|
|
Post by Paxton Malfoy on Jan 29, 2017 21:57:12 GMT
Efter juleferien Paxton havde hadet hver dag af sin ferie og var lykkelig for at komme tilbage til skolen, på trods af det betød flere lektier. Stemningen derhjemme havde været ringere end den plejede at være og han havde på fornemmelsen det ikke kun var på grund af ham. Han havde glædet sig til at se specielt en person igen, Iseabail havde været en del i hans tanker og sådan set det eneste der gjorde han var kommet igennem julen. Det overraskede ham ikke at han kunne finde hende i biblioteket og da han gik hen til hende og han fangede hendes blik, smilede han en anelse og kørte fingrene gennem sit hår. "Hej du.. Har du haft en god ferie?" Spurgte han og lænede sig op af bogreolen, så afslappet som han normalt ikke var med andre end hende. |
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Feb 1, 2017 20:28:59 GMT
Iseabail var, ikke overraskende, allerede i gang med sit hjemmearbejde, selvom skoleåret kun lige var begyndt. Det var hun optaget af og hun forventede ikke at blive forstyrret i det - især ikke af en stemme, der virkede underligt fremmed og bekendt på samme tid. Grønne øjne gled op og fæstnede sig ved en krølhåret dreng, som hun efter et øjeblik indså at hun kendte fra undervisningen. Navnet tog det hende længere tid at huske, skønt hun ellers normalt var god til det.
Det var dog ikke så underligt som spørgsmålet og hun kunne ikke lade være med at se sig over skulderen en enkelt gang, for at se om det kunne være en anden han talte til. Det tomme rum var dog svar nok og da hun så tilbage, var det med tydelig tøven og et undrende blik.
"Øh. Ja... Den var fin, tak. Kan jeg hjælpe dig med noget...?"
|
|
|
|
Post by Paxton Malfoy on Feb 1, 2017 20:58:13 GMT
Der hvilede en tydelig forventning i Paxtons øjne, da hun vendte blikket mod ham, men da han ikke fandt nogen egentlig genkendelse i hendes øjne, fik han en sær følelse i mellemgulvet. En uro der langsomt sneg sig gennem hans krop, som en parasit, der ville gøre ham syg. Først ville han ikke indse det, han troede hun drillede ham, men hendes ord var det sidste bevis han havde brug for at overbevise sig selv.
Den nedrige, forpulede, lort af en far han havde, havde slettet hendes hukommlse. I en voldsom bevægelse, vendte han sig hurtigt mod den nærmeste bogreol og slog den med al den kraft han kunne præstere. Hans hoved fulgte med og selvom bøgerne var skrøbelige, var de hårde nok til at det gjorde ondt på både hans hånd og hoved, så meget at han vaklede et par skridt tilbage og gemte ansigtet i sine hænder. Han havde lyst til at skrige højt. Det var meget upraktisk at de var på biblioteket.
|
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Feb 2, 2017 17:51:02 GMT
En urolig følelse meldte sig i Iseabails mave over udtrykket på den krølhårede drengs ansigt. Sekundet efter viste den sig at være velbegrundet og et forskrækket gisp undslap hende, da et eller anden slog klik for klassekammeraten. Stolen skrabede, som hun fløj på benene og ufrivilligt tog et skridt tilbage.
"Hvad..." fik hun frem, stemmen en smule tynd af forskrækkelse. Tyngden fra vejlederskiltet på skoleuniformen, forpligtede hende til at blive stående - selvom instinkterne sagde hende, at hun burde holde afstand fra hvad end det var der foregik. Hænderne løftede sig, som stod hun overfor et vildt dyr.
"Er alt... Hvad er der galt? K-kan jeg finde nogen til at hjælpe dig?"
|
|
|
|
Post by Paxton Malfoy on Feb 2, 2017 19:13:32 GMT
Paxton svajede et par gange, mens han gned sig hen over ansigtet. Vreden havde omsluttet ham helt, men synet af den forskrækkede Iseabail rørte ham så meget, at han besluttede sig for at tage et par skridt bagud. Hvis ikke det havde været tydeligt før, så var det klart nu. Hun virkede som om hun var meget bange og selvom hun ikke kunne huske ham, havde han ikke glemt deres venskab.
Derfor rystede han bare på hovedet og mumlede nogle undskyldende ord, inden han drejede om på hælen og gik mod udgangen af biblioteket. Måske ville han forsøge at genoprette deres tabte venskab på et tidspunkt, men det var ikke noget han ville forsøge sig med lige nu.
|
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Feb 2, 2017 21:01:59 GMT
Iseabail anede ikke, hvad der foregik med den mørkhårede dreng og på en eller anden måde, var det også som om at hun næsten ikke kunne placere ham - selvom de havde været i de samme rum næsten hver dag de sidste seks år. Chokket over hans vredesudbrud afholdt hende dog fra at opsøge det nærmere og hun så blot efter ham med let hamrende hjerte. En kuldegysning gik gennem hende og der gik lidt tid før hendes puls var normal igen og hun kunne vende tilbage til sine lektier. Måske burde hun nævne den bemærkelsesværdige opførsel for en af professorerne... Tråd afsluttet |
|
