|
Post by Frida Vinter on Feb 19, 2017 22:16:13 GMT
Frida havde mistet så meget respekt for Kailen at hun ikke lyttede til hans ord. I stedet forsatte hun blot med at gå og regnede med at Elphias ville følge med hende, hun stirrede såret tilbage mod den ene af turneringens vindere og formåede at undgå at han rakte ud efter hende endnu en gang.
"Farvel Kailen." Sagde hun og vendte ansigtet ligefrem, mens hun skyndte sig at sætte tempoet op og regnede med at Elphias ville følge med hende. Hun ville gerne væk herfra meget hurtigt og håbede på at de kunne finde et sted, hvor hun kunne trække vejret et øjeblik. Der havde været al for meget drama denne aften.
Forlader tråd
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Feb 19, 2017 22:43:30 GMT
Kailen kogte indvendigt da de to begyndte at gå væk fra ham. Det havde været meningen at han skulle undskylde til Frida, ikke se hende blive trukket væk af Elphias Potter som om han havde forsøgt at gøre hende ondt. Alt hvad han ville var jo blot at hjælpe hende og forsvare hendes ære, og frustrationen over at det ikke blev modtaget sådan i den anden ende fik ham til at skælve. Det havde været en forfærdelig dag. Han forsøgte at grave sig tilbage til triumfen over at have slået to af sine modstandere, men med den uafgjorte duel, og Fridas afvisning var det svært at føle den brusende sejrsrus der ellers burde fylde ham. Han nærmest snerrede, som han nægtede at stå forladt tilbage, men i stedet med en dyb arrig indånding af de opspilede næsebor, drejede om på hælen og gik udenfor så han kunne få sin vrede ud et sted i den mørke skov. Han kunne ikke klare opmuntrende klap på skulderen, eller spydige kommentarer. Han havde bare lyst til at tage hjem til de irske skove hvor han vidste hvordan ting fungerede.
Forlader tråd
|
|