|
Undren
Jan 23, 2017 20:34:08 GMT
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 23, 2017 20:34:08 GMT
Ealasaid var i humør til ordlege, men ikke helt skuffet over hans ønske om at kysse hende i stedet. Forsigtig lagde hun armene om hans skuldre og trak sig ind mod ham, mens hun gengældte hans kys. Det gik lidt bedre end deres første gang, men hun havde stadig samme kriblende følelse i maven. Det var spændende, måske også mest fordi hun ikke rigtig måtte.
|
|
|
Undren
Jan 28, 2017 21:04:19 GMT
Post by Callum Slughorn on Jan 28, 2017 21:04:19 GMT
Callum var i færd med at finde et sted han kunne få noget ro til at skrible nogle tegninger ned på pergament, da nogle ideer pludselig havde ramlet ned i hovedet på ham og han ikke kunne finde ro i Gryffindor-tårnet.
Hans kæbe faldt dog kort da han åbnede døren ind til et lokale for at tjekke om det var tomt og så Ealasaid med en af Slytherin-eleverne fra årgangen under så og have godt gang i hinanden. "Hvor meget plads har I lige brug for til det der?" endte han med at spørge og vade videre ind, uden mine til at gå igen. "Vi er altså også andre her på skolen," tilføjede han, næsten belærende, hvilket i sig selv var ganske ironisk.
|
|
|
Undren
Jan 28, 2017 21:23:00 GMT
Post by Edmund Potter on Jan 28, 2017 21:23:00 GMT
Edmund var helt opslugt af Ealasaid og opdagede ikke en snus, da døren først gik, da den trods alt ikke knirkede. Spørgsmålet bag ham fik ham dog til at hoppe lidt og han trådte hurtigt væk fra den - forlovede - ældre pige.
Blikket gled irriteret til Slughorn-et-eller-andet og han tørrede sig over munden, før han rankede sig, så brystkassen og emblemet skød en anelse frem. "Hvad laver du her?"
|
|
|
Undren
Jan 28, 2017 21:34:57 GMT
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 28, 2017 21:34:57 GMT
Ealasaid opfattede først hvad der skete, da Edmund pludselig trådte væk og hun så forvirret på ham og derefter hen på Callum, med øjne der langsomt blev en smule større. Farven forsvandt lidt fra hendes ansigt og hun så stumt på den yngre dreng, mens hun forsøgte at finde ud af hvordan hun skule vinde lidt af sin værdighed tilbage.
I et underligt tøset forsøg, rettede hun sig op og strøg sit hår bag skuldrene, mens hun løftede sin hage og lagde armene over kors. Dette var den måde, hvor det skulle se ud som om at hun ikke havde foretaget sig noget komplet åbenlyst et sekund inden.
|
|
|
Undren
Jan 28, 2017 22:09:01 GMT
Post by Callum Slughorn on Jan 28, 2017 22:09:01 GMT
Callums øjenbryn hævede sig en smule da han fik øjenkontakt med Ealasaid, da han ikke helt vidst hvad han skulle sige til hende specifikt. Hvad sagde man når man så sin kollegiekammerat der også var sin morbrors forlovede sidde at snave med en anden? Det lettede ham derfor også lidt at det var vejlederen fra Slytherin der førte ordet, også selvom hans attitude irriterede Callum.
"Jeg gør minsandten bare brug af skolens faciliteter, Potter," svarede han i en overdrevet pæn tone mens han lagde sine redskaber på et bord og vendte sig mod dem igen. "Ligesom jer."
|
|
|
Undren
Jan 28, 2017 22:22:56 GMT
Post by Edmund Potter on Jan 28, 2017 22:22:56 GMT
Der var kun en måde at komme igennem. Atttitude. Da Slughorn viste sig at have lige så meget som han selv, løftede Edmund hagen lidt og tilføjede en smule arrogance til sin vejlederpersona.
"Medmindre du har fået tilladelse til at være herinde, så kan det ikke lade sig gøre lige nu, Slughorn. Du må finde et andet lokale."
|
|
|
Undren
Jan 28, 2017 22:40:48 GMT
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 28, 2017 22:40:48 GMT
Ealasaid løftede sine øjenbryn en smule chokkeret over Callums ord og rynkede dem derefter en anelse da Edmund svarede. Hun følte sig en smule splittet mellem de to drenge, hun kunne lide dem begge, men de var tydeligvis ikke glade for hinanden. Det føltes ikke helt rigtig at smide Callum ud på den måde. "Vi kan bare gå et andet sted hen.." Forsøgte Ea og skævede nervøst hen mod sin kollegiekammerat. Hun ville helst ikke provokere ham yderligere, så han ville sladre til Taran.
|
|
|
Undren
Jan 28, 2017 23:16:50 GMT
Post by Callum Slughorn on Jan 28, 2017 23:16:50 GMT
Callum kunne ikke rigtig tage Edmund seriøst, selvom han tydeligvis selv syntes at han var ret vigtig og han prøvede derfor at kvæle et grin, knapt så succesfuldt, for at lade Ea tale.
"Vi kan også bare deles om lokalet," foreslog han, tilbage i den pæne tone der tydeligt ikke var vant i hans mund. "Det er her til alle og jeg behøver ikke tilladelse-" han skar en grimasse af vejlederen "-til at være her når her ikke er arrangeret noget, ligeså lidt som I gør. Måske skulle du lære at dele, Edmund. Det kunne tænkes at du fik brug for det." Det sidste tilføjede var en del mere prikkende end hans fornærmelser plejede at være. Hvorfra det kom vidste han ikke helt, om det var fordi han alligevel syntes at Potter-drengen fortjente at få påmindelsen om Taran tværet ud i ansigtet. Det var egentlig nok meget sandsynligt.
|
|
|
Undren
Jan 29, 2017 12:00:05 GMT
Post by Edmund Potter on Jan 29, 2017 12:00:05 GMT
Edmunds kæbe satte sig hårdt over Slughorn-drengens tonefald og han rankede sig umærkeligt, som hans øjne blev mindre og klemt sammen.
"Jeg vil minde dig om, at jeg har tilladelse til at give dig en eftersidning, Slughorn," konstaterede han. "Og du har ikke tilladelse til at være her. Hogwarts er ikke dit eget hus. Her er regler."
Han ignorerede mere eller mindre, at Ea havde talt til ham. Ikke bevidst, men mest fordi han stort set ikke havde hørt hende i sin harme over respektløsheden.
|
|
|
Undren
Jan 29, 2017 13:39:49 GMT
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 29, 2017 13:39:49 GMT
Callums ord skar igennem Ealasaid og efterlod en dyb skyldfølelse, der gjorde hende meget ked af det. Hendes ansigt blev en smule stramt, mens hun forsøgte at holde sine tårer tilbage og da Edmund ignorerede hendes forslag, blev det for meget.
I stedet for at stå og tude foran de to drenge, der begge virkede som to seje sataner, vendte hun sig om og styrtede mod døren til lokalet. Hun kunne altid finde Callum senere og bede ham om ikke at sige noget til Taran, men nu ville hun helst bare være alene.
|
|
|
Undren
Jan 29, 2017 21:01:10 GMT
Post by Callum Slughorn on Jan 29, 2017 21:01:10 GMT
Callum morede sig fortsat over Potters reaktioner og var mere end klar til at sige ham imod igen - eftersidning var ikke en trussel han tog særlig alvorligt efter efterhånden at have været til en del - da Ea vendte sig og gik.
Han så lidt undrende efter hende, hvorefter han så tilbage på vejlederen. "Se nu hvad du har gjort," udbrød han i et højt toneleje og slog armen ud i den retning Ea var gået i.
|
|
|
Undren
Jan 30, 2017 8:21:19 GMT
Post by Edmund Potter on Jan 30, 2017 8:21:19 GMT
Edmund var sen til at reagere, men det var ligesom om, at den anden drengs kommentar fik ham til at live op, efter at have stirret efter Ealasaid.
"Hold kæft, Slughorn," beordrede han. "Bare hold. Din. Kæft." Han svirpede sin tryllestav med et præcist "langlock," og blev ikke hængende for at se om det havde virket, som han strøg ud af lokalet med kappen flagrende flagermuseagtigt rundt om sig.
|
|
|
Undren
Jan 30, 2017 9:42:04 GMT
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 30, 2017 9:42:04 GMT
Ealasaid havde et bestemt mål og det var Gryffindors opholdsstue. Hun gik med hurtige skridt hen ad gangen uden at se sig tilbage. Hun forsøgte lettere klodset at gemme sine tårer bag sit hår så de forbipasserende ikke så det. Til sidst formåede hun ikke at holde det tilbage længere og drejede skabt ind i et depotrum hvor døren stod åben. Der kunne hun græde alt hun havde lyst til og det gjorde hun også.
|
|
|
Undren
Jan 30, 2017 15:12:39 GMT
Post by Callum Slughorn on Jan 30, 2017 15:12:39 GMT
Callum stod tilbage med et lidt fåret udtryk. At hans tunge var klasket fast til hans gane og han alligevel stod og forsøgte at få den til at bevæge sig igen hjalp heller ikke på det lidt dumme udtryk. Til sidst endte han dog med at trække på sine skuldre og vende tilbage til sit tidligere foretagne. Han kunne altid snakke med Ea senere og få fikset det med sin tunge. Det var alligevel ingen mulighed for ham at fikse det med staven der krævede verbale besværgelser.
Forlader tråd
|
|
|
Undren
Jan 31, 2017 16:44:52 GMT
Post by Edmund Potter on Jan 31, 2017 16:44:52 GMT
Modsat Ea var Edmund ikke opslugt af følelser; ikke andre end behovet for at få fat på hende igen. De lange ben gjorde vejen efter hende nemmere og han havde lært at kontrollere dem nok til, at han ikke faldt over dem, som han indhentede hende.
Pludselig forsvandt hun dog rundt om et hjørne og var væk, men da han nåede hen til hvor hun var forsvundet, kunne han både se døråbningen og høre hende græde derinde. Han tøvede kortvarigt, før han lænede sig ind til en sprække i døren og hviskede "Ea?"
|
|