|
Post by Josselyn Wright on Feb 15, 2017 18:53:52 GMT
Josselyn endte med at komme til et sted, hvor hun indså at hun ikke fortrød noget af det der var sket. Nok havde det været rædsomt, men hun følte hun havde formået at finde frem til en styrke i sig selv som hun nu havde tænkt sig at gøre brug af. Hun var måske ikke længere den lille uskyldige pige hun havde været før, men hun følte sig som en klarere version af sig selv. Den energi havde hun tænkt sig at bruge til noget og da hun bevægede sig ud til Bowman, havde hun ikke sit tørklæde på. Det var hun holdt op med at gå med. Hun fandt ham udenfor på bænken og satte sig ned ved siden af ham med et antydningsvist smil på sine læber. "Jeg har tænkt på noget." Sagde hun og skævede mod ham med et lettere afventende blik.
|
|
|
Post by Bowman Wright on Feb 15, 2017 19:20:55 GMT
Bowman befandt sig primært i den bidende kulde udenfor, fordi han var i gang med at teste lynet for syttenhundredende gang.
Han sad netop med en af udgaverne i fingrene og dimsede lidt med den ene vinge, da hans niece kom ud og dumpede ned ved siden af ham. Blikket gled op og han så afventende på hende, uden at ytre andet end en spørgende brummen.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Feb 15, 2017 19:25:01 GMT
Josselyn så ned på den lille kugle i hans hånd og rynkede øjenbrynene en smule nysgerrigt. Hun var her dog ikke for at tale om hans opfindelser, selvom hun elskede at høre om dem. "Jeg tænkte på om du kunne lære mig at slås." Sagde hun og smilede bredt til ham. "Eller måske nærmere - selvforsvar." Tilføjede hun og så ham i øjnene med et afventende og lettere entusiastisk blik.
|
|
|
Post by Bowman Wright on Feb 15, 2017 21:13:27 GMT
Forespørgslen overraskede Bowman mindre end man måske skulle tro. Til gengæld var han en lille smule forbløffet over gløden i de lyse øjne, som han mødte hendes blik.
Han tog en dyb indånding og brynene trak sig en smule sammen, før han nikkede.
"Det jeg ved," brummede han, uden at nænne at sige, at det meste han vidste ikke ville komme hende meget til gode, eftersom det krævede et seriøst kendskab til sværdbrug. "Jeg var ingen ridder, må du vide."
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Feb 15, 2017 22:02:36 GMT
Josselyn rynkede skeptisk sine øjenbryn og satte en hånd i siden, mens hun betragtede ham. "Prøver du at sige at du slet ikke kan lære mig bare en lille smule? Jeg får aldrig brug for at blive en ridder. Jeg vil bare gerne kunne beskytte mig selv." Sagde hun og lagde hovedet let på skrå mens hun smilede en anelse.
|
|
|
Post by Bowman Wright on Feb 16, 2017 19:59:53 GMT
Bowman hævede et enkelt bryn over Josselyn, før han trak på skuldrene og smilede svagt over hendes insisteren. "Jeg kan lære dig det jeg ved," gentog han sig selv med et lettere sigende blik.
"Rejs dig." Han nikkede imod det nedtrådte græs foran dem og lagde selv lynet fra sig, før han kom på benene.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Feb 17, 2017 13:14:20 GMT
Josselyn nikkede med et svagt smil på sine læber og kom op at stå uden at tøve. Hun var godt klar over at hun måske ikke ville være så god til at starte med, men hun var fast besluttet på at lære hvad hun kunne af Bowman. "Hvordan skal jeg stå?" Spurgte hun og så spørgende på ham mens hun forsøgte at lægge vægten godt på sine ben.
|
|
|
Post by Bowman Wright on Feb 19, 2017 19:40:09 GMT
Bowman var ikke en voldelig mand og det faldt ham lige så unaturligt at angribe sin niece, som det havde gjort den første gang han blev nødt til det i krigen. Han var dog både i stand til at forsvare dem han elskede - og havde gjort det før. Da han denne gang rejste sig op og gik imod hende, var det det udgangspunkt han havde.
"Hvad ville du gøre, hvis jeg kom efter dig nu?" Han greb fast om hendes overarm, men ikke hårdt nok til at skade hende.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Feb 19, 2017 20:09:59 GMT
Josselyn var tryg ved Bowman og reagerede derefter da han tog fat om hendes arm. "Måske slå dig på armen lige på albuen?" Foreslog hun smilede en anelse, selvom hun slet ikke var sikker på om det var et godt valg. "Jeg har også sparket nogen i skridtet engang." Bemærkede hun men blev stående stille. Hun havde ikke tænkt sig at gøre det mod sin onkel.
|
|
|
Post by Bowman Wright on Feb 19, 2017 21:17:00 GMT
Den unge metalbetvinger smilede ikke, men fnøs til gengæld en anelse, svagt munter, da hun fortalte, at hun havde sparket en i skridtet. Ikke at der reelt var noget at grine af. Det kunne kun have været alvorligt.
"Det er godt. Spark i skridtet er effektivt. At slå på albuen er til gengæld dumt. Der er hårdt der. Hvor er vi ellers følsomme?"
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Feb 20, 2017 10:19:44 GMT
Josselyn tænkte sig lidt om og bed ned i sin underlæbe. Hun var ikke ligefrem godt kendt med mandekroppen. "Halsen måske?" Foreslog hun og mødte Bowmans blik lettere spørgende. "Eller hvis man nu kunne sparke på bagsiden af knæet så man falder.." Josselyn vidste ikke om dette var muligt for hende selv, men hun havde i hvert fald set folk gøre det når de var oppe at slås.
|
|
|
Post by Bowman Wright on Feb 20, 2017 17:33:45 GMT
Bowman nikkede langsomt, før han brummede. "Men forsøg at ramme min hals nu," bad han simpelt og opfordrende, uden at slippe hende.
Hun var lavere end ham og det gav hende på alle måder ulempen, som han blokerede hendes slag uden den store udfordring og tvang hendes hånd ned.
"Hvis din angriber er omtrent samme højde som dig og ikke er kraftig af bygning kan du måske have succes med det. Men oftest vil det ikke være sådan. Til gengæld kan du ramme mine knæ med et hårdt spark, hm?"
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Feb 21, 2017 14:28:06 GMT
Josselyn var ikke bange da han tvang hendes hånd ned men fokuserede bare på at lære så meget hun kunne. "Ahh.." Sagde hun afdæmpet mens han talte og så derefter ned på hans knæ med et undersøgende blik. Derefter forsøgte hun at markere sig med en fod på hans knæ, dog uden at der var særlig meget kraft i bevægelsen. "Sådan her?" Spurgte hun og så ham i øjnene, men var derefter ved at vakle lidt da hun mistede balancen.
|
|
|
Post by Bowman Wright on Feb 21, 2017 14:57:14 GMT
Bowman tog godt fat i sin niece, da hun vaklede. Han klukkede en anelse, selvom emnet var helt alvorligt.
"Pas på du ikke falder imens. Så er det ikke brugbart," konstaterede han, mere alvorligt. "Du bør altid stille dig, så du står sikkert." Han slap hende og trådte et halvt skridt væk. "Prøv at vise mig hvordan du ville stå?"
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Feb 22, 2017 13:15:14 GMT
Josselyn kom også til at grine en anelse, selvom det nok ikke ville være sjovt hvis situationen var alvorlig. "Nej det kan jeg se." Bemærkede hun og smilede skævt. Derefter stillede hun sig lidt bedre an på jorden, inden hun så spørgende på ham. "Er det bedre?" Spurgte hun og løftede sine øjenbryn lidt.
|
|