Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Jacquet var ikke helt sikker på om han brød sig om denne her del af arbejdet. Et eller andet sted følte han at det var gået galt med Marie. Han havde i hvert fald ikke tænkt på hvordan hun havde haft det. Heller ikke denne her gang havde hans far virket interesseret i hvordan den yngste lillesøsteren ville have det med den mulige kommende ægtemand. Han anede ikke hvad han skulle forhøre sig om. Han havde mødt Mortimer Borgin en enkel gang, og havde derfor ikke kunne dannet sig noget billede af ham.
Han trak vejret dybt ind inden han efter at han havde banket på døren og trådte et skridt tilbage. Han så rundt og roede en hånd rundt i det lyse hår. Der gik ikke længe før døren blev åbnet og han blev lukket ind. Han blev vist ind i stuen, og han søgte med et nysgerrigt blik rundt på billederne.
Post by Mortimer Borgin on Feb 14, 2017 21:19:11 GMT
Mortimer var blevet informeret om den atypiske besøgende, der ventede i den store stue. Det var ikke ofte, de fik besøg af aquitansk adel og hans nysgerrighed var vakt, som han tog imod opfordringen til at håndtere situationen fra sine forældre - blind for eventuelle skjulte undertoner.
Han forventede at anliggendet var relateret til forretningen og det var med en mine, der passede dertil, at han åbnede døren og trådte ind til synet af den lyshårede troldmand.
"Monsieur Montacute," hilste han og krydsede afstanden, før han bukkede let i overkroppen i en respektfuld hilsen. De var trods alt af forskellig status. "Deres besøg er uventet, men velkomment. Må jeg spørge, hvad vi skylder æren?"
Post by Jacquet d'Montacute on Feb 14, 2017 22:57:34 GMT
Det var aldrig nemt. Jacquet vred sine hænder mod hinanden i det samme øjeblik som døren gik op. Han drejede sig rundt og mødte Mortimers blik. Der var sået en svag undren hos den anden troldmand, og Jacquet overvejede om han overhovedet var blevet informeret om grunden til hans besøg. Det kunne ligne hans far blot at tale med forældrene, og glemme alt om arvingen. Det kendte han selv til.
"Ah, Mester. Borgin. En fornøjelse" lagde han ud og bøjede let hovedet en anelse forover som hilsen. Han rømmede sig som hans blik kort flakkede. "Det kunne lige ligne min far ikke at informere huset at jeg ville komme. Alas. Her er jeg" fortsatte han og sendte den jævnaldrende et kort smil. "Det er egentlig ganske simpelt. d'Montacute familien ønsker en alliance med deres familie, i form af ægteskab" det føltes altid så akavet. Efter han selv var blevet gift, havde han hadet ar fungere som sin fars udsending. Det var stadig en overraskelse for ham at Mortimers forældre ikke havde forberedt deres søn, med mindre Jacquet stod med det hele selv, hvilket først ville blive akavet.
Post by Mortimer Borgin on Feb 15, 2017 12:30:11 GMT
Måske havde der været hentydninger. Ganske klare, endda. Det betød ikke at det reelt var gået op for Mortimer hvad der var ved at ske, før han hørte adelsmandens ord. Samtalen med Mairwen gav genlyd for ham og inderst inde vidste han godt, at det havde været et spørgsmål om tid. Alligevel var han overrasket, måske især fordi forhandlingerne kom fra så højtstående en familie som Montacuteslægten.
Det tog ham et par sekunder at genvinde fatningen og ranke sin ellers ranglede skikkelse. Han sank en klump. "Jaså," lød det, før han endte med at slå ud mod rummets møbler i et klart tilbud om at sidde. "Må jeg spørge, hvem der er tale om?" fik han endelig frem. En naiv del af ham håbede på at der var tale om en ny ægtefælle til søsteren, men samtidig vidste han også at det var usandsynligt.
Post by Jacquet d'Montacute on Feb 15, 2017 19:23:46 GMT
Jacquet stod længe blot og betragtede den anden troldmand. Det kom ikke som nogen overraskelse hvis han havde brug for et par minutter at sunde sig på. Alt taget i betragtning, hvor meget han havde fået at vide af sine forældre.
Han fulgte Mortimer med blikket som han rettede sig, og Jacquet selv strakte let i ryggen. Han kunne stadig ikke helt finde ud af om stemningen var akavet, eller om det bare var ham selv der aldrig ville vænne sig til situationen.
Han fulgte hans tilbud, og satte sig i den nærmeste stol, før han kørte en hånd gennem det lyse hår. "Vores forældre, henholdsvis, vores fædre, har mere eller mindre bestemt at du skal ægte min lillesøster, Blance" sagde han og vendte opmærksomheden direkte mod den anden for at bide mærke i hans træk. Han så helst at det var en glædelig overraskelse, end en dårlig.
Post by Mortimer Borgin on Feb 15, 2017 23:53:40 GMT
Mortimer satte sig selv og var glad for det, som hans formodning blev bekræftet. Det var ikke fordi, det var komplet ud af det blå. Der havde været tale om det i et stykke tid og selvom han ikke havde regnet med at han ville blive konfronteret med situationen nu, så havde han vidst at det ville ske i sidste ende.
På en eller anden måde var det første der gik gennem hans hoved, ikke hvordan han selv var ved at blive fanget i et ægteskab, men snarere hvordan en kvinde var ved at blive fanget med ham. Han sank en enkelt klump, før han endelig fik nikket.
"Mine forældre har givet udtryk for deres overvejelser," svarede han, sandt nok, selvom han ikke havde vidst hvor aktuelt det var. Han følte sig lidt kvalm, men han kunne kun være høflig overfor adelsmanden, der var langt over ham selv i rang. "Det er en stor ære at blive overvejet af Deres familie, monsieur."
Post by Jacquet d'Montacute on Feb 18, 2017 23:50:13 GMT
Jacquet havde gået over mulighederne i sit hoved op til flere gange. Både inden han ankom, men også de få minutter som han brugte alene i stuen. Mortimer virkede dog som en god mand, selvom det nemt kunne narre. Han agtede at gøre det anderledes denne her gang, at Blance ikke skulle føle sig forrådt. Han vidste dog at han ikke skulle begå den samme fejl som han for et par måneder siden havde gjort overfor Marie.
Et eller andet sted lettede det hos den unge troldmand, at Mortimer ikke var helt udviden omkring arrangementet, ikke at emnet derfor ville blive nemmere. Jacquet måtte skjule en grimasse. Han kunne ikke selv se hvilken ære det var, men han måtte tage den anden troldmand på hans ord; det måtte vel være sandt når han sagde det på den måde.
Han strakte let sine ben. "Jeg ved endnu ikke hvornår de har planer om at ceremonien skal foregå, men jeg ved at min far ønsker at dem og min søster, bliver introduceret snarest muligt" det var ikke fordi at deres første møde skulle være noget stort. Blance var trods alt stadig på Hogwarts for at støtte sin skole i den magiske femkamp, og hun skulle derfor ikke være væk særlig længe af gangen. Alligevel var det på sin plads at et møde skulle finde sted, hurtigt.
Post by Mortimer Borgin on Feb 19, 2017 20:03:33 GMT
Mortimer var på ingen måde ved godt mod, men han var absolut heller ikke andet end høflig, som han sad overfor Jacquet d'Montacute. Det indre vemod kom ikke til udtryk, som han stoisk nikkede og rankede sig en smule. "Naturligvis, naturligvis," svarede han, selvom tanken fyldte ham med gru. Han kunne lidt for levende forestille sig hvordan den unge kvindes ansigt ville falde ved synet af sin fremtidige ægtemand.
"Deres søster er velkommen her. Medmindre De ønsker, at jeg følger Dem til Aquitaine?" fortsatte han sagligt, måske en anelse tonløst. Professionelt.
Post by Jacquet d'Montacute on Feb 19, 2017 21:42:19 GMT
Jacquet havde ikke gjort sig mange tanker. Men han ville alligevel gerne spille kortene rigtigt, og for Blances fordel, naturligvis. Han nikkede derfor kort med hovedet. "Jeg tænker det er nemmest for alle, at jeres første møde bliver i vores families hus i England." bemærkede han og sendte den anden troldmand et roligt smil. Han følte sig utrolig splittet. Han havde stået i Mortimers sted, og skulle nu aftale et ægteskab på plads som han i sin tid havde gjort for Marie.
Han håbede dog at hans yngste lillesøster ville sætte pris på at det første møde med hendes kommende ægtemand foregik til hendes fordel, på hjemmebane.
Post by Mortimer Borgin on Feb 19, 2017 22:17:33 GMT
Ægteskaber blev arrangeret hver dag og det vidste de begge. Mortimer vidste også at han ikke havde meget andet valg end at nikke sin accept, skønt en lille del af ham måske havde lyst til at stritte imod.
"Meget vel," svarede han og tog en indånding. Det var vist ikke vel, men hvad kunne han gøre? Han sank en dårlig smag i munden. "Jeg ser frem til at møde Deres søster. Mademoiselle Blance, ja...?"
Post by Jacquet d'Montacute on Feb 19, 2017 22:40:49 GMT
Jacquet nikkede som han klarede halsen en anelse. "Ja. Der bliver ikke andre end jer, så der vil være rig mulighed for jer at lære hinanden at kende uden at nogen, ser jer over skulderen" bemærkede han som han rejste sig.
Selvfølgelig ville han selv være i huset i den weekend, men havde ingen planer om at lege vagthund.
Post by Mortimer Borgin on Feb 19, 2017 22:55:13 GMT
Mortimer spærrede øjnene lidt op i chok. I et øjeblik var han helt skandaliseret og fornemmelsen forsvandt ikke, selvom han fik den under kontrol. Han sank en enkelt gang og ledte efter en formulering, der ikke ville fornærme den anden troldmand, men som samtidig måske ville udtrykke en hvis... Bekymring.
"Hvis De mener, at det er passende, monsieur," endte han på, uden at skænke det ene eneste tanke, at der reelt ikke var nogen form for chance for at han ville forulempe sin kommende forlovede.
Post by Jacquet d'Montacute on Feb 20, 2017 20:56:18 GMT
Det var ikke fordi de fik lov at gå huset tyndt alene, han havde tænkt at være nogenlunde til stede. Han håbede dog at Mortimer var en anstændig nok mand til ikke at forsøge sig på noget, blot fordi de ikke havde øjne og øre alle vegne. Han tog det ikke så tungt. "Vi spiser frokost sammen, jeg har ikke tænkt mig at følge med jer rundt, men hvis vil hjælpe kan jeg godt arrangere at en af tjenestepigerne kan gøre jer selskab" bemærkede Jacquet. Selvom han stadig ikke mente det var nogen stor nødvendighed. Men nu havde han også i tidens løb haft brede holdninger til rigtig mange ting.
Post by Mortimer Borgin on Feb 20, 2017 23:33:42 GMT
Mortimer ville ikke påstå at han vidste alt om aquitansk skik og især fordi han var af lavere stand, kom han ikke med sin uforbeholdne mening omkring arrangementet. I stedet bøjede han lidt i nakken i stille accept.
"Jeg vil lade beslutningen være op til Dem, monsieur," svarede han høfligt. "De ved uden tvivl, hvad der er det rette for Deres søster."
Post by Jacquet d'Montacute on Feb 21, 2017 19:31:14 GMT
Jacquet kunne af gode grunde ikke tale for andre end sig selv, men han havde på fornemmelsen at Blance et eller andet sted foretrak at han ikke rendte hende i hælene. Men han ville tage snakken med hende når den bød sig. "Naturligvis, er der noget de gerne vil vide?" spurgte han og drejede hovedet en smule.
Ikke at han kunne fortælle alt mellem himmel og jord omkring hans yngre søster, men han kunne vel komme med et par gode råd. Hun var ikke nemt at imponerer.
