|
Post by Mortimer Borgin on Jan 8, 2017 21:52:53 GMT
Mortimer kom mest til troldmandslandsbyen, når han skulle mødes med sin Dodderidgeven, men der var ind i mellem undtagelser og selvom han trådte ind på kroen, var det ikke for at se Arthur. I stedet havde han en anden aftale og af samme grund fandt han et bord, der ikke var i centrum af rummet og tog plads. Han glattede nøjsomt sine rober og formåede - som altid - ikke at undgå at se en smule akavet ud, som han sad der. Heldigvis behøvede han ikke vente længe, før en velkendt skikkelse kom ind gennem døren. Et smil strejfede Mortimers læber, før han kom på benene og kom til at skubbe en anelse til bordet i processen. Larmen fra det farvede ørerne en smule røde, men det hindrede ham ikke i at række en arm frem i hilsen til sin lillebror.
|
|
|
Post by Mordred Borgin on Jan 8, 2017 22:16:22 GMT
Mordred havde aldrig været jordens mest punktlige person. Alligevel gjorde han hvad kan kunne for at haste sig igennem Hogsmeades glatte gader. Han havde en aftale med sin storebror han ikke ville misse for alt i verden, og alligevel var træningen trukket ud. Han havde dårligt nået at få træningstøjet af igen før han var ude af døren. Iveren sad stadig en smule i hans krop, som det grønne blik der gled over krostuen var en smule vildt. Hurtigt fandt de hvad de søgte, og greb broderens underarm så de kunne hilse som de voksne mænd de nu engang var blevet. "Morty!" Han sendte ham et lille undskyldende smil, mens han rystede et par snefnug ud af sit rødbrune hår. Han havde ikke lige nået at slå hætten op. "Jeg håber ikke at du har ventet længe?"
|
|
|
Post by Mortimer Borgin on Jan 10, 2017 22:25:59 GMT
Mortimer var ikke ubevidst om, at Mordred kom for sent, men han tilgav sine søskende det meste og lagde ikke an til sure miner. I stedet greb han fat om sin brors arm i et øjeblik og rystede på hovedet. "Tænk ikke på det," slog han bekymringen hen og gestikulerede mod den stol, han ikke selv havde siddet på.
"Tag plads, tag plads. Hvordan står det til?"
|
|
|
Post by Mordred Borgin on Jan 11, 2017 0:21:33 GMT
Spændingen i maven, og undskyldningen i Mordreds smil faldt en smule, da broderen tilkendegjorde at det ikke betød noget. Han havde virkelig skyndt sig, og alligevel var det lykkedes ham at dukke for sent op. Han skyndte sig i stedet at indtage den stol han blev anvist og sende sin broder et ivrigt smil med den brede mund. "Godt, meget godt. Det er netop blevet offentliggjort at de har fundet en erstatning for Det Gyldne Kuglelyn, så forhåbentlig kan jeg være tilbage som jæger i næste sæson." Han virkede temmelig ivrig omkring emnet, og det var tydeligt at han havde glædet sig til at dele det med sin bror. Forbuddet imod fuglen havde allerede været årsag til hans noget omtumlede år med hold- og positionsskifte.
|
|
|
Post by Mortimer Borgin on Jan 11, 2017 11:08:37 GMT
Mortimer var splittet. På den ene side kunne han ikke lade være med at glæde sig over broderens iver, men på den anden havde han måske håbet, at forbuddet ville betyde at Mordred i sidste ende ville komme hjem.
Han smilede dog alligevel svagt. "Det må være spændende," eftergav han og rettede sig lidt op i stolen. Han var ikke meget for konfrontationer, men det tonefald han sagde det næste i, lagde da heller ikke op til skænderi.
"Vi savnede dig til Yule, Mordred."
|
|
|
Post by Mordred Borgin on Jan 11, 2017 21:32:31 GMT
Et smil gled over Mordreds læber som broderen delte hans begejstring. Selv havde han en smule svært ved at sidde stille af iver, og han skulle lige til at fortælle videre, da broderen gav ham sine ord i den gale hals. Yule havde ikke været det samme for den rødhårede queerditchspiller de sidste par år, væk fra familiens skød. Det var ikke ligesom deres søster der havde giftet sig og stiftet sin egen familie, han havde selv valgt dem fra, og som hans blik kort gled ned i bordet gjorde det frygtelig ondt. Han nægtede dog at sidde og skamme sig. "Det er opfundet af en metalbetvinger heroppe fra Skotland. Rygtet siger at det er en bevinget lille kugle. Nu mangler ligaen blot at godkende det." Han valgte meget bevidst at overhøre broderens bemærkning. Det var ikke et emne der ville gøre noget godt for deres samtale.
|
|
|
Post by Mortimer Borgin on Jan 11, 2017 22:25:49 GMT
Mortimer var ikke det mindste i tvivl om, at han ikke var blevet overhørt. Mordred komplette mangel på reaktion kunne have været en kilde til irritation hos mange, men den mørkhårede troldmand undertrykte blot et suk og smilede halvhjertet over den fortsatte iver.
"Mere humant, uden tvivl," konstaterede han, men sagde ikke mere. I stedet så han afventende på Mordred med et næsten forventningsfuldt blik.
|
|
|
Post by Mordred Borgin on Jan 11, 2017 22:59:04 GMT
Mordred følte at han havde undveget en tromler, da broderen valgte ikke at følge op, men i stedet greb hans bold med det nye lyn. Skuldrene blev dog let trykket op om ørerne som han sad under broderens afventende blik, og det blev pludselig tydeligt at de ikke var færdige med at snakke om hans udebliven fra Borgins familieyule. "Jeg.. Savnede også dig.. Og Mairwen og mor.." Det var meget bevidst at han undgik at nævne deres fader, som blikket tøvende gled fra bordet og op i broderens øjne.
|
|
|
Post by Mortimer Borgin on Jan 11, 2017 23:09:02 GMT
Mortimer var en tålmodig mand og han så tavst til, som Mordred skuldre krøb op mod ørerne og han til sidst overgav sig. Han var dog ikke ovenud tilfreds med at få sin vilje, men mødte blot broderens blik under let sammentrukne øjenbryn.
"Synes du ikke, at fejden mellem dig og far har varet ved længe nok? Hvad med din nevø?"
|
|
|
Post by Mordred Borgin on Jan 12, 2017 1:17:33 GMT
For udefrastående virkede det måske tåbeligt at den rødhårede troldmand havde nætet at tale med sin fader i fire år, Men Mordred var en stædig rad, og før hans fædrende ophav lagde an til en form for undskyldning ville han ikke række sin hånd ud. I stedet var han fast besluttet på at vise ham hvad man kunne udrette som Queerdicthspiller. Det var dog ikke tabet af faderen der gjorde mest ondt. Det var højtider som yule der ikke blev brugt i familiens skød. "Jeg ser dem da af og til.. Ligesom jeg ser dig." Han gjorde et sølle forsøg på at få broderen til at forstå, som han sendte ham et uskyldigt blik. "Hvordan klarer de sig nu hvor Francis er.. Du ved.." Han havde aldrig haft noget imod sin svoger, men han havde ikke rigtig fået talt med sin søster andet end et par ugler siden han var gået bort.
|
|
|
Post by Mortimer Borgin on Jan 12, 2017 21:39:03 GMT
Mortimer forventede ikke ligefrem, at alt ville ændre sig denne gang, men han var nødt til at prøve - som han altid gjorde. Han blev dog ikke ved med at bore i det, men sukkede i stedet blot bekymret over det næste spørgsmål. Mørke øjenbryn trak sig sammen.
"Du kender Mairwen. Hun holder hovedet højt, selvom det tærer på hende," svarede han, tydeligvis ikke ligeglad med sin søsters velbefindende. "Hun er alene med forretningen indtil Marius bliver gammel nok. Jeg har prøvet at hjælpe, men der er kun så meget jeg kan gøre..."
|
|
|
Post by Mordred Borgin on Jan 12, 2017 22:59:22 GMT
Mordred åndede lettet op da han lod emnet om deres fader ligge for nu. Det virkede som en forhindring de atid skulle over, og et eller andet sted varmede Mordred sig ved at alt var ved det gamle. Det var langt mere fredeligt at snakke om søsteren, på trods af hendes ulykkelige situation. "Hellere dig end mig. Det ville nok blot gå galt hvis jeg forsøgt at bogholde for hende." Han sendte sin broder en skævt smil. Det var ikke kun grundet hans ringe karakterer i talmagi, han havde aldrig været nogen handelsmand. "Jeg har dog tænkt mig at besøge hende og Marius snart.. Se om der er andet jeg kan gøre." Mortimer var nok en langt større hjælp, men han havde ikke tænkt sig at lade deres søster i stikken.
|
|
|
Post by Mortimer Borgin on Jan 12, 2017 23:17:08 GMT
Mortimer smilede lidt og gjorde intet for at modsige sin bror. De vidste begge godt, hvor deres styrker lå. "Det handler om ikke at miste overblikket," tilføjede han dog, før han gjorde et lille tegn til sin ven bag baren. Opfordringen blev tydeligvis forstået og han sendte Arthur et taknemmeligt smil, før blikket var tilbage mod Mordred.
"Jeg er sikker på, at hun vil sætte pris på det. Jeg tror det sværeste for hende er at være alene," konstaterede han lavmælt, mens smilet falmede og brynene trak sig sammen.
|
|
|
Post by Mordred Borgin on Jan 13, 2017 0:02:13 GMT
Mortimer kunne give ham nok så mange gode råd om hvordan man styrrede en forretning, det ville ikke hjælpe hans lillebror. Mordred var god til en ting, at spille Queerditch, men selvom det var noget han var virkelig dygtig til, var han ikke sikker på at det kunne hjælpe Mairwen. Marius var stadig en kende for ung til at sidde på en kost. "Jeg kan invitere hende og Marius med til min næste kamp? Vi spiller imod Puddlemere om ikke så længe. Du er selvfølgelig også velkommen." Det var meget vigtigt for Mordred at hans søskende støttede hvad han lavede, nu hans fader havde afskrevet ham.
|
|
|
Post by Mortimer Borgin on Jan 13, 2017 0:07:45 GMT
Mortimers øjenbryn hævede sig lidt, men han mønstrede da et nogenlunde optimistisk smil. "En kamp? Ja," svarede han og klarede halsen, som de to krus med øl nåede frem. Han takkede vennen og så så tilbage mod sin bror. I virkeligheden var han ikke ovenud entusiastisk ved udsigten til en larmende kamp, når der var så meget arbejde at gøre.
"Jeg er sikker på, at Marius ville finde det spændende," nåede han frem til til sidst, sandfærdigt.
|
|