|
Post by Callum Slughorn on Dec 28, 2016 21:24:20 GMT
Willow Shacklebolt Callum havde ikke rigtig været i stand til at forberede sig på at skulle besøge Willow i Wales, og havde det ikke været for Marsalis insisteren på at han tog sig sammen og pakkede var han muligvis endt med at dukke op uden noget som helst. Det modsatte blev dog, til moderens lettelse, tilfældet da han endte med at dukke op i Shacklebolt-familiens pejs med de ting han selv havde brug for samt en værtindegave som den smånervøse - hvad han selvfølgelig ikke selv ville indrømme at han var - løve ikke selv havde skænket så meget som en tanke. Det var af samme årsag, kombineret med det fremmede sted, at han så noget desorienteret trådte ud af pejsen, mere eller mindre på det tidspunkt de havde aftale - endnu engang ikke til hans egen fortjeneste.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 28, 2016 22:02:13 GMT
Callum var ikke den eneste der var nervøs. Willow havde gået rundt på væggene hele dagen og drivet alle i huset til vanvid. Hun havde ændret tøj tre gange, sat sit hår på tusind forskellige måder og mislykkedes med dem alle sammen. Nu var hun endelig klar og hun stod og ventede på ham med sine forældre. Resten af familien havde andet at lave end at møde en af Willow skolekammerater. Hun havde ikke helt fortalt at de var mere end venner. "Callum!" Udbrød hun begejstret og kastede armene om ham med et smil på sine læber. Derefter plantede hun et uskyldigt kys på hans kind og vendte sig om mod sine forældre. "Far, mor, det her er Callum." Præsenterede hun ham og så op på ham med et smil på læberne og et lettere betaget blik.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 29, 2016 21:53:03 GMT
Et smil formede sig på hans læber da Willow bød ham velkommen og han gav slækkede lidt på den overnatningstaske han stod med da hun kyssede hans kind. Var han ikke opmærksom på hendes forældre havde han nok gjort noget de nok ville anse som upassende, men i stedet forsøgte han sig med sin bedste opdragelse, hvad var mere end han prøvede på i de fleste sammenhænge, og trådte dermed frem for at give Hr. og Fru Shacklebolt hånden. Han fik også sagt noget om at det var godt at møde dem, eller noget i den dur, men uden helt selv at kunne vurdere hvor overbevisende det lød over nervøsiteten, delvist på grund af den manglende rutine i alle høflighedsfraserne. Da Callum igen så tilbage på Willow var det delvist som for at sikre sig at hun stadig var der og ikke havde forladt ham; det var hun heldigvis og skævheden i hans smil afslørede en hvis lettelse der dog kun varede kort. Han gik i gang med at finde gaven frem fra sin taske, hvis eksistens der lige havde slået ham i hovedet, og rakte den frem til Willows mor. "Tak for at jeg måtte komme på besøg.. Hvis I har klager så kan de henvendes til min mor," jokede han halvt med både hentydning til gaven og mere generelt til opholdet. "Så skal hun nok bringe dem forstærket videre."
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 29, 2016 22:06:54 GMT
Willow så på Callum og havde lidt lyst til at slå ham ihjel, over hans sjove bemærkning. Han kendte tydeligvis ikke hendes forældre og på trods af at hun ikke var helt sikker på hvad der ville ske, så var det slet ikke så slemt som hun havde regnet med. De tog pænt imod gaven og takkede ham for den og selvom de ikke ligefrem formåede at lave en så sjov joke som Callum, var de dog venlige nok til ikke ligefrem at give ham den kolde skulder.
Til sidst undskyldte de sig og lod de to unge mennesker være alene og det gav Willow muligheden for at vise ham sit værelse. "Kom med.. du skal se hvor jeg bor." Sagde hun og tog fat i hans hånd, for at hive ham med ind på sit værelse. Hun åbnede glad døren og så derefter på ham med et skævt smil. "Her er da fint ikke?" Sagde hun og pegede på den ene seng. "Du skal sove der, min søster plejede at sove der, men hun er gift nu."
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 30, 2016 21:47:55 GMT
Callum var ærlig talt en smule lettet da Willows forældre forsvandt og lod dem være alene. Efter at have sagt på gensyn eller noget i den dur vendte han hovedet i sin venindes retning med et skævt smil, velvidende at det nok kunne have været gået bedre.
Han så sig omkring på værelset hun førte ham ind på og stoppede op midt inde i det. "Jo..." svarede han på hendes spørgsmål, selvom han ikke helt gik så meget op i om tingene var fine eller ej, hvorefter han smed sin oppakning på sengen hun udpegede.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 31, 2016 1:23:50 GMT
Willow havde ikke gennemtænkt besøget og nu hun havde vist ham værelset, kunne hun ikke finde ud af hvad hun nu skulle finde på. "Har du lyst til at kigge på stjerner i aften? Far sagde at det ville blive klart." Bemærkede hun og gik hen og satte sig på sin seng. "Altså.. vi kan også lave noget andet hvis du hellere vil det." Sagde hun og så på ham med et spørgende blik. "Vi kan øhm.. ja.. gå en tur.. eller.." Willow havde ikke andre ideer men måske Callum havde.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 1, 2017 23:20:41 GMT
Den eneste ide Callum umiddelbart havde i hovedet var at komme tættere på pigen han havde savnet og han slentrede derfor hen for at sætte sig ved siden af Willow mens hun var i gang med at foreslå flere ting de kunne lave. Frem for at give udtryk for at han havde savnet hende med ord, lænede han sig ind for at kysse hendes kind, ligesom hun havde hans da han var ankommet, omend en smule mere tydeligt kærligt. "Stjerner... har I ikke sådan nogle særlige instrumenter?" spurgte han med hentydning til familie-ervhervet. Han var ikke så optaget af at finde ud af hvad de skulle lave men tænkte at de nok skulle finde på noget, han havde i hvert fald ikke i sinde at kede sig.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Jan 1, 2017 23:31:48 GMT
Willow smilede en anelse, mens hun sendte ham et sigende blik, da han kyssede hendes kind. Det var svært at stå for ham, som han sad der ved siden af hende med sit lettere dumme udtryk på sit ansigt. "Joeeh.. Det har vi da.. Nogle af dem må jeg gerne bruge, men ellers skal vi bede min far om han vil vise os det." Sagde hun og skævede lidt til ham, mens hun tog hans hånd. "Vi kan også bare sidde her lidt?" Sagde hun og strøg lidt af sit hår bag øret mens hun så på ham og bed sig i læben.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 1, 2017 23:52:45 GMT
Det var måske ikke noget under at Callum så lidt ubegavet ud idet Willow fyldte det meste af hans tankevirksomhed. Han nikkede en smule til hendes svar med et forsøg på at tænke lidt over om han overhovedet ønskede at komme i nærheden af familien Shacklebolts fancy instrumenter - han frygtede for en gangs skyld lidt muligheden for at ødelægge noget - hendes hånd hjalp dog ikke på evnen til nå en egentlig konklusion.
"Ja..." svarede han og syntes at gå lidt i stå i hovedet, denne gang over hendes bevægelse. Den eneste måde han formåede at rive sig sig selv ud af tomgangen på, var dog ved at læne sig ind for at stjæle et kys fra hendes læber som han, udover hende, nu også havde savnet.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Jan 2, 2017 0:16:30 GMT
Willow var heller ikke helt upåvirket af hans tilstedeværelse, men samtidig også ret bevidst om at en af hendes brødre kunne komme bragende ind hvert øjeblik det skulle være. De havde allerede drillet hende med det før, dog på tidspunkter, hvor hun havde lavet mere uskyldige ting.
Hun smilede lidt da han kyssede hende på læberne og strakte sig selv for at gengælde det kort, inden hun trak sig væk og roedede ham lidt i håret med et fjantet fnis.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 2, 2017 1:09:03 GMT
Callum så lidt forvirret ud over hendes roden i hans hår og endnu mere forvirret over det fnis der fulgte. Alligevel forårsagede det dog også til sidst at han trak en smule op i den ene mundvig.
"Altså, vil du gerne sætte mit hår, eller hvad? Eller sidder det godt nu?" Han rettede sig op og klappede sig selv lidt på håret.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Jan 2, 2017 10:05:01 GMT
Willow grinede lidt over hans reaktion og endte med at få et mindre grineflip, fordi det strittede så meget og han så så forbløffet og forvirret ud. Hun lagde sig ned på sengen og rullede rundt, mens hun fik tårer i øjnene og måtte tvinge sig selv til at stoppe for hun kunne svare ham. "Hvis du må drille mig, må jeg også drille dig." Bemærkede hun og grinede lidt videre, mens hun forsøgte at få vejret.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 3, 2017 11:39:06 GMT
Callum endte med at blotte sine tænder i et smil, hans mund halv åben i overraskelse over det pludselige grineflip. "Hvad er det dog for en regel?" sagde han imens han rykkede sig i sædet så hans front var mod hende så han ikke sådan skulle vende sit hoved for meget for at se på hende. "Den er ret urimelig," erklærede han inden han prikkede hende i siden simultant i et håb om at finde ud af hvor kilden hun var og som for at gøre det klart at han også stadig kunne drille hende.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Jan 3, 2017 15:32:25 GMT
Willow var ellers lige begyndt at holde op med at grine men da han prikkede hende i siden, spjættede hun en anelse og slog hans hånd væk. Hun vendte hurtigt blikket mod ham med en påtaget sur mine, der dog blev blødt lidt op af et skævt smil. "Du må ikke kilde mig. Det er endnu en regel jeg lige har fundet på." Sagde hun og smilede stort til ham, mens hun grinede afdæmpet og svingede lidt med sine fødder der hang ud over sengen.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 4, 2017 10:58:13 GMT
Callums smil over hendes påtagede utilfredshed blev til et bredt grin over hendes bemærkning. Hun var alligevel lidt sød når hun prøvede at lave regler for ham. "Nå? Måske kan jeg bare godt lide at bryde dine regler..." svarede han mens blikket blev faretruende drilsk og han, denne gang mere dedikeret, gik i gang med at kilde hende igen med begge hænder omkring hendes mave og sider.
|
|