|
|
Post by Mairwen Underwood on Feb 1, 2017 16:19:26 GMT
Mairwen havde været hjemme hos sin familie i lang tid, men nu var hun kommet tilbage og de ting hun plejede at gøre sammen med Marius, skulle selvfølgelig ikke ændres. Hun havde det efterhånden lidt bedre, mest fordi hun havde fået styr på sin mands forretning og derfor følte hun kunne trække vejret lidt igen. Idag fokuserede hun dog mest på markedets rige muligheder og på sin søns begejstring over de ting hans blik faldt på. "Mor? Hvorfor har han sådan en hat på?" Spurgte drengen, mens han pegede op mod en ældre mørk mand med turban, der tydeligvis var kommet langvejsfra med sine krydderier. "Ikke pege skat." Sagde hun, inden hun bøjede sig ned mod ham. "Vil du op og sidde lidt?" Spurgte hun, men han rystede stædigt på hovedet og gik hen til en anden bod, der solgte geder, hvilket fangede Marius' opmærksomhed for en stund. Mairwen smilede undskyldende til sælgeren, men han virkede ikke så vred og lod barnet tale med dyrene, uden at blande sig. Det gav Mairwen en mulighed for at se andre steder hen end det lille pus og da hendes blik faldt på et sjældent syn i mængden af mennesker, vinkede hun begejstret og forsøgte at fange Emmas blik. |
|
|
|
Post by Emma Fealey LeStrange on Feb 1, 2017 18:39:51 GMT
Emma var ikke tit ude, men med den forestående afsløring overfor Eam, havde hun brug for at klare hovedet. Hun havde derfor truffet den impulsive beslutning, at tage til markedet med en af pigerne fra køkkenet på Knockyn, som alligevel skulle på markedet. Hun var ikke husets frue, den plads tilfaldt hendes svigermor, men hun havde alligvel en hvis ret til at hjælpe og bestemme med.
Da hendes blik blev indfanget af en vinkende kvinde med et bekendt ansigt, undskyldte hun sig dog overfor køkkenpigen og gik over imod Mairwen med et lille, varmt smil. Øjnene var i et konstant stadie af bekymring, men hun forsøgte at undertrykke det, som hun kom op til barndomsveninden. "Mair," hilste hun. "Og det må være Marius? Merlin, han er blevet så stor."
|
|
|
|
Post by Mairwen Underwood on Feb 1, 2017 18:54:35 GMT
Mairwen blev kun glad over at se at barndomsveninden havde tid til at komme hen og sige hej, men hun holdt sig ikke tilbage, på trods af deres forskel i rang. I et skridt var hun henne til veninden og omfavnede hende hurtigt, inden hun trådte tilbage og så hen mod Marius, der forsøgte at tale med en af gederne.
"Åh ja. Det går så hurtigt." Sagde hun muntert og blottede sine tænder i et stort smil, inden hun vendte blikket mod veninden igen, selvom hun var opmærksom på sin søn ud af øjenkrogen.
"Hvordan går det? Det er så længe siden. Er det godt at være adelsfrue?" Spurgte hun, uden at vide særlig meget om hvad det krævede.
|
|
|
|
Post by Emma Fealey LeStrange on Feb 1, 2017 19:23:17 GMT
Emma var lidt akavet over den bratte, offentlige kropskontakt, men hun protesterede ikke åbenlyst, selvom hun så en smule underlig ud i hovedet bagefter. Hun glattede det dog hurtigt ud og formåede et smil. Marius hjalp på det.
"Det ér længe siden," konstaterede hun, som en god måde at købe sig tid og afværge lidt. "Jeg hørte om..." Hendes smil falmede væk og brynene trak sig sammen. "Jeg er ked af det. Jeg håber I klarer jer?"
|
|
|
|
Post by Mairwen Underwood on Feb 1, 2017 20:03:55 GMT
Mairwen havde ret bevidst forsøgt at lede samtalen over på veninden, men som altid ville de fleste gerne vise deres sympati først, hvilket egentlig var forståeligt nok. Hun havde bare så meget brug for at tale om noget andet efterhånden. Alligevel kunne hun ikke bebrejde Emma det og hun smilede derfor blot venligt til hende og nikkede en enkelt gang.
"Det går.. Det skal det jo.. Men han var en god mand. Jeg savner ham." Sagde hun og vendte blikket ned mod Marius, der fik hende til at smile, da han forsøgte at fodre geden med jord.
"Så længe jeg har Marius, så går det nok." Sagde hun mens hendes blik hvilede på ham.
|
|
|
|
Post by Emma Fealey LeStrange on Feb 1, 2017 20:27:40 GMT
Emmas mellemgulv stak lidt over kærligheden til sønnen, som skinnede i Mairwens blik. Hun sank en enkelt klump og nikkede.
"Det er dejligt," nærmest hviskede hun, imens hendes tanker sværmede om livet i hendes eget skød. "Hvordan så... Med jer? Er I flyttet hjem til Wales?"
|
|
|
|
Post by Mairwen Underwood on Feb 1, 2017 20:46:48 GMT
Mairwen nikkede og vendte sit ansigt mod veninden igen, hvorefter hun rystede let på hovedet.
"Nej, min mand havde ingen anden familie. Marius arver det hele når han bliver gammel nok, indtil da må jeg bare sørge for at det holder sig kørende." Sagde hun og smilede en anelse.
"Du skulle komme forbi til en kop te en dag. Det ville være hyggeligt at have dig på besøg." Sagde hun og blottede sine tænder i et bredere smil.
|
|
|
|
Post by Emma Fealey LeStrange on Feb 1, 2017 20:51:35 GMT
Emma trak lidt på smilebåndet, men det var mere en maske end det var reelt og nåede ikke de mørke øjne. "Ja... Det. Måske," fik hun svaret, ganske usikkert.
"Står du så for hele husholdningen selv?"
|
|
|
|
Post by Mairwen Underwood on Feb 1, 2017 23:05:22 GMT
Mairwen smilede blot opfordrende til veninden, uden at blive slået ud af hendes usikkerhed.
"Jeg har et par tjenestefolk i køkkenet, men ud over det må jeg tage tøj på selv." Bemærkede hun og blinkede drillende til den jævnaldrende kvinde.
"Min mand var ikke så begejstret for at have for mange folk i huset." Forklarede hun og så Emma i øjnene.
|
|
|
|
Post by Emma Fealey LeStrange on Feb 2, 2017 10:18:58 GMT
Emma trak en anelse på smilebåndet over Mairwens svar. At tage tøj på selv. Det havde hun været vandt til hele sit liv. Men hun sagde ikke noget til det, klarede blot halsen en anelse og fik omformuleret sit spørgsmål til det hun mente.
"Er du selv ansvarlig for hele husholdningen? Det alt sammen? Og forretningen?"
|
|
|
|
Post by Mairwen Underwood on Feb 2, 2017 10:44:19 GMT
Mairwen nikkede inden hun vendte et flygtigt blik mod Marius, der var løbet tilbage til hende og hev lidt i hendes hånd.
"Jah.. lige i øjeblikket.. Jeg overvejer at finde en til at hjælpe mig med forretningen, men jeg vil ikke hyre hvem som helst. Min mand ville ikke bryde sig om at have en fremmed til at snuse i hans sager." Sagde hun inden hun vendte sig mod drengen, der fortalte hende at geden havde nappet ham i tøjet og Mairwen måtte forsikre ham at det ikke gjorde noget.
|
|
|
|
Post by Emma Fealey LeStrange on Feb 2, 2017 18:30:12 GMT
Emma nikkede forstående. Mænd var stolte. Hun ville være så fortabt, hvis Eam døde i morgen. Men der stod Mairwen og var helt frisk og virkede som om hun kunne alting. Det var misundelsesværdigt.
"Hej," hilste hun på den lille dreng. "Hej Marius. Du kan nok ikke huske mig."
|
|
|
|
Post by Mairwen Underwood on Feb 2, 2017 18:55:58 GMT
Marius havde ikke lagt mærke til sin mors veninde og reagerede ved at se en smule skræmt på Emma, inden han listede bagved sin mors skørter og betragtede den fremmede kvinde med store øjne.
"Marius. Det her er min veninde Emma Lestrange." Sagde hun, men han trykkede derefter bare sit ansigt ind mod skørtet og hev lidt i det.
Mairwen smilede undskyldende til sin veninde og lod sønnen tage hendes hånd.
"Undskyld, han er ikke så god til fremmede i øjeblikket." Sagde hun med en lettere træt stemme og mødte Emmas blik en smule tøvende. Han var ikke dårligt opdraget, men hans opførsel var meget følsesbaseret i øjeblikket.
|
|
|
|
Post by Emma Fealey LeStrange on Feb 2, 2017 19:11:02 GMT
Emmas blik var helt ømt og fortabt, som den lille dreng gemte sig for hende. "Nej, nej det er okay," forsikrede hun lavmælt. "Han kender mig jo ikke."
Hendes øjne skinnende lidt af tårer, før hun blinkede og fattede sig. Hun fik ranket sig op og forfalskede et smil, selvom hun var et værre følelsesvrag end drengen foran sig.
"Jeg må gå," fik hun til gengæld frem.
|
|
|
|
Post by Mairwen Underwood on Feb 2, 2017 19:30:26 GMT
Mairwen smilede en anelse bredere over Emmas forståelse, glad for hun ikke tog det personligt. Det var der så mange der gjorde og det var rart, når folk ikke fnøs af hendes dreng som var han et mærkeligt unaturligt væsen.
"Vi må ses snart. Kom forbi en dag, vil du?" Hun gentog invitationen uden at vente på svar og smilede blot hurtigt til veninden, inden hun drejede sin opmærksomhed mod Marius.
Lukket?
|
|
