ene ende af et af de store drivhuse, foran et eksperiment som botanikprofessoren havde givet hende lov til at udføre. Idet hun havde hørt døren gå op var hun med det samme stoppet sin mumlen til sig selv og planten samt instinktivt holdt vejret.
Hvem end det var der var kommet ind, afslørede sig dog ikke med sin stemme, hvorfor hun besluttede sig for at rejse sig. Med stille skridt trådte hun forbi den plante der blokerede hendes udsyn, hvorved hun fik øje på Thomas.
"Woffins," bemærkede hun mens hun så på ham med et småundersøgende blik og sit næsten altid tilstedeværende lille smil i mundvigene. Det var tydeligt at han tog noter, men det var alt hun umiddelbart kunne udlede. Hvis hun skulle være helt ærlig kunne hun godt have brugt ikke at blive forstyrret, men det var selvfølgelig ikke noget hun sagde.
|
|
|
|
Post by Thomas Woffins on Feb 22, 2017 18:03:35 GMT
Pludselig hørte Thomas skridt komme mod ham. Han kiggede op og gæt hvem der stod der - Greengrase, selvfølgelig. Han skyndte sig at rejse sig op og give hende et afslappet blik og et lille smil i mundvigene. "Greengrase," sagde han kort og undersøgte hende, samtidig med at han kiggede efter hvor hun var kommet fra. Det så ud til at hun var i gang med noget. Hvordan havde han ikke set det? Efter en lang pause med at studere hende fortsatte Thomas. "hvad laver du her?" sagde han med en nysgerrig tone og et lille, akavet smil. Selvom de var rivaler, var de jo på en eller anden mærkelig måde også.. venner.
|
|
|
|
Post by Ismene Greengrase on Feb 23, 2017 22:28:49 GMT
Ismene kunne godt mærke hans studeren i pausen der var lige lang nok til hende og skiftede derfor vægten fra det ene ben over til det andet som en form for overspringshandling for ikke at tage sig for meget af stilheden hun tolkede som akavet.
"Bare noget ud over pensum. Jeg ved ikke om det bliver til noget endnu..." Det sidste indrømmede hun med en stemme der var mindre end den hun først havde annonceret sit foretagende med. "Hvad med dig? Er du kommet for at studere til at gentage sidste test?" spurgte hun med et glimt i øjet. Hvis der var nogen hun ikke regnede med ville dumpe en test i botanik var det ham, hvorfor hun også syntes at hun godt kunne tillade sig at joke med det. Ellers havde hun næppe gjort det af frygt for at komme til at såre følelser.
|
|
