Hverdagstrivsel

Penelope var komplet til fals for let smiger og smilede skævt over spørgsmålet, der slet ikke var et spørgsmål. Hun blinkede let til ham og fugtede læberne, som blikket gled lidt over bordet.

"Mangler I noget? Øl, stærkere sager?" Hun tiltede hovedet lidt og gjorde intet ud af at lade som om, at hun ikke gerne ville sælge mere. Det var ingen hemmelighed.

Penny var ærlig nok i sin fisken og da den blev belønnet, gav hun et skævt smil til den glade køber. "Den er på vej," lovede hun, før hun gav Ewens skulder endnu et lille klem og forlod mændene en stund.

Det tog hende dog ikke længe at få fisket en flaske billig whiskey frem fra under baren og vende tilbage for at skænke op i bægrene. Som hun stod der, lænet lidt forover over bordet, sneg en af mændene sig til at give hende et klask bagi og hun grinede overrasket, før hun slog hans hånd væk.

"Sikke et humør i alle sammen er i," kommenterede hun, som hun rankede sig igen med et upåvirket smil på læben. "Hvad har bragt det frem?"

Penelope var vandt til behandlingen og til at le sig igennem den. Hendes flirtende væsen havde holdt på kunderne dengang hun blot var kropige på Vildsvinet og det gjorde det samme nu, selvom hun havde mere kontrol i dag. Hun grinede derfor blot af Ewens svar og gav hans side et let puf med hoften.

"Sikke du smigrer, Ewen Nott," svarede hun muntert. "Bliv endelig ved..."

Så længe selskabet blev ved med at købe drikkevarer, især de lidt dyrere end øl, var det hende intet problem at tage lidt gramseri og komplimenter med.

Penelope hævede begge øjenbryn lidt og fnøs muntert over Ewen og hans spøg, før hun rykkede sig lidt væk fra ham med et indsmigrende blink.

"Det er sandt. Jeg har også andre gæster end jer at se til," konstaterede hun, før hun drejede sig væk med en mine, som om hun var lidt fornærmet. I realiteten skulle der ikke meget til for at holde på hende.

Ikke rigtig fornærmet, men alligevel med nok til at vise det lidt, satte Penelope en hånd i siden og snurrede rundt, så hun så ned på Ewen.

"Jeg er ikke en kropige," konstaterede hun, før hun kneb øjnene lidt sammen. "Men hvis du beder pænere og bestiller en kande øl mere, så skal jeg blive her... Jeg vil endda sætte mig på dit skød en tid og hvile benene."

- og give ham rig mulighed for at føle hende op. Men det var en detalje han selv måtte regne sig frem til. Helt dum var han vel ikke. Hun smilede blot det lettere kokette smil, der ledte op imod tilbuddet, imens hendes ene hofte skød lidt ud.

Penelope smilede tilfreds over sejren og grinede blot over en enkelt, opmuntrende kommentar fra bordet, der mest var til Ewen. En kort stund forsvandt hun, før hun vendte tilbage med kanden med øl, hældte pænt op i hans krus og sank ganske hjemmevandt ned på hans skød.

Det skete så tit, at hun opmuntrede en bekendt kunde på den måde. Hun var tryg i sin egen beværtning og det var sådan de tjente penge. Hendes eneste kropige gjorde det samme og til tider tog pigen såmænd også mænd op på værelset. Så længe Penny fik en del af pengene var hun ligeglad. Hun havde selv gjort det samme, dengang pengene var mindre og hun ikke selv ejede Svinet.