|
|
Undren
Jan 15, 2017 18:39:16 GMT
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 15, 2017 18:39:16 GMT
Ealasaid havde haft en rimelig klar ide om hvad der ville ske, når Edmund blev udskrevet fra sygefløjen. Hun havde været så sikker på at han ville være ivrig nok til ikke at kunne vente med at se hende særlig længe. Alligevel havde han ikke opsøgt hende og alle de gange hvor hun havde forsøgt at nå hen til ham, var han smuttet inden hun fik set sig om. Han så ud til at have travlt, men alligevel begyndte hun at tvivle, havde han pludselig mistet interessen for hende? Dagene gik og hun var blevet mere og mere fokuseret på det, hvert øjeblik af dagen tænkte hun på hvad han mon tænkte. Hun forsøgte at distrahere sig selv men intet nyttede og endelig efter aftensmaden en søndag aften, besluttede hun sig at gå som en af de første og vente på ham ude i indgangshallen. Hun følte sig ilde til mode og nervøs, hendes hjerte bankede hver gang nogen åbnede døren og forlod salen. Hun var ikke engang sikker på hvad hun havde tænkt sig at sige, men han havde dog helt sikkert formået at krænke hendes forfængelighed. Ealasaid var ikke vant til at blive behandlet sådan - hverken af drenge eller piger. |
|
|
|
Undren
Jan 15, 2017 19:00:39 GMT
Post by Edmund Potter on Jan 15, 2017 19:00:39 GMT
Edmund havde siddet og hængt en anelse over maden, men han var alligevel langt fra den sidste, der gik ud af storsalen. Her blev han mødt med en rød manke og et utilfreds blik, som fik ham til at smile lidt, inden han bed det i sig.
"Ealasaid," hilste han, varmere end en sædvanlig hilsen midt på gangen. "Hvem står du og venter på? Mig?"
|
|
|
|
Undren
Jan 15, 2017 19:09:35 GMT
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 15, 2017 19:09:35 GMT
Edmund forindtagelse fik hende til at fnyse og sætte hænderne i siden, mens hun spidsede sine læber.
"Nej? Hvorfor skulle jeg dog det? Du er jo tilsyneladende en travl mand." Sagde hun og slog med hovedet, så hendes hår gled ned bag hendes skuldre. Hun stirrede surt på ham. Hun ville have været sødere hvis ikke han havde været så flabet.
|
|
|
|
Undren
Jan 15, 2017 19:18:09 GMT
Post by Edmund Potter on Jan 15, 2017 19:18:09 GMT
Hun forsøgte sikkert at se afvisende ud, men den måde hun slog med håret på fik ham til at spidse opmærksomheden og selvom hans læber ikke smilede længere, så sad der et smil i hans lyse øjne.
"Har jeg gjort noget galt, Ealasaid?" Hans bryn trak sig lidt sammen. "Jeg har ledt efter dig... Måske skal vi gå et mere privat sted hen?"
|
|
|
|
Undren
Jan 15, 2017 19:28:43 GMT
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 15, 2017 19:28:43 GMT
Ealasaid var sur på sig selv over hvor godt hun syntes om glimtet i hans øjne og det gjorde hende endnu mere vred.
"Hvad? Du har undgået mig hele ugen!" Udbrød hun en smule højt og havde lyst til at skælde ham yderligere ud, men i samme øjeblik kom et par elever gående ud fra Storsalen og hun endte med at vende sig rundt og begyndte at gå hastigt væk fra ham. Hun anede ikke hvor hun var på vej hen andet end et sted hvor hun kunne råbe af ham.
|
|
|
|
Undren
Jan 15, 2017 19:38:00 GMT
Post by Edmund Potter on Jan 15, 2017 19:38:00 GMT
Edmunds bryn skød højt op over hendes råben, men det var ikke hans rygte, der ville lide under det, hvis nogen fik færten af de to. Han skævede sig derfor blot over ryggen med en svag trækning i mundvigene, før han fulgte efter Ealasaid med alvoren intakt.
Han vidste ikke helt hvor de skulle hen, men han havde tid, selvom han ikke brød sig frygtelig meget om at blive råbt af.
|
|
|
|
Undren
Jan 15, 2017 19:59:56 GMT
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 15, 2017 19:59:56 GMT
Ealasaid endte med at styre dem op på første sal, i et af de tomme klasselokaler og gik indenfor, uden at vende sig mod ham med det samme. Hun havde haft så mange ting i tankerne hun ville have sagt, men nu hun stod her, kunne hun ikke få det samlet i sit hoved til rigtige sætninger. I stedet lagde hun bare armene over kors og blev stædigt ved med ikke at se i retningen af ham. Hun vidste at det var meget kort tid hun ville formå at være sur på ham, hun kunne allerede mærke det fordufte.
|
|
|
|
Undren
Jan 15, 2017 21:50:44 GMT
Post by Edmund Potter on Jan 15, 2017 21:50:44 GMT
Edmund fulgte efter i kølvandet på den tydeligvis temmelig hidsige skotte. Han selv i et lidt mere afslappet. tempo. Han lukkede dog døren efter sig og forsynede den diskret med en besværgelse, der ville advare inden nogen kom, før han vendte sig imod Ealasaid og ikke helt kunne lade være med at smile.
"Har nogen nogensinde fortalt dig, at du er smuk når du er vred?"
|
|
|
|
Undren
Jan 15, 2017 22:06:04 GMT
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 15, 2017 22:06:04 GMT
Ealasaid vendte sig om mod ham da han var færdig med at tale og hun knyttede frustreret sine hænder. Et irriteret støn slap over hendes læber og hun kneb øjnene lidt sammen.
"Nej. Og jeg er ikke sur. Jeg er bare.. lidt overrasket over dine underlige humørsvingninger." Sagde hun og rettede sig lidt op mens hun forsøgte at gøre sit ansigt lidt mere neutralt.
|
|
|
|
Undren
Jan 16, 2017 0:05:03 GMT
Post by Edmund Potter on Jan 16, 2017 0:05:03 GMT
Edmund klemte læberne lidt sammen over hende og tvang sig selv til at være helt alvorlig. Slutningen på hendes sætning gjorde det da også helt let. Hans bryn trak sig sammen igen i undren og han krydsede armene over hinanden, som han betragtede hende.
"Hvilke humørsvingninger snakker vi om? Jeg synes stadig du er skolens sødeste pige..."
|
|
|
|
Undren
Jan 16, 2017 6:31:21 GMT
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 16, 2017 6:31:21 GMT
Ealasaid forstod ikke hvorfor han hele tiden formåede at styre samtalen hen på et sted hvor hun virkede som den dumme og det frustrerende hende ufattelig meget.
"Men du har ikke opsøgte mig hele ugen. Da vi var i sygefløjen var det som om du ikke kunne leve uden mig. Hvad har ændret sig? Er du blevet et andet menneske?" Spurgte hun og slog med håret, mens hun sukkede irriteret. Hendes blik hvilede afventende på ham, en smule skeptisk, selvom det ikke var så hårdt som det burde være.
|
|
|
|
Undren
Jan 16, 2017 12:44:52 GMT
Post by Edmund Potter on Jan 16, 2017 12:44:52 GMT
Edmund fugtede sine læber og hans bryn trak sig tættere sammen, før han tog en dyb indånding.
"Forhåbentlig kan jeg leve uden dig, Ea. Men jeg har ikke lyst til det." Han tog en dyb indånding. "Der er intet, der har ændret sig. Jeg er lige her. Jeg er lige her og jeg har det på præcis samme måde. Hvorfor tror du noget andet?"
|
|
|
|
Undren
Jan 16, 2017 13:50:47 GMT
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 16, 2017 13:50:47 GMT
Ealasaid var stadig misfornøjet. Nu var det fordi han var så sød ved hende, så virkede det jo bare som om det var hende der var fjolset og ærlig talt passede det hende ikke rigtig.
Derfor skød hun hagen frem og trak på skuldrene, mens hun pustede til en lok af sit hår.
"Fordi.. jeg troede du ville være mere ivrig.." Sagde hun med en mut mine.
Hun havde nydt den opmærksomhed hun havde fået fra ham og at den pludselig var forduftet var ikke så bekræftende.
|
|
|
|
Undren
Jan 16, 2017 14:29:45 GMT
Post by Edmund Potter on Jan 16, 2017 14:29:45 GMT
Edmunds mundvige sitrede lidt over Ealasaid. Både da hun pustede til sit hår og da hun lidt efter surmulede. Han gik de sidste par skridt der var imellem dem uden den store tøven og standsede først, da han selv kunne stryge hårlokken om bag hendes øre med et mildt kærtegn.
"Undskyld?" Han fugtede læberne. "Jeg ville ikke overvælde dig," konstaterede han. "Føler du dig overset?"
|
|
|
|
Undren
Jan 16, 2017 17:32:36 GMT
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 16, 2017 17:32:36 GMT
Ealasaid var ikke helt tryg ved at han kom tættere på, hun ville gerne blive ved med at være sur på ham, men det var svært når han rørte ved hende og fik hendes mave til at krible. Hun mødte dog ikke hans blik med det samme, men pressede sine læber mod hinanden og løftede hagen lidt.
"Mig? Nej? Hvorfor skulle jeg det?" Hun trak på skuldrene og så ham flygtigt i øjnene. Ea havde følt sig overset, men det var ikke noget hun ville indrømme overfor Edmund.
|
|
