|
Post by Atticus Llywelyn on Mar 15, 2017 13:30:15 GMT
Atticus havde ingen invendinger i at følge med Mairwen op til hendes værelse. Selvom det var upassende, var det nemmere for ham at være i det, end var de forblevet i stuen. Dér kunne der trods alt godt komme nogen vadende ind.
Han kunne ikke lade hende være som de fandt vej til hendes værelse, selvom mulighederne for nær kontakt ikke var det nemmeste. Han lukkede døren bag dem og drejede nøglen om da de nået deres mål. Han var heller ikke sen til at trække sin skjorte af og trække hende ind i sin favn igen. De kendte hinanden så godt, at det velkendte ikke gjorde noget når det nu var hende.
|
|
|
Post by Mairwen Underwood on Mar 16, 2017 12:17:41 GMT
Mairwen var svagt bevidst om at hendes barn sov i et værelse ved siden af, men hun kendte også hans sovemønstre og var ikke så nervøs for han skulle dukke op lige pludselig. Hun lod dog Atticus låse døren alligevel, men det var mest for at han ikke skulle være nervøs for at de fik selskab.
Hendes blik gled diskret ned over hans krop da han tog skjorten af, den havde ændret sig en smule siden hun havde set den sidst, men det var ikke meget. Hun havde født et barn siden hun var sammen med ham og var derfor en smule nervøs for at han ikke ville finde hende tiltrækkende. Heldigvis var der mørkt i værelset. Hun smilede en anelse da han trak hende ind i sin favn og lukkede sine øjne i, mens hun forsigtig kyssede hans hals og begyndte at løsne sin kjole en anelse.
|
|
|
Post by Atticus Llywelyn on Mar 20, 2017 15:42:27 GMT
Det var en ren vane, han ikke var sluppet af med endnu. At låse døren når han var besøgsgæst eller selv havde kvindeligt besøg, var sikkerheden i at ingen kunne komme ind og forstyrre dem noget der kunne forholde ham roligt. Selv havde der intet barn været, var han nok endt ud i noget af det samme.
Han lukkede armene omkring hende og holdte hende kort tæt indtil sig, som han igen fandt vej til hendes læber. Dybe suk gled imellem den intense dans og hænderne fandt vant frem til hendes hofter. Han havde svært ved at vente med at Mairwen fik løsnet kjolen, og tog også chancen da den bød sig, og lukke hånden om det ene bryst. Huden føltes så blød mod hans fingre, hvilket fik et bredt smil til at spille hen over læberne.
|
|