|
|
Post by Timur Obolensky on Jan 14, 2017 23:03:44 GMT
Der var mangel på gode undskyldninger for at snige sig væk og se Dimas, men Timur havde fundet på en ny, som blev godtaget af selv de mest insisterende. Han skulle øve sig til femkampen og hele formålet var jo, at finde venner fra de andre skoler. Hans ven havde han taget med sig til et af de tomme klasselokaler. Da han lukkede døren godt til var det uden helt at vide, om det egentlig ville blive nødvendigt. De havde fået tilladelse til at være der. "Er du sikker på, at Rogier er okay med det? Jeg mener... Jeg har jo allerede fået dig til at falde for mig..." |
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Jan 16, 2017 0:21:27 GMT
Et lavmælt fnys undslap den krølhårede magiker, der vendte sig mod russeren i det tomme lokale. "Han havde intet problem med det," forsikrede han blot, uden at svare på morsomheden. I hvert fald lidt, før han trak på skuldrene og vinklede sig efter hvordan Tim trådte ind i rummet.
"Selvom jeg tror han bliver utilfreds, hvis du ender med at sende mig på sygefløjen..."
|
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Jan 16, 2017 0:31:10 GMT
Timur smilede mildt over svaret, før han grinede lidt og sneg sig til et enkelt, flygtigt kys på Dimas' læber. Han dvælede dog ikke, men trak sig væk og hev sin tryllestav frem af ærmet igen. Den havde ikke været langt væk.
"Jeg lover, at jeg ikke sender dig på sygefløjen. Jeg ved hvad jeg laver. Jeg skal bare prøve nogen enkelte ting lidt... Af. For eksempel om jeg kan forvandle dig til en høne..."
|
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Jan 16, 2017 1:05:22 GMT
En næsten forulempet lyd undslap Dimas, da Timur indrømmede sine intentioner. "En høne?!" udbrød han og slap en lyd, der tydeligvis var effekten af at være vokset op sammen med franskmænd.
"Det er jo vanvittigt. Hvad hvis du ikke kan forvandle mig tilbage? Eller at det kun virker halvt?"
|
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Jan 16, 2017 12:50:43 GMT
Det var umuligt at undertrykke en munter lyd over Dimas' reaktion og Timur fnes da også mere end blot et splitsekund. Han blev faktisk ved, selvom hans valencianer malede det som et farligt eksperiment.
"Stoler du ikke på mig?" Han hævede et enkelt bryn. "Jeg elsker dig. Jeg ville aldrig gøre noget, som jeg troede var farligt, omkring dig. Og jeg har ikke tænkt mig at være kæreste med en hane, selvom..." Hans mundvige sitrede lidt og han var tydeligvis dårlig til at styre sin morskab. "I like your cock, no?"
|
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Jan 21, 2017 22:12:04 GMT
Dimas betragtede sin lyshårede kæreste, der helt tydeligt morede sig kosteligt. Armene gled over kors og et fnys slap ham under et tørt blik, der varede temmelig længe. Det var klart, at han ikke var tilnærmelsesvis overbevist - svagt varme kinder over afslutningen til trods.
"Selvfølgelig stoler jeg på dig," konstaterede han til sidst og kneb øjnene sammen. "Men fortæl mig lige, hvor tit du har ret, når du tror at noget ikke er farligt omkring en besværgelse...?"
|
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Jan 21, 2017 23:53:42 GMT
Timur var ikke rigtig fornærmet over at Dimas ikke stolede på ham, selvom han sagde at han gjorde. Han stod stadig og smågrinede umodent af sit eget, kvikke ordspil, da kæresten kneb de flotte, mørke øjne sammen. Han havde lyst til at kysse al den skepsis væk, men det var ikke særlig produktivt. I stedet smilede han blot skævt og strøg sig lidt over nakken med eg overvejende blik.
"Ni... Otte ud af ti gange. Men de to gange har altid været forbandelser, ja? Eksplosioner, ild, den slags. Jeg har aldrig fejlet i en forvandling. Og det ville jeg heller ikke gøre med dig, sødeste. Du er alt for meget værd til det."
Han smurte lidt tykt på, måske, men det blev mere reelt af at han faktisk mente det.
|
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Jan 26, 2017 21:13:30 GMT
Dimas var ikke så let til fals for Timurs sukkersøde forsikringer, men det betød ikke at de ikke havde bare en lille effekt. I hvert fald endte han med at se på russeren i et langt stykke tid, før han - som han altid endte med at gøre - resignerede med et lavmælt suk.
"Fint, fint," konstaterede han med en håndbevægelse, der resulterede i at han strøg en hånd over krøllerne i nakken, smånervøst. "Kun fordi jeg elsker dig. Og ved, at du er dygtig," kom det til sidst med en lille sugen i mellemgulvet, der ikke kun havde med potentialet for et liv som halvt fjerkræ at gøre.
|
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Jan 26, 2017 21:45:15 GMT
Timur smilede udpræget dumt og det blev slet ikke bedre af kærlighedserklæringen, der sneg sig ind. Tværtimod fik den ham til at se ganske forelsket på Dimas. Han nikkede en anelse og krummede fingrene lidt sammen på den ene hånd, for at stoppe sig selv fra at kysse ham igen. Det var en udfordring.
"Jeg elsker dig, brummede han alligevel, før han trak sin tryllestav og forsøgte at finde fokus. "Giv mig lige et øjeblik. Jeg kan ikke forvandle dig, når jeg står og dagdrømmer om at kysse dig." Han grinede lidt, som han vendte sig væk fra valencianeren, klarede halsen og gik et enkelt skridt, imens han knækkede med nakken og rystede armene lidt.
|
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Jan 26, 2017 22:07:59 GMT
Dimas ville more sig væsentlig mere, hvis ikke det var fordi han stod til at blive forvandlet af den distraherede russer. Det efterlod ham med lidt klamme håndflader og han klarede halsen dæmpet. "Lad endelig være med det," svarede han halvtørt og undlod selv at rykke sig.
Mørke øjne fulgte skikkelsen nært og det kriblede lidt i ham at række ud efter sin egen tryllestav, selvom han udmærket vidste at Timur aldrig ville skade ham med vilje. Det var alligevel uvant bare at stå og vente på at blive fortryllet.
|
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Jan 26, 2017 22:12:49 GMT
Timur var rimelig distraheret. Han var forelsket fra hårrødderne og helt ned i alle tåspidserne og det var i sig selv svært at være alene med Dimas uden at have lyst til at flå tøjet af ham. Til gengæld ville han ret gerne vinde duelturneringen; den tredje udfordring. Derfor mønstrede han den selvdisciplin han trods alt havde og fik stille og roligt det dumme smil tørret af fjæset, til han vendte sig helt alvorligt om imod kæresten.
"Okay. Klar?"
|
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Jan 26, 2017 22:40:46 GMT
Dimas vidste ikke rigtigt om han var klar, men han var heller ikke nogen kujon og endte med at tage en dyb indånding, før han mødte Timurs blik på tværs af rummet. Han søgte en eller anden form for forsikring i dem, før han endelig nikkede sin bekræftelse.
Kunne man været helt klar? Han var ikke sikker, som han ikke desto mindre forberedte sig på at blive ramt.
|
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Jan 26, 2017 23:16:27 GMT
Det var lidt nervepirrende. Mest fordi Timur havde haft så lang tid til at tænke over det. Også lidt fordi han gerne både ville passe på og imponere Dimas. Ikke desto mindre pegede han tryllestaven direkte imod ham, som han svang den med et afslappet håndled og hvislede et bestemt pullus.
Det var vigtigt, at være fokuseret. Han vidste hvad han lavede og han var hamrende dygtig, men enhver magiker kunne blive slået af kurs af manglende koncentration.
|
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Feb 1, 2017 20:05:20 GMT
Besværgelsen ramte selvfølgelig rent, selvom impulsen til at undvige sad i ham. Kun viljestyrke holdt ham på plads, men ved den følelse der gik gennem ham næst, meldte fortrydelsen sig. Der var ingen tvivl om, at der skete noget. Hele hans indre var i oprør og for en kort stund følte han sig fanget af sin egen hud, før knogler gav sig til at omarrangere sig i et syn, der måtte være en smule makabert.
Få sekunder efter var det dog netop en mørkebrun hane, der stod på gulvet foran Timur og den lyd der kom fra den, var absolut ikke menneskelig.
|
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Feb 1, 2017 20:33:08 GMT
Timur fulgte forvandlingen nøje med blikket. Han havde været sikker - det havde han. Men som Dimas stod der foran ham, helt i form som en lille hane med strittende kam, åndede han dog alligevel lettet op. Han måtte holde sig for munden og skjule et smil, da han skræppede.
Russeren rømmede sig lidt, før han holdt staven frem igen og sagde modbesværgelsen uden tøven. Han havde ikke lyst til at se Dimas i haneform alt for længe. Uanset at det var en lille bitte smule morsomt.
|
|
