|
Post by Agnes Slughorn on Jan 2, 2017 1:05:53 GMT
Agnes tog sig ikke af tonefaldet, men bed blot mærke i ordene. "Det er svært for helbredere at ordne sine egne skader. Det er nemmere, når hovedet er helt klart," sagde hun opmuntrende, som hun dækkede det sidste af benet med salven, der allerede burde hjælpe. I hvert fald i de få øjeblikke indtil næste trin, der ikke ville blive behageligt.
"Det er ikke helt ved siden af, hvad du har gjort, men knoglen er ikke gået ordentligt på plads. Jeg bliver nødt til at skabe bruddet igen for at kunne ordne det. Forstår du det, Edmund?"
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 2, 2017 9:15:59 GMT
Ealasaid så ned på Edmund hånd som han greb tæt om den og løftede derefter sit blik op mod hans ansigt. Helbrederens ord fik hende til at føle sig en smule dårlig men hun forsøgte at skjule det så godt hun kunne. Derfor kiggede hun bare opmuntrende på Edmund. Forhåbentlig ville det alt sammen være ovre snart.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Jan 2, 2017 16:49:43 GMT
Edmund var ved fuld bevidsthed og i færre smerter, men helbrederens konstatering om hvad der skulle ske gjorde ham alligevel helt bleg og klam. Han klarede halsen og forsøgte at være modig i Ealasaids selskab.
"Uhm. Ja. Det forstår jeg godt." Han sank og måtte alligevel spørge. "... Har du en bideskinne?"
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Jan 2, 2017 19:20:18 GMT
Agnes stemme var så beroligende, som hun kunne gøre den, men det hindrede ikke på, at det forestående ville blive ubehageligt. Havde det været et rent brud, ville hun kunne have ordnet det med et snuptag, men ikke nu. Et lille nik blev det eneste svar og hun vendte snart tilbage med en lille læderrem, som hun lod Edmund tage mellem tænderne.
"Klar?" spurgte hun, men forventede ikke et svar. Hun ventede heller ikke på det, før hun rettede tryllestaven mod benet, udtalte en klar besværgelse, som sekundet efter sendte et sygt knæk ud i luften.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Jan 2, 2017 21:27:37 GMT
Edmund var klog nok til, ud over at tage læderremmen imellem tænderne, at slippe Ealasaids hånd med et enkelt, langt blik. Han ville ende med at knuse den, hvis han holdt fast. Og det selvom han ikke var videre fysisk stærk.
Han var på ingen måde klar, men han ville nok heller ikke blive det. Da den skærende smerte gik igennem ham, var det lige før han mistede bevidstheden igen. Det skete dog desværre ikke og i stedet var han overladt til at bide hårdt sammen om læder med et grynt af lidelse og svømmende øjne.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 2, 2017 21:53:53 GMT
Ealasaid trak sin hånd til sig, så han kunne få plads til at reagere og hun fik et lille chok, da han hun hørte benet brække. Hun følte hun burde være stærk for Edmund, men hun kunne næsten ikke holde al hans lidelse ud og hun stirrede forfærdet på ham mens tårerne piplede frem i hendes øjne. Hun håbede snart det var ovre, for hans skyld, men også lidt for sin egen. Til sidst lænede hun sig lidt frem for at se ham i øjnene. "Det skal nok gå Edmund, jeg er her." Sagde hun og smilede en anelse, mens hun tørrede sine øjne.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Jan 3, 2017 21:15:48 GMT
Agnes vidste, at det ville være smertefuldt. Til gengæld vidste hun også, at det værste af smerten ville forsvinde igen, så snart benet var tilbage på plads. Af samme grund var der nærmest ingen tøven mellem den besværgelse, der delte knoglen og den, der satte den korrekt sammen.
Det var overstået i løbet af få sekunder og hun rettede sig op, uden så meget som en dråbe af sved på panden. "Det er det værste for nu. Jeg har en salve, der får hævelsen til at falde og det burde tage den sidste ømhed - men jeg bliver nok nødt til at beholde dig natten over, Edmund."
|
|
|
Post by Edmund Potter on Jan 3, 2017 22:26:26 GMT
Da benet blev brækket, var hans tænder bidt hårdt sammen, men snart efter løsnede han grebet om læderstrimlen og sank en klump. "Ja," svarede han hæst helbrederen. "Det er fint."
Han klarede halsen lidt med svømmende øjne. "Må Ealasaid godt blive her lidt...?"
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 3, 2017 22:36:04 GMT
Ealasaid så på helbrederen med et smil på sine læber og nikkede en enkelt gang, selvom beskeden egentlig var ment til Edmund. Derefter så hun ned på ham og tøvede et øjeblik, men hun kunne ikke få sig selv til at afvise det ønske. Han var trods alt ret uskadelig, som han lå der i sengen og hun tvivlede på at det nærmede sig brud på det løfte hun havde givet til Taran. Derfor vendte hun blot ansigtet mod Agnes og så spørgende på hende, hun ville selvfølgelig gå hvis det var det helbrederen mente var bedst.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Jan 3, 2017 22:58:49 GMT
Agnes' blik rettede sig mod den mørkhårede elev og et lille, mildt smil trak op på hendes læber. "Det er vist ingen skade til," medgav hun og nikkede lidt til dem begge to, før hun forsvandt for at finde omtalte salve. Det tog ikke mange øjeblikke og da først den var påført, havde hun kun få instruktioner om at holde benet i ro, før hun lod dem være alene. Der var andre elever at se til. Forlader tråd
|
|
|
Post by Edmund Potter on Jan 4, 2017 18:11:53 GMT
Edmund var mat at se til og øm i hele kroppen, men han smilede lidt, da Ealasaid blev hos ham. Den ene hånd rakte tøvende ud, før den lukkede sig om hendes igen og blev der.
"Tak," mumlede han hæst. "Og undskyld."
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 4, 2017 19:21:15 GMT
Ealasaids blik hvilede bekymret på Edmund, mens hun strakte en hånd ud og strøg et par af hans sorte lokker væk fra hans ansigt. Hun kunne næsten ikke klare at se ham sådan her og hun håbede ikke at det gjorde for ondt. "Du har da intet at undskylde for.. jeg er bare glad for jeg fandt dig." Sagde hun og smilede svagt til ham, inden hun gav hans hånd et klem og så ham i øjnene. Det var dog ikke helt godt at det havde været hende, nu sad hun her ved siden af ham og kunne ikke få sig selv til at gå. Forsigtig, gemte hun sine tanker om Taran lidt bort.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Jan 4, 2017 21:08:11 GMT
Edmund lukkede øjnene flygtigt, som Ea strøg hår væk fra hans ansigt. Det var meget omsorgsfuldt af hende og efterlad ham med en smule kriblen i mellemgulvet. Ikke noget der forsvandt, da han åbnede øjnene igen.
"Undskyld jeg var sådan til yulefesten," rettede han sig selv - og hende - i en lav stemme. Han havde ikke lyst til at blive overhørt. "Jeg skulle ikke have ladet dig gå."
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Jan 4, 2017 21:33:07 GMT
Ealasaid havde håbet han ikke ville nævne det og da han gjorde blev hun helt rød i hovedet og kunne ikke se ham i øjnene længere. I stedet slog hun blikket ned og var stille et øjeblik, hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, hun havde jo svoret Taran troskab men havde ikke lyst til at gøre Edmund ked af det, nu han var kommet til skade. "Du må tænke det værste om mig." Hviskede hun og rynkede sine øjenbryn, mens hun tvang sig selv til at se på ham. "Jeg opførte mig skrækkeligt." Tilføjede hun med et svagt trist blik.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Jan 5, 2017 23:00:15 GMT
Edmunds bryn trak sig sammen over Eas hvisken, men han slap ikke hendes hånd og opgav tydeligvis ikke håbet om, at de skulle være noget. Til gengæld rystede han svagt på hovedet over hende.
"Nej. Nej, du var fantastisk. Jeg var bare en idiot. Jeg skulle have holdt fast på dig. Jeg er helt vild med dig."
|
|