|
Post by Silvester Nordström on Apr 19, 2017 21:29:21 GMT
Da Svala ikke længere lå hævet over Silvester, men i stedet lagde sig ned ved hans side, fulgte han næsten automatisk med. Samtidig åbnede han de nu fugtede øjne for at se ned på hende, fra sin nye position hvor han lå lænet ind over hende i stedet for omvendt. For en stund sad hans bliks fokus fast i hendes, frosset fast og alligevel brændende.
Da han brød det, var det for at genoptage kysset hun havde afbrudt for kort siden og lade sine hænder vandre bare en anelse. Da han afbrød det kort tid efter, var det for at slippe af med sine benklæder og delvist lade blikket flakke mellem hende og fortagnet.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Apr 20, 2017 20:17:59 GMT
Svala blinkede med sin øjne. Det blå blik var rettet direkte mod Silvester. Langsomt gled hun sine hænder op af hans bare arme. Det var rart. Hun følte at intet kunne røre hende. En følelse der måske i sidste ende var mere farlig end god. Hun fortsatte med den ene hånd hen over hans ansigt hvor hun blidt kærtegnede hans kind. De var allerede det tætteste man kunne blive, og hendes hjerte galloperede afsted, som tanken om at de ville tage det sidste skridt, fik varmen til at brede sig i kroppen på hende.
Som han lænede sig ned mod hende for igen at kysse hende, lagde hun armene omkring ham, og trak sine ben en smule til sig, for at gøre bedre plads. Hun trak vejret dybt ind.
//blackout
|
|