|
Post by Rohesia Potter on Feb 14, 2017 16:52:48 GMT
Fredag d. 24 Februar, år 1361
Rohesia var egentligt vant til at der primært altid ville være sne i det skotske lavland på denne tid af året. Alligevel lykkes det næsten altid at få hende i et frustreret humør. Særligt fordi hendes skindsko blev fugtige og kolde. I denne weekend skulle hun ikke hjem, men bruge de næste to døgn hos et gammelt familie medlem. Hun havde brug for ro, og havde ikke haft overskud til at tage stilling til sine forældres til tider trælse spørgsmål. Hun havde altid noget at lave, selv hvis hun dagene forinden havde færdiggjort ugens opgaver. Man skulle ellers tro at det at være dygtig og organiseret på en Hekse - og troldmandsskole var nået andre så op til. Men hun følte sig lige så usynlig som hun altid havde gjort. Værst var det nu hvor hun faktisk havde brug for anerkendelse. Var det ikke for Ismenes opmuntrende ord havde hun for længst mistes forstanden. Det hjalp heller ikke at hun altid var socialt akavet og derfor havde svært ved at danne sig nye venskaber.
Med alt det i tankerne havde hun ikke øje på hvor hun gik. Med begge hænder optaget af kurven med dingenoter fra Bål og brand og en enkel genkendelig æske fra Reynards Fupmagerier, vantrede hun direkte ind i en ældre dreng der, forskrækkelsen over at blive hevet ud af sit tankemylder og realiteten om hvor hun var, tabte hun kurven ned på den kolde jord.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 14, 2017 17:10:25 GMT
Morgan var i Hogsmeade for at se nogle af sine venner og dem i sin familie der stadig gik på Hogwarts. Han havde lige sagt farvel til et par bekendte, inden han vendte sig om og gik direkte ind i en lyshåret ung pige. Hurtigt havde han sat sig på hug og samlet hendes ting op i kurven, inden han rakte den til hende og lagde an til at gå videre. I det følgende sekund så han hende dog i øjnene og langsomt ringede en klokke i hans tanker. "Vent.. Er du Rohesia Potter?" Spurgte han og slap først kurven, da hun var sikker på at hun havde fat i den. Personen foran ham var ikke længere den lille pige han havde kendt til på Hogwarts. Han havde altid haft en smule ondt af hende, på grund af hendes idiotiske brødre. "Går det godt?" Spurgte han lettere impulsivt og smilede en anelse.
|
|
|
Post by Rohesia Potter on Feb 14, 2017 17:40:05 GMT
Det kunne nemt havde været endt med at Rohesia havde mistet balancen, og havde landet direkte på numsen i den kolde sne. I stedet var hun bare mindre rundtosset og måtte gnide en let hånd mod sin pande inden hun så sig om i et håb om at ingen andre havde bemærket det. Men som altid gik livet i byen videre. Alle havde været ligeglade. Alle på nær en. At det var Morgan hun var rendt ind i viste sig at være et held. Hun frygtede altid ældre mænd og kvinder og deres til tider hidsige temperament. Hun blinkede små forvirrende med sine øjne og strøg en lok af de lyse rødlige hår om bag det ene øre. Hun rynkede på næsen. "Jo, det er mig, Morgan Slughorn" bemærkede hun og kunne ikke lade være med at trække svagt op i et smil. Hun vidste hvem han var. Hvilket ikke var underligt da hun næsten kunne genkende ansigter og huske navne på langt de fleste der havde været på Hogwarts på samme tid som hende. Han var på samme alder som hendes brødre, men de havde vist ikke hængt særlig meget ud sammen, hvilket Rohesia om nogen godt kunne forstå.
"Definer godt?" spurgte hun som hun rejste sig med kurven. Hun burde virkelig blive bedre til at se sig for og lade være med at lade tankerne fylde for meget. Det kunne have gået grueligt galt. "Alt er som det plejer, og så kan du selv tænke dig til hvor godt det er" hun måtte dog alligevel sende ham endnu et smil.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 14, 2017 18:09:04 GMT
Morgan var ikke vildt overrasket over hun vidste hvem han var, han havde trods alt været anfører for Ravenclaws queerditchhold. Han havde bare ændret sig en del siden skoletiden, blevet en smule mere muskuløs end han havde været tidligere. "Fint." Bemærkede han og smilede skævt til hende. Derefter lagde han forsigtig en hånd på hendes arm og trak hende væk fra den travle strøm af mennesker, så de ikke stod og talte midt på gaden. Det ville helt sikkert gøre nogen aggressive. "Slog du dig?" Spurgte han og lod blikket glide ned ad hende, mens han løftede sine øjenbryn en smule spørgende da han igen mødte hendes blik.
|
|
|
Post by Rohesia Potter on Feb 14, 2017 18:28:59 GMT
"Du ser godt ud" bemærkede Rohesia. Det kunne betyde alverdens. For hende var det en halv konstatering og en halv kompliment. "Ikke at du ikke så godt ud sidst jeg så dig, det er bare -" hun rystede på hovedet som knuderne samlede sig om ordene på hende, og det gik op for hende at hun rent faktisk havde sat ordene højt. ".. Og det er her hvor jeg tier stille" mumlede hun ned i sit tørklæde der lå omkring hendes hals. Hun havde ikke noget langt pandehår hun kunne skjule sit ansigt i, som da hun var yngre. Nej de sidste mange måneder havde hun lært et par tricks af Ismene om hvordan man kunne sætte sit hår på en pæn måde. Ikke at hun selv overhovedet gik op i det. Så var det godt at hun havde andre der kunne gå op i det for hende.
Hun fulgte med Morgan indtil siden så de ikke stod i vejen, og vendte kort blikket rundt om sig inden opmærksomheden gled tilbage mod hans øjne. "Jeg burde spørge dig om det samme, da det trods alt var mig der gik ind i dig" sagde hun og sendte ham et beklagende smil.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 14, 2017 18:42:30 GMT
Morgan var en smule rundt på gulvet over hendes mange ord og nåede knapt nok at svare inden han allerede havde spurgt hende om det næste. Han løftede øjenbrynene forbløffet over hendes ord og grinede derefter afdæmpet, mens han rystede på hovedet. "Rohesia jeg er queerditchspiller, jeg har prøvet værre end at støde ind i en lille femteårselev som dig." Sagde han og blottede sine tænder i et skævt smil. "Tro mig jeg overlever nok. Lad mig i stedet gøre det godt med at gi en ingefærøl - har du tid denne weekend. Nu du er i Hogsmeade?" Spurgte han og strøg fingrene igennem sit mørke hår, inden han kløede sig let i nakken og mærkede en svag rødmen i sine kinder.
|
|
|
Post by Rohesia Potter on Feb 14, 2017 20:38:27 GMT
Lille. Ordet syntes at gentage sig selv i hovedet på hende. Rohesia selv syntes absolut ikke at man kunne kalde hende lille. Nok var hun ikke særlig høj, men hun kunne ikke helt bedømme om det var dét han hentydet til. Hun var langt dygtigere end mange på hendes egen årgang, og så mere eller mindre realistisk på tingene. Hun var i hvert fald ikke lille. Morgans smil smittede dog ret hurtigt af, og de lidt for store fortænder blev blottet i et smil. Ligeledes slog smilerynkerne sine folder hen over næsens ryg.
Hun skulle ikke noget. Faktisk var hun sikker på at hendes gamle tante hellere end gerne så at hun brugte tid med andre mennesker, end at læse om de døde. Hun nikkede derfor stille med hovedet. Hun var dog lidt overvældet over at han gerne ville bruge tid sammen med hende. "En ingefærøl? Det vil jeg gerne" var hun lidt for hurtig til at sige ja? Rødmen der svagt viste sig i Morgans kinder fik Rohesias smil til at vokse sig skævt. Hvis han ikke ville bruge tid med hende havde han aldrig spurgt fik hun konstateret overfor sig selv.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 14, 2017 21:08:45 GMT
Morgan smilede skævt til hende, mens han kløede sig selv i nakken og lod først sin hånd falde ned langs siden igen da hun svarede. Derefter så han lettere overrasket ud og klaskede sine hænder sammen foran sig, inden han strakte sine arme en smule. Noget han havde fået for vane at gøre efter al den intense træning.
"Skønt.. Såeh.. Lad os se om vi kan få en plads." Sagde han og begyndte at gå mod De Tre Koste, der heldigvis ikke var langt væk, men nok var helt probbet. Han havde dog ikke rigtig lyst til at tage hende med på vildsvinet, Rohesia virkede lidt for uskyldig til den slags steder.
|
|
|
Post by Rohesia Potter on Feb 14, 2017 21:17:28 GMT
Det gav et ryk i Rohesia over den pludselig lyd som Morgan gjorde med sine hænder. Hendes bryn trak sig sammen, men hun kunne alligevel ikke undgå at sende ham et kort smil. Hun samlede fødderne og tog et bedre tag om kurven da han satte kurs mod De tre koste. "Mon ikke der er et frit hjørne et sted?" så tit kom hun ikke på kroen, men ud fra måden ordene forlod Morgan kunne det godt lyde som om at de skulle være heldige hvis de bare kunne få en skammel at sidde på. Hun var heller aldrig blevet inviteret på noget at drikke, og ærlig talt gjorde det hende en smule nervøs. Dog ikke så meget at hun havde tænkt sig at skifte mening. Morgan var sød, og selvom hun måske ikke helt kunne tyde følelserne der væltede rundt i maven på hende, så vidste hun at hun gerne ville bruge sin eftermiddag sammen med ham. Hendes tante havde trods alt ret. Det var langt bedre selskab end dem man fandt i bogen.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 14, 2017 22:17:23 GMT
Morgan undlod at tage hendes arm, mest fordi han ikke ville give resten af gaden grund til at tro der foregik noget mellem dem. Det var mest for Rohesias skyld, det var trods alt hende der skulle i skole igen på mandag. "Mon ikke." Sagde han kort, inden han gik videre hen mod kroen. Da de nåede hen til døren, var den allerede åben da der var en gruppe elever på vej ud. Heldigvis havde de efterladt et bord ved væggen. Han så hurtigt på hende og nikkede hen mod det, inden han gik op til baren for at købe to tynde øl. Da han fik mast sig hen til bordet, satte han sig ned på en af stolene og rakte hende det ene krus. "Såeh.. Du skal ikke hjem denne weekend?" Spurgte han og lænede sig tilbage mens han placerede sin ene fod oven på det andet knæ.
|
|
|
Post by Rohesia Potter on Feb 15, 2017 19:31:33 GMT
Det var en smule ambivalent for Rohesia. Mest af alt fordi hun aldrig rigtig var blevet inviteret på noget af nogen. Andet end hvis man talte Paxtons invitation til ballet. Men det virkede mest af alt til fordi de i sidst ende, med sikkerhed havde stået uden. Men han var hendes bedste ven, og det galt ikke helt på samme måde i hendes hoved. Hun følte sig selv akavet. Nok var hun dygtig til mange til, men den kløgtighed hun besad kunne ikke altid hjælpe hende på det sociale. Hun skævede derfor til den ene side da et par elever fra Hogwarts forlod kroen. Hvilket var et held, da det gav hende og Morgan mulighed for at sidde ned.
Hun trak trak kappen af, som tilkendegav den røde kjole med de genkendelige gyldne sømme. Hun hvilede sine hænder i skødet og kunne ikke lade være med at smile en anelse da Morgan kom tilbage til bordet med to glas. "Jeg tager normalt aldrig hjem. Jeg gjorde en halv undtagelse og besøgte et fjernt familie medlem her i Hogsmeade, så jeg havde nemmere ved at se på butikker" sagde hun og trak på sine skuldre med et grin. Hvor kedeligt det end lød, når hun trods alt havde været på egen hånd.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 15, 2017 20:04:09 GMT
Morgan så smilende på hende, mens han satte sig til rette i stolen og lod blikket glide rundt på krogæsterne inden det landede på hende igen. Han blottede tænderne let i et bredt smil og nikkede en enkelt gang hvorefter han drak en tår af sin øl. "Nåja.. Du holder jo normalt til helt nede i hvad hedder det.. Godricdalen?" Sagde han og så undersøgende på hende. Han kunne kun huske byen, fordi det var et af de andre steder hvor magikere holdt til.
"Jeg plejede at tage en del hjem, men jeg boede jo også lige her i Hogsmeade.. Nu er jeg flyttet ud til min far i et lille hus ved vandet.. Han har jo giftet sig igen." Sagde Morgan og sendte Rohesia et sigende blik. Han kunne ikke forestille sig at nogen på Hogwarts ikke kendte til Agnes og hans faders nye ægteskab.
|
|
|
Post by Rohesia Potter on Feb 15, 2017 22:51:26 GMT
Når man rejste med susepulver var det ikke altid helt til at finde ud af hvor langt man egentlig var fra hinanden. Men Rohesia måtte indrømme at hun faktisk aldrig rigtig havde tænkt på at Godric Dalen lå i den anden ende i forhold til Hogsmeade. Hun nikkede derfor med et lille grin. "Ja, har du aldrig været der?" spurgte hun og tiltede hovedet en smule til den ene side. Ikke at det undrede hende hvis Morgan ikke havde haft mulighed for at besøge byen. "Udover Kirkegården er det ikke fordi du er gået glip af nået" skyndte hun sig at indvige.
Det var en del nemmere hvis man havde familie i Hogsmeade. Hun havde selv syntes det havde været utrolig rart når hun bare kunne spadsere på gå ben, og så slap hun for familielivet derhjemme, som af og til kunne være anstrengende. "Det lyder nu rart at bo ved vandet" sagde hun og sendte ham et forsigtigt smil. Hun ønskede ikke at grave rundt i hans familiens sager. Det kom faktisk ikke nogen ved. Men nej, det var ikke gået hendes næse forbi. Det var tydeligt at mærke at Agnes ikke længere var på skolen. Ikke kun grundet unge drenge der alt for tit kom til skade. Men selv havde hun talt rigtig meget med Agnes. "Agnes er sød, det er ærgerligt at hun ikke kunne blive ved med at arbejde på skolen. Selvom der nok er færre dumdristige ulykker" sagde hun og måtte kvæle et grin.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 15, 2017 23:08:24 GMT
Morgan kneb øjnene lidt sammen over hendes ord og smilede en anelse skævt, mens han overvejede om hun mon havde hørt om hans og Dias åndssvage nummer sidste år. Det havde hun måske, men der var ikke så meget at gøre ved det. Det føltes dog mærkeligt at tale om hende på den måde nu når hun var blevet hans stedmor. "Sandt." Sagde han og smilede skævt, inden han drak en tår af sin øl. "Såeh du er snart færdig med dit femte år? Hvilke nogle fag har du tænkt dig at gå videre med?" Spurgte han og kløede sig lidt på hagen. Han kunne også have valgt at begynde at tale om sin queerditchkarriere men ærlig talt fandt han det ikke specielt spændende.
|
|
|
Post by Rohesia Potter on Feb 19, 2017 0:10:59 GMT
Rohesia havde det for det meste godt i at være i skyggerne. At være hende de fleste overså. Ikke fordi hun var dum, men nok nærmere fordi hun havde det med at pointere alt der kunne gå galt. Hun var lidt den ingen gad hænge ud med. Men de ville gerne have hendes hjælp når de ikke kunne finde ud af deres opgaver. Det var trættende til tider. Hun kunne dog morer sig over andres dumheder. Hun var dog begyndt at hade sig selv for at hun havde så svært ved at leve livet en lille smule. "Jeg ville ønsker jeg kunne vælge dem alle. Hvor end patetisk det end lyder" sagde hun og sukkede det. De rødlige brun trak sig sammen og hun bed ned i underlæben.
"Botanik, Eliksir og alkymi er dog de bærende fag. Selvom oldtidsruner og Magiens historie også er fag jeg gerne vil grave dybere ned i" sagde hun med et let suk. "Men jeg tvivler på jeg kan nå alt det jeg gerne vil. Nok går vi på en skole for hekse og troldmænd, men der er stadig kun syv dage på en uge" hun kiggede ned på sit glas.
"Er du glad for du endelig er færdig på skolen?" spurgte hun og vendte i stedet fokus på Morgan. Hun kunne snakke i timevis om alt det hun gerne ville lærer og se, men tit og ofte blev folk træt af at høre hende snakke. Hun sendte ham et undskyldende smil.
|
|