Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Téarlach Slughorn on Jan 25, 2017 1:40:07 GMT
Hvad der først havde været kontrolleret, blev til en stiv maske over Averys første svar. Téarlach hørte kun halvt resten af hendes ord, som han i tankerne så nogen ganske andre scenarier end dem hun malede. Hans eneste datter; død, ødelagt, maltrakteret...
"Nej."
Det ene ord var simpelt, men han havde sjældent ment noget så meget. "Det kan der ikke blive tale om."
Post by Avery Slughorn on Jan 25, 2017 1:52:52 GMT
Avery var godt begravet i sine drømme. Hun havde ængsteligt afventet faderens reaktion, og et øjeblik troede hun rent faktisk at han ville give efter. Hans ord ramte hende som en kold lussing, og sendte hende tilbage til stolen i kontoret. Hun knugede armlænet. Hendes mave føltes som en svineblære, pustet om med hendes håb og drømme. Faderens ord var nålen der prikkede hul, og lige nu sev al den varme behagelige luft ud, der havde fået hendes kinder til at blusse. I stedet sad hun tilbage, og følte sig meget kold. "Og hvorfor ikke det?" Han måtte i det mindste kunne fortælle hende hvorfor. Hun havde ikke opgivet kampen endnu, men blikket i hendes øjne var ikke længere ivrigt og opstemt. I stedet blev hendes stemme en smule skinger, som hun afventede den begrundelse der ikke ville ændre hendes holdning det mindste.
Post by Téarlach Slughorn on Jan 25, 2017 2:02:56 GMT
Téarlachs blik var alt andet end koldt eller hårdt. Mild desperation blev dog til beslutsomhed og han tog en dyb indånding, som kampbanen atter engang blev skridtet op imellem dem. Et eller andet sted i baghovedet hørte han Agnes blande sig. Hun var den eneste grund til, at han ikke slog i bordet.
"Fordi du, uanset hvor dygtig du er i teorien, ikke er i nærheden af rustet til at klare dét alene," konstaterede han simpelt, men ikke uden følelse. "Fordi jeg ikke har tænkt mig at begrave min eneste datter."
Post by Avery Slughorn on Jan 25, 2017 2:21:50 GMT
Avery havde flere gange tænkt over at det ville blive farligt. Faren var en del af den spænding der gang på gang opildnede hende når hun planlagde rejsemålene i sit hoved. Dog var hendes ide om den store verden var firbundet med en stor portion dumdristrighed. Ud over hendes følelsesmæssige svigt havde hun levet et temmelig beskyttet liv. Hun havde aldrig rigtig været udenfor Skotland, og det farligste hun nogensinde havde oplevet, var de kosteulykker hun af og til rodede sig ud i. Det havde ikke reelt faldet hende ind at verden udenfor Skotland kunne slå hende ihjel. Faderens ord var endnu en lussing fra den virkelige verden. Han lød ikke vred, og blikket i de blågrå øjne var derfor også nærmere håbløst og frustreret end egentlig vredt. Hans bekymring fandt ind til den bekræftelse hun evigt søgte, men hun havde svært ved at det skete på bekostning af hendes store drøm. "Far..!" Ordet fløj ud af hende, ikke fordi hun var forarget, men fordi hun inderst inde syntes at det var en smule uretfærdigt. "Professor Eklund rejste rundt på eventyr, og han er hverkend død eller begravet."
Post by Téarlach Slughorn on Jan 25, 2017 2:26:33 GMT
Der kunne naturligvis ikke blive tale om det. Avery var et fjols for at tro det. Men Téarlach havde lært at Morgan og han havde intet ønske om at støde sit andet barn fra sig, selvom hendes naive drømmescenarie var som at få flået hjertet ud af brystkassen.
"Professor Eklund er mange ting du ikke er," konstaterede han simpelt. "Medmindre du vil fortælle mig, at du tror du er et match for ham?"
Post by Avery Slughorn on Jan 25, 2017 2:46:43 GMT
Avery havde høje tanker om sig selv og sine evner, men selvom hun drømte stort, var hun dog også realistisk nok til at vide at Professor Eklund som han stod norsk og rødhåret som hendes underviser var hendes overmand. Alligevel var faderens ord sårende. Den unge ravn var overbevist om at professoren var et produkt af hans mange rejser, og at han derfor ligesom hende også havde været ung engang. Hvis han havde spurgt hende om hun mente at hun var et match for professoren da han var på hendes alder, havde hun ikke tøvet med at svare ja. "Professor Eklund var også ung engang.." Hendes arme blev afventende lagt over kors. "Er det fordi at jeg ikke er en mand?" Det var den eneste åbentlyse forskel hun kunne se på de to. Det havde været et evigt tovtrækkeri om hun skulle behandles som Frøken Slughorn, eller på lige fod med sin bror og fætre, men selvom hun hungrede efter at være hans lille pige, var der også de tilfælde som nu, hvor hun bandede det langt væk.
Post by Téarlach Slughorn on Jan 25, 2017 3:06:48 GMT
Det var et oplagt spørgsmål, men det fik denne gang Téarlach til at hæve begge bryn en anelse og betragte hende med et blik, der bedst kunne beskrives som tørt.
"Nej, Avery. Det er fordi du ikke er dygtig nok."
Ordene var måske hårde, men det var ligegyldigt, hvis det var hvad der fik hende til at forstå alvoren. Han havde aldrig pakket tingene ind. "Det kommer ikke på tale, at du rejser ud alene. Du kan søge en læremester som så mange andre." En tanke faldt ham ind, netop da han havde sagt de sidste ord og han stivede sig lidt af før han tilføjede den: "... Eller finde en mand med mere livserfaring, der vil tage dig med."
Post by Avery Slughorn on Jan 25, 2017 4:55:16 GMT
Avery var sikker på at hun havde regnet ham ud. Selvom hun tænkte en masse spændende tanker, glemte hun nogengange hvor konservativ hendes fader var, og hans svar ramte hende derfor også som endnu en verbal lussing. Det måtte være noget han sagde for at få hende til at droppe det. Hun kunne ikke forstå hvorfor han pludselig var så overbeskyttende, han havde ikke været særlig overbeskyttende da han efterlod hende sammen med Morgan hos Marsali og Goriadh. Hun kom på benene i et fast ryk, både forarget og vred over hans ord. "Det er bare noget du siger..! Du ved at jeg sagtens kan klare mig. Hvorfor skulle jeg tage en eller anden gammel mand på slæb?" Endnu engang lagde hun mærke til hvilket køn han anvendte. Det gav hende et mærkeligt stik i hjertet at han forsøgte at beskytte sin lille pige, men det var ikke nok til at hidse hende ned.
Post by Téarlach Slughorn on Jan 25, 2017 12:21:47 GMT
Téarlach kom på benene en god del langsommere end Avery, men trods alt ikke med værkende led, selvom han havde siddet ned længe nu. Han var ikke en helt gammel nisse endnu. I stedet for at blive på sin side af bordet eller slå i det for at markere, at hun var gået over stregen, fortsatte han over til hende, greb fat om hendes skulder og så alvorligt ned i de glødende, stædige øjne, der mindede ham så meget om en anden, viljestærk ung kvinde.
"Hør på mig," beordrede han bestemt og med den autoritet, som hans arbejde havde indstillet i ham efter mere end ti år. "Du er ikke rustet til at klare dig alene og jeg nægter at lade dig tage ud sådan." Han tog en dyb indånding. "Hvad vil du gøre den dag du møder en gammel mand som har udført magi i tredive år og vil dig ondt?"
Post by Avery Slughorn on Jan 25, 2017 13:35:24 GMT
Avery flyttede sig ikke da faderen kom på benene. Hun havde forventet at han ville slå i bordet, eller hæve stemmen, men hun var for opkørt til at begynde at filosofere over hvem der havde påvirket ham til at lade være. I stedet stirrede hun blot op i hans øjne med sit stålsatte, stædige blik. Det var som om at han ikke forstod at meningen med hele rejsen var at lære og gro. Hun bed tænderne sammen. Hun vidste at han havde ret, men det var lidt som om hun ikke kunne sætte hans virkelighedsbilleder i sammenhæng. "Så.. Banker jeg ham, eller stikker af.." Det virkede så simpelt i Averys hoved. Erfaring var ikke alt når det kom til trolddom og dueller. Hun var dygtig selvom hun var knap sytten år. "Det er det her jeg vil. Så må du ruste mig, hvis det giver dig mere ro i sindet." Avery havde af gode grunde ikke selv børn, og hun kendte derfor heller ikke noget til den faderlige bekymring der med stor sandsynlighed altid ville sidde i manden foran hende, om hun så nøjedes med at rejse til Irland for at studere den lokale flora og fauna.
Post by Téarlach Slughorn on Jan 25, 2017 19:33:10 GMT
Téarlach havde ingen planer om at lade sin datter udføre sin sindssyge plan. Heldigvis havde han halvandet år til at finde ud af hvordan han skulle forhindre hende. Til en start, gav hendes opfordring til at ruste hende ham dog en idé og han tog en dyb indånding, før han rystede lidt på hovedet og skiftede emne, sådan da.
"Hvorfor er du af den idé, at alle læremestre er gamle mænd?"
Post by Avery Slughorn on Jan 25, 2017 20:17:08 GMT
Avery havde på fornemmelsen at han talte udenom, og dog brokkede hun sig ikke. I det mindste var han stoppet med at sige nej, og slå hendes ideer ned. Hun var stadig opridset, men for nu lå vreden og ulmede, som hun løsnede hænderne der havde været stramt knyttet en smule, uden at fjerne sit stålsatte blik fra faderens. "Det er dig selv der bliver ved med at antyde det.." Måske han ikke lagde mærke til det, men det gjorde hun. "Men jeg går også gerne i lære hos Lärerinde Skallagrím, hvis du kan arrangere at hun begynder at rejse igen." Hun havde læst flere af den islandske lærerindes bøger, og det var ikke usandsynligt disse kun havde fodret hendes fremtidsplaner.
Post by Téarlach Slughorn on Jan 25, 2017 22:14:18 GMT
De buskede bryn trak sig sammen over Averys postulat og Téarlach så direkte forvirret på hende, før han fnøs muntert og himlede med øjnene. Han lænede sig lidt tilbage imod skrivebordet, efter endelig at have sluppet hende, men slap hende dog ikke med blikket.
"For det første kommer du ikke i lære hos Skallagrím," konstaterede han, en anelse underholdt. "For det andet: Hvornår jeg har antydet, at alle læremestre er gamle og mænd?" Han tiltede hovedet lidt på skrå og så afventende på sin datter.
Post by Avery Slughorn on Jan 25, 2017 22:23:15 GMT
Averys arme lagde sig igen over kors, som der blev en smule mere plads imellem dem. Hun var ikke helt sikker på om det var positivt at han virkede underholdt af hendes forslag, men den mere afslappede stemning, fik den unge ravn til at slappe en smule mere af. At få Durmstranglærerinden til at opsige sin stilling og rejse verden tynd med Avery var måske også temmelig urealistisk, men det havde været forsøget værd. Hun var et klasse eksempel på at en ung kvinde sagtens kunne klare sig ude i den store verden. "Du sagde at jeg skulle finde mig en mand med mere livserfaring der ville tage mig med." Hun havde ikke glemt sin faders ord, og hun var derfor også kvik til at give ham svar på tiltale.
Post by Téarlach Slughorn on Jan 25, 2017 22:45:24 GMT
Téarlach hævede et bryn af datterens skarpe svar og krydsede, som hende, armene over hinanden, imens han så på hende. "Det var ikke en læremester jeg foreslog der," konstaterede han roligt. Det var ikke så mange minutter siden, at han ikke huskede sine egne ord. "En læremester. Eller en mand." Han hævede et enkelt bryn.
"Din morbror leder efter en hustru til Mortimer. Han rejser meget rundt."